Nye asylansøgere skal stadig have taget foto og fingeraftryk, når de kommer til Sandholmlejren i Nordsjælland. Først derefter sættes de i en slags karantæne i to uger. Tillidsrepræsentant for HKerne i Udlændingecenter Nordsjælland mener ikke, at proceduren er sikker nok i forhold til at beskytte ansatte mod coronavirus
Asylansøgere bliver nu sat i karantæne i 14 dage, når de kommer til Danmark for at søge asyl. Men det har ikke mindsket risikoen for, at asylansøgere kan smitte de ansatte med coronavirus på Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) i Center Sandholm. Det mener tillidsrepræsentant Trine Bremer Langkow, som repræsenterer de HK-ansatte, der står for registreringen af nye asylansøgere på UCN.
Asylansøgerne kommer nemlig først i karantæne efter registreringen, og der er fortsat tale om en registreringsprocedure, der indebærer tæt fysisk kontakt mellem asylansøger og UCN-medarbejder.
”Vi skal stadig foretage en registrering med foto og fingeraftryk,” fortæller Trine Bremer Langkow.
“Hvorfor skal asylansøgere ikke i karantæne?”
Hun beskrev forleden, hvordan fingeraftryksproceduren varer 10-15 minutter og kræver, at asylansøger og UCN-medarbejder står tæt sammen. Samtlige 10 fingre skal registreres flere gange, og man skal holde asylansøgerens hånd ned på en glasplade, hvor registreringen sker elektronisk.
”Når der skal tages fingeraftryk, kan vi ikke overholde de generelle anbefalinger om at holde en afstand på to meter. Vi er nødt til at stå ved siden af personen, og især når det er venstre hånd, man skal tage fingeraftryk af, står man meget tæt på hinanden. Det er utrygt, for vi ved ikke, om de er smittede,” fortalte Trine Bremer Langkow til ditoverblik.dk.
Hun undrede sig over, at asylansøgere ikke skal i karantæne først.
”Når andre har rejst i risikoområder, skal de i 14 dages karantæne. Hvorfor gælder det ikke asylansøgere? For selv om de skal oplyse, hvilke lande de har rejst igennem, er sandsynligheden for at de taler sandt meget lille, ligesom der er en del, der slet ikke ved, hvilke lande de har rejst i,” sagde hun.
Minister: Der er strammet op
Trine Bremer Langkows beskrivelse fik Dansk Folkeparti til at stille en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Han skriver i et svar, at Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne ”tager den nuværende situation meget alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at begrænse smitte med Covid-19”. Ministeren skriver også, at der er iværksat ”en lang række tiltag” for at mindske spredningen, herunder at nyankomne asylansøgere kommer i hjemmekarantæne, hvilket vil sige, at de tildeles et enkeltværelse og får leveret mad på værelset de første 14 dage.
Svarene fra udlændinge- og integrationsministeren kan læses her:
Svar på spørgsmål 252 / svar på spørgsmål 233
Men HK-tillidsrepræsentant Trine Bremer Langkow mener ikke, at den nye procedure er sikker nok for de ansatte. Hun beskriver forløbet sådan her:
”Når en asylansøger kommer til Sandholm, bliver de modtaget af en Røde Kors-medarbejder ved porten, der først skal vurdere, om personen ser syg ud. Hvis det er tilfældet, bliver der tilkaldt en læge. Hvis det ikke er tilfældet, bliver asylansøgeren ført over til registreringen hos UCN, hvor der tages foto og fingeraftryk. Derefter bliver vedkommende ført over på et enkeltværelse i hjemmekarantæne. Indenfor 48 timer fra ankomsten, bliver de tilset af en sundhedsperson”.
“Det giver ingen mening”
Trine Bremer Langkow siger om forløbet, at det er “præcis samme måde”, som før de nye tiltag. Hun mener fortsat, at det eneste sikre vil være, at asylansøgere kommer i karantæne som det første, når de kommer til Danmark.
“Vores ønske er, at nye asylansøgere kommer direkte i 14 dages karantæne, som alle andre der indrejser i Danmark kommer. Vi kan så registrere dem, når de 14 dages karantæne er overstået”.
“Vores ønske er, at nye asylansøgere kommer direkte i 14 dages karantæne, som alle andre der indrejser i Danmark”
Trine Bremer Langkow HK-tillidsrepræsentant, UCN
“Det giver ingen mening, at alle i den danske befolkning skal underlægge sig regler for at mindske smitterisikoen, når asylansøgere, der ofte har en anden hygiejne end befolkningen i Danmark, skal i kontakt med asylregistreringen og muligvis udsætte personalet for smitte, hvorefter vi risikere at smitte vores kære,” siger Trine Bremer Langkow.
Hun mener heller ikke, at den nye karantæneløsning med enkeltværelse i sig selv er sikker nok. Ganske vist må asylansøgerne ikke have kontakt med andre, men de må gerne gå ud og få frisk luft, og det er svært at forhindre, at de har kontakt med andre beboere, siger hun.
DF stiller nye spørgsmål
Oplysningerne fra Trine Bremer Langkow får nu Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup til at stille flere spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Skaarup er i forvejen bekymret for den smitterisiko, som betjente udsættes for, når asylansøgere transporteres i bil fra grænsen til Sandholmlejren. Han mener, at de nye oplysninger viser, at der ikke er styr nok på den smitterisiko, som nye asylansøgere udgør.
”Regeringen må udvise rettidig omhu og underkaste behandlingen af asylansøgere et tjek. Vi har spurgt ind til det her flere gange og vi har fået alle mulige automat- og udenomssvar om, at man har strammet op. Men den model, vi hører om med karantæne, der har karakter af frivillighed, det er ikke godt nok. Hvorfor skal asylansøgerne transporteres hele vejen til Sandholm i Nordsjælland og have taget fingeraftryk, inden de kommer i karantæne? Hvorfor sætter man dem ikke i karantæne på grænsen med det samme? Det vil vi have regeringen til at svare på,” siger Peter Skaarup.
Skaarup: Spørgmål om rettidig omhu
Folketinget behandlede torsdag et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at indføre et midlertidig stop for asylansøgere under coronakrisen. Kun Nye Borgerlige bakkede forslaget op, mens udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye afviste, at asylansøgere udgør en smitterisiko i den nuværende situation. Ministeren henviste til, at der kun er registreret 25 nye asylansøgere, siden Danmark lukkede sine grænser den 14. marts. Kun syv af disse er kommet via den dansk-tyske grænse.
Peter Skaarup mener imidlertid ikke, at det lave antal er et argument for ikke at stramme op.
”Meget af det vi gør i øjeblikket, gør vi for at forberede os på, at coronasmitten forventes at peake om to-tre uger. Det er meget uforudsigeligt, hvor mange asylansøgere, der kommer til Danmark. Vi har før set, at der kom få i en periode, hvorefter antallet steg pludselig. Så det er kun udtryk for rettidig omhu at stramme op. Vi kan ikke på den ene side sige til danskerne, at de ikke må holde påskefrokost eller besøge deres ældre familiemedlemmer, og så samtidig lade asylansøgere rejse ind og udgøre en smitterisiko,” siger Peter Skaarup.
