DFs formand Morten Messerschmidt er fredag gået i luften med en ny podcast, hvor han taler med mennesker udenfor politik. Første gæst er saxobank-stifteren Lars Seier Christensen
“Ikke Et Ord Om Politik” er titlen på en helt ny podcast fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, som du fra denne uge kan finde på Facebook og Instagram.
Podcasten handler, som titlen siger, om alt andet end politik. Det er nemlig en samtale mellem Morten og et menneske, som er kendt fra verden udenfor politik.
”Jeg er nysgerrig på mennesker. Jeg vil gerne høre deres historier, og hvad dælen de går og tænker. Når man er i politik, kan man hurtigt komme til at vade rundt i en boble af andre politikere og journalister. Jeg synes det er meget mere spændende at høre, hvad der sker ude i den rigtige verden. Derfor vil jeg gerne invitere nogle af mine venner og bekendte ind til en snak om livet, deres tanker og interesser- men ikke ét eneste ord om politik”, fortæller Morten Messerschmidt.
”Jeg er nysgerrig på mennesker. Jeg vil gerne høre deres historier, og hvad dælen de går og tænker”
I det første afsnit har Morten Messerschmidt besøg af erhvervsmanden Lars Seirer Christensen, kendt som medstifter af Saxo Bank og storaktionær i FC København.
Podcasten udkommer med et nyt afsnit hver fredag. Du kan lytte til det første afsnit her