MORGEN: Qatar har støttet dansk stormoské med 227 mio. kr | Avis: Tag udligningen fra Astrid Krag

0
2304
Stormoskeen på Rovsinggade. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Qatar har støttet dansk stormoské med 227 mio. kr.

Danmarks største moské har fået langt flere penge fra golfstaten Qatar, end det tidligere har været fremme, afslører Berlingske

MOSKEER | Golfstaten Qatar, der er kendt for talrige brud på menneskerettighederne, har støttet Danmarks største moské med mindst 227 millioner kroner. Det fremgår af materiale i Civilstyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Tidligere har det været fremme, at Qatar har støttet moskéen i Rovsinggade i København med 150 mio. kr., men det 1400 siders materiale fra Civilstyrelsen afslører en anden historie. Heraf fremgår det, at støtten, som primært er gået via den statslige Qatar-fond Private Engineering Office (PEO), både har bestået af 150 mio. kr. til køb af moskéen samt et årligt millionbeløb til driften.

Berlingske kan også fortælle, at den enorme donation har ført til splittelse i moskéens ledelse. Et mindretal i bestyrelsen har således advaret Civilstyrelsen om den udenlandske indflydelse. PEO har således fået tre pladser i bestyrelsen, og fonden har betinget sig, at den skal godkende øvrige donationer. På baggrund af henvendelsen har Civilstyrelsen sat fonden under skærpet tilsyn, og styrelsen har truet med at afsætte formanden Abdelhamid Hamdi, “hvis ikke der kommer styr på butikken”, som Berlingske skriver.

Ifølge avisen er Qatars støtte ophørt med udgangen af 2018 og derfor er moskéen nu i akut pengemangel.

Artiklen i Berlingske kan læses her (NB: Kræver abonnement)

Social- handicap og ligestillingsordfører Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Social kontrol af indvandrerkvinder løses ikke bare med et job

DFs socialordfører Karina Adsbøl advarer mod at tro, at negativ social kontrol i indvandrerfamilier kun er et spørgsmål om at få kvinderne i beskæftigelse

INTEGRATION | I sidste uge satte TV2 fokus på æresforbrydelser og den negative sociale kontrol, der stadig præger dele af det muslimske miljø i Danmark. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og Venstres integrationsordfører Morten Dahlin mener, at løsningen på problemet er at få flere muslimske kvinder i job, men DF’s ligestillingsordfører, Karina Adsbøl, mener, at problemet er mere komplekst. Det skriver hun i et længere indlæg i dagens udgave af Jyllands-Posten.

“Jeg er helt enig i, at muslimske kvinder skal ud på arbejdsmarkedet, men det betyder ikke en døjt i forhold til at få negativ social kontrol til at forsvinde. Hvis negativ social kontrol skal forsvinde, skal vi have de unge piger og drenge til at reflektere over, at de befinder sig i Danmark, hvor man ikke er tvunget til at underkaste sig forældrene, familien og klanens forventninger til, hvordan man skal opføre sig, og hvem man skal giftes med,” lyder det bl.a. fra Karina Adsbøl.

Hun understreger:

“Der er alt for meget “forståelse” og berøringsangst i forhold til muslimer. I stedet burde folkeskolen undervise i negativ social kontrol i indvandrer- og efterkommermiljøer, få besøg af piger og drenge, der er brudt ud af et miljø, hvor far, mor og onkler dikterede deres livsstil, og naturligvis oplyse om de muligheder, der er for at få hjælp.”

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Foto: Claus Bech

BT: Tag udligningsforhandlingerne fra Astrid Krag

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har optrådt med “mageløs amatørisme” i forhandlingerne om en udligningsreform, mener BFs chefredaktør

UDLIGNING | Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har gjort forhandlingerne om en udligningsreform sexede. Det skriver BT på lederplads. Og det er ikke venligt ment. Det sexede består nemlig i følge chefredaktør Michael Dyrby i, at forhandlingerne om det ellers svært forståelige udligningsemne pludselig er blevet godt forsidestof, fordi Astrid Krag har håndteret forhandlingerne “med mageløs amatørisme”.

“Astrid Krag har med sin ringe håndtering af sagen gjort sit til, at sagen er flyttet fra de kedelige sider til forsiden og lederplads. Fra sin første optræden på pressemødet, hvor udspillet blev præsenteret, har hun nægtet at forholde sig til nogen form for fakta og substans, men hun har udelukkende holdt sig til den ideologiske svada om, at ‘ de rige skal betale til de svage’,” skriver Michael Dyrby.

Ministerens optræden er ikke blevet bedre af, at der tilbageholdes oplysninger og at der flere gange er dokumenteret regnefejl i de oplysninger, der trods alt er lagt frem.

Michael Dyrby frygter, at det kan ende med en smal aftale mellem regeringen og dens støttepartier. Det advarer han om, og derfor må Astrid Krag fjernes fra forhandlingerne, skriver han:

“Astrid Krag må smide tøjlerne, hun har tabt dem på gulvet. Forhandlingerne må drives af driftssikre Nicolai Wammen, og Mette Frederiksen ideologiske felttog må tones ned, så flere faktorer kommer i spil, når pengene skal sendes fra de rige til de fattige,” skriver chefredaktøren.

“Astrid Krag må smide tøjlerne, hun har tabt dem på gulvet”

Leder i BT
Den britiske dronning Elizabeth II fotograferet under åbningen af etn nyt hospitalsafsnit i London onsdag. Snart bliver det sværere for udlændinge at få lov at bosætte sig i London. Foto: Tolga AKMEN / AFP

Efter Brexit: Det bliver sværere at få lov at bo og arbejde i Storbritannien

En ny immigrationslov vil fra 2021 gøre det langt sværere at få lov at arbejde i Storbritannien

BREXIT | Fra 1. januar 2021 bliver det betydeligt sværere at bosætte sig og arbejde  i Storbritannien. Som konsekvens af briternes farvel til EU, har den britiske indenrigsminister Priti Patel præsenteret en ny, stram pointbaseret immigrationslov. Loven, som har sit forbillede i Australien, betyder at man skal have 70 point for at få lov at bo og arbejde i Storbritannien. For at få dem, skal man have kontrakt med en arbejdsgiver, man skal have et vist uddannelsesniveau, man skal tale engelsk og man skal tjene mindst ca. 185.000 kr. om året. De nye regler skal forhindre, at dårligt uddannede udlændinge kommer til Storbritannien.

“Vi vil ikke længere tage hensyn til, hvor du kommer fra, men om Storbritannien har brug for dig,” sagde indenrigsminister Priti Patel i følge Jyllands-Posten, da han præsenterede loven onsdag.

De nye regler gælder også EU-borgere, men de ca. 3 mio. EU-borgere, der befinder sig i Storbritannien, vil tidligst blive omfattet, når deres nuværende tilladelse udløber, skriver Jyllands-Posten.

HELT KORT

En gerningsmand skød og dræbte ni mennesker på to vandpibecaféer i den tyske by Hanau sent onsdag aften. Flere af ofrene var angiveligt af kurdisk oprindelse. Foto: KAI PFAFFENBACH/Ritzau Scanpix

Mand skyder og dræber ni personer i Tyskland

TYSKLAND | Ni personer blev onsdag aften dræbt ved flere skyderier i den tyske by Hanau i delstaten Hessen. Skyderierne fandt sted ved to vandpibebar. I følge Bild har gerningsmanden “Tobias R.” efterladt et afskedsbrev med højreekstreme holdninger. Læs mere på DR her.

TWITTER & FACEBOOK

Peter Skaarup skriver på Twitter om voldtægtslovgivningen:

POLITISK KALENDER – torsdag den 20. februar 2020

Kl. 10.00: Møde i folketingssalen – bl.a. disse sager:

Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren: Hvad vil regeringen gøre for at sikre en langsigtet strategi og handlingsplan til sikring af alternative drivmidler i transportsektoren efter 2020? Af Marie Bjerre (V), Morten Messerschmidt (DF), Ida Auken (RV), Orla Østerby (KF) og Ole Birk Olesen (LA).

Hans Kristian Skibby, erhvervs- og transportordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75: Forslag til folketingsbeslutning om at øge indsatsen mod butikstyveri og hæleri. Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

Læs mere her: DF: Højere bøder, video og vagtværn i kampen mod butikstyve