Mustafa Sayegh har stiftet Foreningen Frafalden for eksmuslimer. I en kronik i Information forklarer han, hvordan han selv oplevede, at islam var en forhindring for at blive integreret i Danmark
“Kan man værne om ligestilling mellem kønnene, når man samtidig lader sønnen gå i byen og date, mens datteren skal blive hjemm? Kan man værne om vores ytringsfrihed, når man samtidig mener, at islam er en ‘no go’-zone for frit at ytre sig eller tegne en profet? Det mener jeg ikke, man kan”.
Sådan skriver Mustafa Sayegh, der er selvstændig malermester og stifter af Foreningen Frafalden for eksmuslimer, i en kronik i Information.
Her fortæller Mustafa Sayegh, hvordan han på et tidspunkt besluttede at forlade islam, fordi han blev klar over, at religionen stod i vejen for hans integration i Danmark. Han mener, at en vis grad af assimilation er nødvendig, hvis man skal opnå god integration.
“Integration er et spørgsmål om indstilling – og en forståelse af, at assimilation ikke nødvendigvis behøver at være negativt. Faktisk mener jeg, at en vis grad af assimilation er nødvendig for at opnå god integration – med mindre man ikke bryder sig om den kultur, man skal assimilere sig ind i. Når jeg taler om assimilation, taler jeg derfor også om at opgive noget – men en opgivelse af noget for at indgå i noget større eller noget andet. Jeg assimilerer eksempelvis mig selv, når jeg konsekvent vælger at tale dansk med mine børn,” skriver Mustafa Sayegh.
“Faktisk mener jeg, at en vis grad af assimilation er nødvendig for at opnå god integration”
Mustafa Sayegh, stifter af Foreningen Frafalden, i Information
Ghetto stod i vejen for integration
Mustafa Sayegh fortæller, at han er vokset op i et rækkehuskvarter i Danmarks ældste by, Ribe, hvor hans arabiske familie næsten udelukkende var omgivet af etniske danskere. På et tidspunkt flyttede familien ind i et ghettokvarter i Kolding, hvor der primært var beboere med ikke-vestlig og muslimsk baggrund. Det styrkede hans islamiske og arabiske identitet, skriver han. Men det stod samtidig i vejen for Mustafa Sayeghs mulighed for at blive en integreret del af det danske samfund, hvilket han blev mere og mere bevidst om.
“Jeg brød mig ikke om, at jeg, hver gang jeg skulle tage en beslutning, skulle overveje, om mine handlinger var halal og haram, af frygt for, at alle andre i ghettoen ville tale dårligt om mig eller min familie,” skriver Mustafa Sayegh.
“Jeg brød mig ikke om, at min nye omgangskreds forventede, at jeg blandede mig i, hvem min søster måtte date, hvis hun ønskede det. Jeg brød mig ikke om at gå i samlet flok med mine indvandrervenner i byen, vel vidende hvilket truende signal vi sende til alle andre omkring os,” fortsætter han.
“Jeg brød mig ikke om, at jeg, hver gang jeg skulle tage en beslutning, skulle overveje, om mine handlinger var halal og haram”
Islams rigide regler
Derfor valgte han at forlade islam, både teologisk og identitetsmæssigt. Nu opfordrer han andre til at gøre det samme. Han mener, at indvandreres følelse af eksklusion fra det danske samfund, skyldes islams rigide regler. Med henvisning til undersøgelser, der viser, at tre ud af fire muslimer i Danmark mener, at Koranens ord skal følges fuldt ud og at det skal være ulovligt at kritisere islam, skriver Mustafa Sayegh:
“Andelen af muslimer, der mener disse ting, overrasker mig ikke. Det ligger implicit i den islamiske opdragelse, at profeten, Kornane og islam ikke må hånes, kritiseres, at de er perfekte. Når man vokser op med det mulismske tankegod, vil det unægteligt kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark,” skriver Mustafa Sayegh.
