Håndtrykket er en dansk tradition og derfor er det helt naturligt, at det skal indgå i statsborgerskabsceremonien, fastslår Pia Kjærsgaard. Flere socialdemokratiske borgmestre kritiserer, at ny indfødsretsaftale stiller krav om at nye statsborgere skal give hånd til borgmesteren
Naturligvis skal man give hånd og sige tak til borgmesteren, når man får sit danske statsborgerskab.
Det skriver Dansk Folkepartis udlændinge- og værdiordfører Pia Kjærsgaard i sin blog i Jyllands-Posten. Bloggen er en kommentar til den aktuelle debat om håndtrykskravet, som er blusset op igen, fordi den socialdemokratiske regering nu er vendt på en tallerken og i den nye indfødsretsaftale kræver, at nye statsborgere skal give hånd til borgmesteren, ikke bare en tilfældig repræsentant for kommunen.
Flere socialdemokratiske borgmestre kritiserer kravet. Frederikshavns S-borgmester Birgit S. Hansen spurgte mandag provokerende i Berlingske om det næste bliver, at der skal serveres en frikadelle til ceremonien, og senest har Holbæks socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen vendt sig mod kravet.
“Lad os bevare grundlovsceremonierne, men droppe unødvendig lovgivning om noget, der kun virker mistillidsskabende. Jeg håber, at folketinget vil have tillid til, at vi i kommunerne godt kan finde ud af at give hånd og have respekt for hinanden,” skriver Christina Krzyrosiak Hansen på Facebook.
Tradition og respekt
Men de socialdemokratiske borgmestre og andre, der kritiserer håndtrykskravet, har ikke forstået, at det handler om dansk tradition og respekt, mener Pia Kjærsgaard. Det var Dansk Folkeparti, der lancerede ideen om håndtrykskravet under forhandlingerne op til den forrige indfødsretsaftale, og det er er helt naturligt at stille kravet, fastslår Pia Kjærsgaard.
”Det er naturligt, at mennesker, der modtager det største privilegium, som Danmark kan give – nemlig statsborgerskabet – naturligvis skal give hånd til borgmesteren. Og det naturligvis hvad enten det drejer sig om en mand eller en kvinde,” skriver Pia Kjærsgaard i Jyllands-Posten – og fortsætter:
”Håndtrykket handler om tillid, og det er derfor ikke gjort med håndtrykket alene. Man må også se personen, man trykker hænder med, i øjnene. De to ting hører sammen. Det handler om at vise modparten anerkendelse. Det handler om respekt og accept af den person, man står over for. Håndtrykket er en central del af den danske – og vestlige – kultur. Håndtrykket udtrykker samhørighed”.
”Håndtrykket handler om tillid, og det er derfor ikke gjort med håndtrykket alene. Man må også se personen, man trykker hænder med, i øjnene”
Pia Kjærsgaard i Jyllands-Posten
Håndtrykket skal tilbage så hurtigt som muligt
Coronakrisen har midlertidig sat håndtrykket på pause, og nogle modstandere af håndtrykskravet mener, at det aldrig vender tilbage igen. Pia Kjærsgaard ser det dog helt modsat. For hende har pandemien understreget, hvor kejtet mødet mellem mennesker bliver, når vi ikke kan give hånd som vi plejer.
”Hvis pandemien ændrer på vores måde at omgås hinanden, har den for alvor vundet. Derfor skal vi have det gode solide håndtryk tilbage så hurtigt som muligt,” skriver Pia Kjærsgaard.
