Pernille Vermund om spareplan: 40.000 stillinger er ”krølfedtet”, der kan skæres væk i det offentlige

0
2987
Nye Borgerliges to partistiftere. Peter Seier Christensen og Pernille Vermund. Pressefoto: Nye Borgerlige

Nye Borgerliges plan om minus 0,5 % vækst i det offentlige vil betyde 40.000 færre stillinger om fem år. Det er “krølfedtet”, siger partistifter Pernille Vermund. Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen: “Det vil gå ud over velfærdssamfundet”

Hvis Nye Borgerliges plan om minusvækst på 0,5 procent i det offentlige forbrug gennemføres, vil der forsvinde 40.000 fuldtidsstillinger i det offentlige frem mod 2025.

Det har Finansministeriets økonomer beregnet. Ifølge ministeriet vil det betyde 3000 færre sygeplejersker, 1000 færre læger, 3000 færre pædagoger, 2000 færre SOSU-hjælpere og 1000 politibetjente.

Nye Borgerliges leder Pernille Vermund er ganske tilfreds med, at der skal nedlægges 40.000 stillinger. Det siger hun til Ritzau. For spareplanen vil ifølge Nye Borgerlige skabe vækst og velstand, takket være lavere skatter og afgifter. Det vil skabe ca. 100.000 nye jobs i den private sektor, og for at besætte disse stillinger, er det nødvendigt at frigive medarbejdere fra det offentlige, forklarer Pernille Vermund.

Partilederen afviser dog, at de 40.000 fuldtidsstillinger skal findes blandt SOSUer, sygeplejersker, lærere, pædagoger mv. I stedet er det djøfere og akademikere i administrative stillinger, der skal holde for, forklarer hun:

”Når man starter med at skære en offentlig sektor, så starter man med at skære al krølfedtet af først. Vi skal sørge for, at vi får decentraliseret vores samfund, så vi ikke har brug for den massive top af mellemledere og akademikere, som præger den offentlige sektor i dag,” siger Pernille Vermund til Ritzau.

”Når man starter med at skære en offentlig sektor, så starter man med at skære al krølfedtet af først”

Pernille Vermund, partileder, Nye Borgerlige

DF-ordfører: Der er brug for flere ansatte

Rene Christensen, der er finansordfører for Dansk Folkeparti, tror ikke, at det kan lade sig gøre at fjerne 40.000 stillinger, udelukkende ved at gå efter mellemledere og akademikere.

”40.000 er rigtig mange stillinger. Når man kigger ud i kommunerne, er der et stort behov for flere medarbejdere indenfor ældreplejen og i sundhedsvæsenet. Der er også et stigende pres på daginstitutionsområdet. Så at man både skal kunne finde flere folk til disse områder og samtidig skære ned, det tror jeg simpelthen ikke på vil kunne lade sig gøre. Men det kan godt være, at der er nogle stillinger, der skal omkonverteres til andre stillinger,” siger Rene Christensen.

Så mange stillinger vil forsvinde frem mod 2025 indenfor udvalgte fagområder ved en vækst i det offentlige forbrug på -0,5 procent. Tabel fra Finansministeriets svar.

Beregninger fra fagforbundet FOA har vist, at kommunerne indenfor 10 år vil komme til at  mangle 40.000 medarbejdere på SOSU-området, fordi antallet af plejekrævende ældre stiger. Dertil kommer behovet indenfor sundhedsvæsenet, hvor regeringen og Dansk Folkeparti eksempelvis har lagt op til at uddanne 2000 flere sygeplejersker.

”Der er behov for at kunne ansætte flere i det offentlige i de kommende år. Derfor har vi fra Dansk Folkepartis side også holdt fast i, at der skal være et økonomisk råderum. Det er nødvendigt, hvis vi skal beholde den velfærd vi har i dag med lige adgang til sundhed, lige adgang til uddannelse og lige adgang til en værdig alderdom. Skal der være det, er der behov for et moderat løft. Det har selv den regering, der gik til valg på nulvækst, jo erkendt,” siger Rene Christensen.

Med det sidste henviser han eksempelvis til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance, der hidtil er gået ind for minusvækst. Han sagde tirsdag til dagbladet Børsen, at han ”ikke er sikker på at det er afgørende, om det offentlige forbrug stiger 0,3 eller 0,6 pct.”.

Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. Foto: Steen Brogaard

“Fair nok at Nye Borgerlige en anden kurs”

Rene Christensen kalder det helt fair, at Nye Borgerlige ønsker en anden politisk kurs end den nuværende.

”Det er fair nok, at vi kan have forskelligt syn på, hvordan samfundet skal udvikle sig. Vi er bare uenige med Nye Borgerlige i, at vi skal afvikle det velfærdssamfund, vi har i dag,” siger han.

ditOverblik skrev tirsdag om Finansministeriets beregninger. Vi forsøgte her at få en kommentar fra Nye Borgerlige, men det lykkedes ikke. I stedet valgte Pernille Vermund at udtale sig til Ritzau, hvorfor vi citerer hende herfra.

“Vi er bare uenige med Nye Borgerlige i, at vi skal afvikle det velfærdssamfund, vi har i dag”

Rene Christensen, finansordfører (DF)

Læs: 3000 færre sygeplejersker og pædagoger, hvis Nye Borgerliges sparekrav gennemføres