God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:
WHO: Danmark bør bruge samme strategi som Kina og Sydkorea
Danmark burde teste langt mere aggressivt og isolere og opspore coronasmittede, lyder opfordringen fra verdenssundhedsorganisationen WHO
CORONA | Danmark og andre vestlige lande skal benytte samme strategi som Kina, Sydkorea og andre asiatiske lande, hvis de skal have bugt med coronasmitten. Sådan lyder anbefalingen fra FNs verdenssundhedsorganisation WHO, i følge Berlingske.
WHOs assisterende generaldirektør Bruce Aylard, der er en af verdens førende virusforskere, har været i Kina i 14 dage for at studere kinesernes kamp mod Covid-19. Her bliver alle mistænkte tilfælde af covid-19 testet og isoleret, mens kontakter til smittede opspores og sættes i karantæne for at stoppe smittespredningen. Samme strategi bør Danmark benytte, mener Bruce Aylard, der advarer mod “bare at lukke samfundet og økonomien ned og håbe på det bedste”:
“Så vil virus bare cirkulere stille og roligt imellem husholdningerne, og så lukker du alle de husholdninger ud igen og ‘phoom’ – så er der ingen grund til, at den ikke tager fart igen, med mindre du er forberedt på det,” siger han til det amerikanske tidsskrift Time, i følge Berlingske.
WHO har i ugevis talt for at teste massivt, men opfordringen er blevet affejet flere gange af Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.
DF undrer sig over statsministerens kovending om EU-optagelse af nye lande
Torsdag ventes statsminister Mette Frederiksen at godkende forhandlinger af Nordmakedonien og Albanien om optagelse i EU
EU | I et interview med Jyllands-Posten sidste år ovenpå et EU-topmøde kaldte statsminister Mette Frederiksen det for ”en mærkelig beslutning” at man åbnede for forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien om mulighederne for optagelse i EU.
Den holdning er ikke længere gældende. Ritzau kan tirsdag aften bekræfte at statsministeren torsdag ventes at godkende de to landes forhandlinger om optagelse i EU. Det sker efter at EU-landene tirsdag har godkendt en EU-aftale, der åbner for en sådan beslutning.
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, udtaler til Ritzau, at regeringen har “lagt sig ned for EU-Kommissionen”.
”Jeg synes, at det er skuffende, at regeringen har skiftet retorik – og tilsyneladende også strategi – i forhold til Albaniens medlemskab af EU. For mig at se er der ingen tvivl om, at landet ikke hører til som medlem af EU. Vi har allerede nu voldsomme problemer med både Bulgarien og Rumænien,” siger Morten Messerschmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau. Han kræver et dansk veto.
ditOverblik.dk følger op på historien i løbet af onsdagen.
Lokale dagblade: I kan ikke undvære os
De lokale dagblade indrykker i dag en fællesannonce i deres aviser. Budskabet er, at læserne ikke kan undvære avisen. DF foreslår særskilt hjælpepakke for aviserne
AVISER | “Vi er der for dig, når du har mest brug for os”.
Sådan lyder budskabet i en fælles annonce, som alle lokale dagblade indrykker i deres aviser i dag. Budskabet er, at “når coronakrisen vender op og ned på din hverdag, kan du ikke undvære din lokale avis. Derfor lover alle Danmarks dagblade dig nu, at vi er der for dig, når du har allermest brug for os”.
“når coronakrisen vender op og ned på din hverdag, kan du ikke undvære din lokale avis”
Annoncen kommer på et tidspunkt, hvor de lokale dagblade er ekstra pressede på grund af coronakrisen, som har fjernet en stor del af annonceomsætningen. Det har fået Danske Medier til at sende en appel til politikerne om hjælp, og tirsdag gik Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl ud med et forslag om, at der skal laves en særskilt hjælpepakke for dagblade og ugeaviser.
“Vi skal tage det her dybt alvorligt. Det vil være et kæmpe tab, hvis vi mister de lokale medier. De er rygraden i vores demokrati og folkestyre. Uden dem, vil den lokale dækning være overladt til amerikansk ejede Facebook, som ikke har nogen kritisk journalistik eller journalistisk bearbejdning af den lokale debat,” sagde Kristian Thulesen Dahl til ditoverblik.
DF-formanden har sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen (S) med en opfordring til at indkalde partierne til drøftelse. Brevet kan læses her: Brev til finansministeren
Ditoverbliks artikel: DF vil redde dagblade og ugeaviser med hjælpepakke
Kører statsministeren og regeringen for meget sololøb under coronakrisen?
Dagbladet Politiken undrer sig i leder over at statsminister Mette Frederiksen og regeringen ikke involverer de øvrige partier mere i håndteringen af coronakrisen
MAGTFULD | Burde statminister Mette Frederiksen (S) dele ud af magten og ansvaret under coronakrisen? Ja, mener det sædvandligvis regeringsvenlige Politiken, som i dagens leder konstaterer, at som ugerne skrider frem “er det slående i hvor høj grad magten og beslutningskraften er blevet centraliseret omkring statsministeren og hendes ministerhold”.
Politiken konstaterer, at der aldrig er repræsentanter for andre partier til stede ved pressemøderne. F.eks. er Venstres leder Jakob Ellemann-Jensen ikke blevet inviteret. Det er et valg, “som viser statsministerens handlekraft og styrke”, men som Politiken skriver:
“Det er meget magt og ansvar at have samlet i en person, selv i en statsminister. Måske også for meget magt”.
Der er også voksende irritation i de øvrige partier over regeringens sololøb. Social- og indenrigsminister Astrid Krag annoncerede i går, at hun sammen med regeringens støttepartier har lavet en aftale om flere pladser på kvindekrisecentre. Det har fået den tidligere konservative socialminister Mai Mercado til at svare følgende på Twitter:
“Hvorfor rækker Astrid Krag ikke ud til et samlet folketing? I en krisetid havde det netop været et stærkt signal med bred opbakning! Og det ER set tidligere. Da jeg fx lavede dagtilbudsaftale med FL-penge involverede jeg hele folketinget og alle minus EL kom med i aftalen”.
TWITTER & FACEBOOK
Kristian Thulesen Dahl glæder sig på Twitter over, at der nu er fundet en løsning, så 150.000 tv-seere ikke mister deres tv-signal midt under coronakrisen. Læs mere på ditOverblik her: Reddet på målstregen: TV-signal går ikke i sort den 1. april
DFs grønlandsordfører Søren Espersen om coronasituationen på Grønland: