DF i Randers kritiserer Østjyllands Politi for at rejse sigtelse mod DFs lokalformand Nicolai Estrup, fordi han skrev kritisk om islam på Facebook. Samtidig kritiseres politiet for at tilbageholde oplysninger om voldsmænds etnicitet. Politiet svarer ditOverblik på kritikken
Dansk Folkeparti i Randers kritiserer ledelsen i Østjyllands Politi. DF er utilfreds med, at politiet har brugt kræfter på at rejse en racismesigtelse mod DF’s lokalformand Nicolai Estrup, fordi han har kritiseret islam, samtidig med at politiet, ifølge DF, gør for lidt for at opklare en række indvandrer-relaterede voldssager i Randers.
”Vi er utilfredse med politiets måde at bruge sine ressourcer på. Vi ser en bølge af voldssager i Randers, som vi formoder at indvandrerbander står bag, som politiet endnu ikke har opklaret. Imens har man så brugt tid på at rejse en sigtelse mod mig for at overtræde racismeparagraffen,” siger Nicolai Estrup.
Kritiserede islam på Facebook
Sigtelsen skyldes et facebookopslag, som Nicolai Estrup skrev om islam i januar. Her beskrev han islam som en religion, der går ind for kvindeundertrykkelse og dødsstraf for homoseksualitet. Opslaget blev politianmeldt af en ukendt person, og efter at have undersøgt sagen valgte anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi at rejse en sigtelse mod Nicolai Estrup. Sigtelsen blev dog frafaldet igen den 14. juli. Det skete efter, at Rigspolitiets jurister havde vurderet, at der ikke var grundlag for at straffe Nicolai Estrup.
”Jeg fik et brev fra Rigspolitiet om, at de havde droppet sigtelsen. Jeg har ikke fået nogen yderligere begrundelse, og jeg ved ikke, hvem der har anmeldt mig,” fortæller Nicolai Estrup.
Han mener, at det er et ”fuldstændig skørt spild af politiressourcer” at bruge kræfter på at sagen, for det er åbenlyst, at der ikke er tale om en overtrædelse af racismeparagraffen, mener Nicolai Estrup.
”Politiets jurister burde med det samme have vurderet, at der ikke var noget at komme efter. For selvfølgelig skal man kunne kritisere en religion. Det er jo helt forrykt, hvis man som lokalpolitiker skal gå og være bange for at kritisere islam. Kunne man forestille sig, at nogen ville have rejst en racismesigtelse for kritik af Det Gamle Testamente? Det ville ingen have rynket brynene over,” siger Nicolai Estrup.
“Det er jo helt forrykt, hvis man som lokalpolitiker skal gå og være bange for at kritisere islam”
Nicolai Estrup, formand for Dansk Folkeparti i Randers
Åbent brev til politiledelsen
Sammen med Dansk Folkepartis gruppeformand i Randers Byråd, Frank Nørgaard, har Nicolai Estrup skrevet et åbent brev til politidirektør i Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman. Her kritiserer de to DF’ere politiledelsen for lukkethed. Dels fordi de ikke kan få indsigt i racismesagen, dels fordi politiet er tilbageholdende med oplysninger om en sag fra Randers, hvor to unge blev overfaldet den 17. juli. Ifølge vidner var det op mod 20 personer i en gruppe, der stod bag overfaldet ved Den Blå Nro i Randers. Men selv om politiet søger vidner, har politiet ikke givet noget signalement af gerningsmændene, som DF er overbevist om kommer fra indvandrerbandemiljøet.
”Vi finder det ganske foruroligende, for handler i det i virkeligheden om, at vi ikke må vide, hvilken etnicitet gruppen og gerningsmændene tilhører? Eller det en generel mørklægning, når ofre overfaldes af grupper,” skriver Nicolai Estrup og Frank Nørgaard til Østjyllands Politi.
Politiet: Vi tager alle anmeldelser alvorligt
Ditoverblik har bedt om en kommentar til kritikken fra Østjyllands Politi. Vi har fået følgende skriftlige svar på en række spørgsmål fra politiinspektør Michael Kjeldgaard:
Hvorfor valgte Østjyllands Politi at rejse en sigtelse for overtrædelse af racismeparagraffen – der var jo ikke et grundlag for sagen, jf. rigspolitiets jurister?
”Jeg kan ikke gå ind i en konkret sag, men jeg kan helt generelt sige, at hvis vi får en anmeldelse, så tager vi den alvorligt og efterforsker den nærmere. Hvis politiet vurderer, at der rimelig grund til at mistænke en bestemt person for at have begået en forbrydelse, så kan vi vælge at sigte vedkommende. Herefter skal det ud fra de beviser, der er skaffet i efterforskningen, vurderes, om der skal rejses tiltale, eller sigtelsen skal frafaldes. I sager af særlig karakter, som fx hadforbrydelser, skal sagen omkring Statsadvokaten. Nogle sager ender med, at der ikke bliver rejst tiltale, og at sigtelsen opgives – det sker både i sager, der har været forbi Statsadvokaten, og sager, der ikke når til Statsadvokaten. Det er helt normal praksis og beror på en konkret vurdering af beviserne i sagen. ”
hvis vi får en anmeldelse, så tager vi den alvorligt og efterforsker den nærmere”
Michael Kjeldgaard, politiinspektør, Østjyllands Politi
Hvorfor er politiet så tilbageholdende med oplysninger i den omtalte voldsepisode?
”Vi må kun efterlyse folk offentligt med signalement, hvis det har væsentlig betydning for efterforskningen. I den konkrete sag fra Randers, som i øvrigt er detaljeret beskrevet i vores offentlige døgnrapport, har vi en stærk formodning om identiteten på de involverede. Derfor har vi ikke fundet det relevant at efterlyse gerningsmændene, da det ikke umiddelbart vil have betydning for efterforskningen. ”
Hvad er jeres kommentar til den generelle kritik om, at I mørklægger bestemte sager?
”Vi vægter generelt åbenhed højt i Østjyllands Politi, og derfor skriver vi også hver dag fyldige uddrag til borgere og presse om de sager, politiet har været til i løbet af det forgangne døgn. Vi bringer ofte signalementer og efterlysninger af gerningsmænd uanset deres etnicitet eller hudfarve. Det vil man kunne se, hvis man ser på de uddrag af døgnrapporten, vi sender ud hver dag. Vi bringer efterlysninger, når det er politifagligt relevant, og det holder sig inden for retsplejeloven”.
“Vi bringer ofte signalementer og efterlysninger af gerningsmænd uanset deres etnicitet eller hudfarve”
Michael Kjeldgaard, politiinspektør, Østjyllands Politi
