16 sider med stramninger, ændringer og nye målsætninger. Finansloven udstikker en helt ny kurs for dansk udlændingepolitik, “og det vil rykke nogle ting i virkelighedens verden,” fastslår DFs udlændingeordfører Martin Henriksen
Af Steen Trolle
Den fredag sidst i november 2018 blev der lavet et markant kursskifte i dansk udlændingepolitik.
Dansk Folkepartis udlændinge- og værdiordfører Martin Henriksen er overbevist om, at finansloven for 2019, som regeringen og Dansk Folkeparti kunne præsentere i finansministeriet fredag den 30. november, vil føre til det paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som DF har ønsket.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kaldte fredag paradigmeskiftet i finansloven for ”en tynd kop the”. Men ifølge Martin Henriksen er der noget stærkere sager i finanslovs-theen, end S-formanden umiddelbart kunne smage fredag eftermiddag.
“Midlertidighed skal være centralt”
Paradigmeskiftet har handlet om, at dansk udlændingepolitik fremover skal fokusere på midlertidighed og hjemsendelse, og med finansloven bliver det understreget igen og igen.
Som der står et sted i Finansloven:
”Midlertidighed skal være en helt central og gennemgående faktor i de forskellige krav og tilbud, som flygtningen under ophold i Danmark mødes af. Der må ikke være den mindste tvivl hverken hos myndighederne eller hos flygtninge eller de familiesammenførte til flygtninge om, at de skal rejse hjem, når det er muligt – uanset om det sker ad frivillighedens vej eller med tvang”.
Og som der står et andet sted:
”Opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal således afspejle denne midlertidighed. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Danmark vil derfor blive mødt med dette rammevilkår allerede fra dag ét: Et ophold i Danmark er midlertidigt, og man skal vende hjem, så snart muligheden foreligger”.
”Midlertidighed skal være en helt central og gennemgående faktor i de forskellige krav og tilbud, som flygtningen under ophold i Danmark mødes af”
Fra finanslovsaftalen
Tilknytning til oprindelsesland bliver vigtigst
Flygtninge og deres familier skal løbende have at vide, at deres ophold er midlertidigt, og når grundlaget for at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse skal vurderes, bliver det med en anden vinkel end i dag:
”Hidtil har der været lagt meget vægt på tilknytning til arbejdsmarked, danskkundskaber og børns skole, når man skal vurdere om en opholdstilladelse skal inddrages. Nu skal der lægges mindst mulig vægt på tilknytningen til Danmark og størst mulig vægt på tilknytningen til oprindelseslandet. Det tror jeg har potentiale til at rykke på nogle ting i virkelighedens verden,” siger Martin Henriksen til ditOverblik.dk.
I følge Martin Henriksen har myndighederne de sidste to år inddraget ca. 1000 opholdstilladelser indenfor de eksisterende regler, fordi der er sat ekstra ressourcer af til at behandle sagerne. Derfor vil Finanslovens ændringer virkelig kunne mærkes, vurderer DF-ordføreren.
”Når vi nu ændrer loven, og der er flere ressourcer til at behandle sager, så siger logikken, at så vil der blive inddraget væsentlig flere opholdstilladelser”.
Hvor mange?
”Embedsværket har sagt at det vil have en mærkbar effekt. Jeg vil regne med, at som tiden går, så vil vi se flere tusinde opholdstilladelser blive inddraget,” siger Martin Henriksen.
Hvornår?
”Vi har bedt om, at regeringen skynder sig, så vi hurtigt kan få det omsat til lovgivning og komme i gang”.
”Når vi nu ændrer loven, og der er flere ressourcer til at behandle sager, så siger logikken, at så vil der blive inddraget væsentlig flere opholdstilladelser”
Martin Henriksen, udlændingeordfører (DF)
Selvforsørgelse og hjemsendelse i stedet for integration
Paradigmeskiftet ses også tydeligt på et andet område: Integrationsloven ændres, så formålsparagraffen får fokus på midlertidighed, og integrationsydelsen skifter navn til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og samtidig sænkes med 2000 kr. for enlige og 2 x 1000 kr. for samboende og gifte. Integrationsprogrammet for nyankomne flygtninge skifter også navn til et selvforsørgelses- og hjemsendelsesprogram.
Som det hedder i Finansloven:
”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være en ny klar ramme og en forventningsafstemning fra dag 1 om, at opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at man skal vende tilbage til sit hjemland, så snart beskyttelsesbehovet ophører”.
Martin Henriksen ser også den del som et markant kursskifte:
”Hele formålet med loven har været, at hvis flygtninge falder til og integreres, så har de udsigt til permanent opholdstilladelse. Det skal nu skrives ud af loven. Fra at tænke ’integration, integration’, så bliver fokus nu midlertidighed og hjemsendelse,” siger Martin Henriksen, som dog regner med at det vil tage noget tid, før det for alvor slår igennem.
”Det er en supertanker, der skal vendes. Tænk på, hvor mange år der har været fokus på integration. Men nu går vi i gang, og nu er det ikke længere kun Dansk Folkeparti, der siger de. Nu kommer der en ordre til systemet om, at der skal ændres fokus,” siger Martin Henriksen.
Styrket kontrol og slut med retskrav på bolig
Udlændingeafsnittet fylder 16 sider i den 70 sider store finanslov. Fokus i medierne har de første dage især været øen Lindholm ved Stege, hvor der skal oprettes et udrejsecenter for udviste kriminelle og udlændinge på tålt ophold. Men der er stribevis af andre udlændingetiltag i finansloven., f.eks. disse:
Skærpet straf for overtrædelse af tæt ophold: Regeringen og Dansk Folkeparti vil derfor skærpe straffen, så udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle, der overtræder opholds-, melde- og underretningspligten, fremover straffes markant hårdere end i dag.
Udrejsecenter i ikke-EU-land: Etableringen af et udrejsecenter vil gøre det muligt at overføre visse afviste asylansøgere fra Danmark til et land uden for EU i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at udsende dem til deres hjemlande.
Fængselspladser i udlandet: udvisningsdømte kriminelle bør afsone deres straf i udlandet. Derfor skal der hurtigst muligt og senest med udgangen af 2019 indgås en aftale med et partnerland om etablering af danske fængselspladser i udlandet med henblik på at påbegynde etableringen i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse.
Styrkelse af kontrol- og inddragelsesindsatsen på asylområdet: Der afsættes 13 mio. kroner til bl.a. gennemgang af konkrete sager, så der er maksimalt fokus på at sikre, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninges midlertidige opholdstilladelser inddrages eller nægtes forlænget i alle de tilfælde, hvor det retligt set kan lade sig gøre.
Klar markering af ulovligt ophold: Udlændinge, der ikke længere har lovligt ophold i Danmark, skal konsekvent afskæres fra muligheden for fortsat at være en del af det danske samfund og fx uberettiget modtage ydelser. Der skal ske en klar markering i myndighedernes systemer, når en person ikke længere har lovligt ophold i Danmark.
Ophævelse af retskrav på permanent bolig til flygtninge: Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at kommunerne får mulighed for fremover kun at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering. Dermed ophæves det såkaldte retskrav på permanente boliger til flygtninge efter integrationsloven.
Du kan læse hele finansloven her: Finansloven 2019 – udlændingeafsnittet er side 25-40