Skattelettelser eller velfærd? Nye Borgerlige vil lette skatten for gigantisk milliardbeløb

0
2956
Pernille Vermund, Mette Thiesen og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020

Nye Borgerlige vil fjerne selskabs- og topskatten samt sænke aktiebeskatningen massivt. ”Det vil gå ud over den lige adgang til sundhed, uddannelse og ældrepleje,” advarer DFs finansordfører Rene Christensen

Står det til Nye Borgerlige skal selskabs- og topskatten fjernes, beskatningen af aktieindkomster skal lettes markant og danskerne skal den betale den samme flade indkomstskat på 38 procent.

Det bekræftede Nye Borgerliges leder Pernille Vermund, da der mandag var afslutningsdebat i Folketinget.

”Ja, det er Nye Borgerliges politik. Det er rigtigt, at det er forudsætningerne i en 2025-plan vi lagde frem for nogle år siden, før vi gik til valg. Og for os er det fuldstændig afgørende, at vi år for år bliver rigere i Danmark,” sagde Pernille Vermund, da hun svarede på et spørgsmål fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl om Nye Borgerliges økonomiske politik.

Ifølge Pernille Vermund vil 2025-planen skabe 100.000 nye private arbejdspladser. De eneste, der vil blive fattigere, er udlændinge på offentlig forsørgelse. Alle andre vil få flere penge mellem hænderne, sagde partilederen i Folketinget.

“Vi er et vækstorienteret parti. Vi er et parti, der gerne vil give frihed og ansvar tilbage til danskerne og også gerne vil give penge tilbage til danskerne,” sagde Pernille Vermund.

DF: Vil gå ud over lige adgang til sundhed og ældrepleje

Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen tror ikke på, at alle danskere vil blive rigere med Nye Borgerliges model. Han stillede også spørgsmål til Pernille Vermund om hendes økonomiske politik under afslutningsdebatten, og han mener, at konsekvensen af Nye Borgerliges politik vil være, at der kommer til at mangle et gigantisk beløb til velfærd i statskassen. Alene selskabsskatten bidrager årligt med op mod 72 milliarder kroner (i 2017 – i 2018 var tallet lidt over 60 milliarder kroner, jf. statistikbanken fra Danmarks Statistik).

Så meget bidrager selskabsskatten årligt med til den danske statskasse. Illustration fra Danmarks Statistik: Provenuet fra selskabsskatten

”Det er en meget liberal politik, som Nye Borgerlige lægger op til. I Dansk Folkeparti mener vi bestemt ikke, at danskerne skal betale mere i skat end nødvendigt. Hvis der kan spares penge på effektiviseringer, skal vi også sænke skatten. Men for os er det vigtigt, at vi har et velfærdssamfund, hvor der er lige adgang til uddannelse, sundhed og ældrepleje, og det kan man ikke få, hvis ikke pengene er der, og det vil de ikke være, hvis vi skal undvære så mange milliarder,” siger Rene Christensen – og fortsætter:

”Hvis Nye Borgerliges politik føres ud i livet, vil vi få et samfund, hvor man i langt højere skal forsikre sig selv. Det er jo et system, man kender fra USA, hvor man f.eks. skal forsikre sig for at komme på sygehuset. Et forfærdeligt system, synes jeg, som i øvrigt slet ikke er lige så effektivt som det danske sundhedsvæsen,” siger Rene Christensen.

”Hvis Nye Borgerliges politik føres ud i livet, vil vi få et samfund, hvor man i langt højere skal forsikre sig selv”

Rene Christensen, finansordfører (DF)
René Christensen, finans- og miljøordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

“Hver sin lejr i den økonomiske politik”

Rene Christensen konstaterer, at svaret fra Pernille Vermund understreger, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har en vidt forskellig økonomisk politik. Det lagde Vermund også selv vægt på, da hun besvarede spørgsmålene fra DF under afslutningsdebatten:

”DF og Ny Borgerlige deler meget politik, både i forhold til EU og til udlændingepolitikken, men i forhold til den økonomiske politik står vi nok i hver sin lejr,” sagde partilederen.

”DF og Ny Borgerlige deler meget politik, både i forhold til EU og til udlændingepolitikken, men i forhold til den økonomiske politik står vi nok i hver sin lejr”

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, i Folketingets afslutningsdebat

På DFs spørgsmål om, hvad Nye Borgerliges økonomiske politik vil betyde fordelingspolitisk – hvem bliver rigere, hvem bliver fattigere – svarede Pernille Vermund at ”samlet set betyder vores økonomiske politik, at ikke bare Danmark bliver rigere, men at danskerne også bliver rigere”, altså bortset fra udlændinge på offentlig forsørgelse.

Finansministeriet: 3000 sygeplejersker og pædagoger

Pernille Vermund bekræftede, at Nye Borgerliges politik vil betyde færre offentligt ansatte, men at disse vil få job i den private sektor, som vil blomstre på grund af skattelettelserne. Hvor mange, der skal fyres, svarede hun ikke på, men sidste år lavede finansministeriet en beregning af Nye Borgerliges forslag om minusvækst i det offentlige på 0,5 procent. Konklusionen var, at en sådan minusvækst betyde, at der skal spares 40.000 stillinger væk. Fordelt på faggrupper anslog ministeriet, at det i fuldtidsstillinger vil betyde følgende:

  • 2000 færre SOSU-hjælpere
  • 3000 færre sygeplejersker
  • 3000 færre pædagoger
  • 3000 færre lærere
  • 1000 færre læger
  • 1000 færre socialrådgivere
  • 1000 færre politibetjente