Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol giver en østrigsk domstol medhold i, at en kvinde krænkede religiøse følelser, da hun på et møde kaldte Muhammed for pædofil. Den tidligere kulturredaktør på Jyllands Posten, Flemming Rose, mener at dommen vil fremme religiøs intolerance og er en gave til islamister
“En gave til islamister og andre, der vil bruge blasfemiloven til at slå ned på anderledes tænkende”.
Så skarpt kristiserer Jyllands-Postens tidligere kultur- og udenrigsredaktør Flemming Rose en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som blev afsagt i sidste uge.
Her fastslog menneskerettighedsdomstolen, at en østrigsk kvinde ikke fik sin ytringsfrihed krænket, da hun i 2011 fik en bødestraf ved en østrigsk domstol, fordi hun under et seminar i Wien havde kaldt profeten Muhammed for pædofil. Kvindens udtalelse faldt med henvisning til, at Muhammed ifølge hadith-litteraturen giftede sig med den 6-årige Aisha og at ægteskabet med hende blev fuldbyrdet, da hun var ni år gammel.
Menneskerettighedsdomstolen mener, at kvinden overskred ”de tilladte grænser for objektiv debat” ved at kalde Muhammed pædofil. Hendes udtalelser beskrives som ”et groft angreb på islams profet, som kunne opildne til fordomme og true den religiøse fred”.
Domstolen i Strasbourg mener, at troende har ret til at få deres religiøse følelser beskyttet. Desuden fastslår dommerne, at der ikke er ”noget faktuelt grundlag for den værdidom, kvinden fældede over profeten”.
Frygter dommen vil blive brugt af islamister
Flemming Rose, der tog initiativet til at bringe Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten i 2005, ser Menneskerettighedsdomstolens afgørelse som et angreb på ytringsfriheden. Han kalder i et indlæg i Berlingske logikken bag dommen for ”noget farligt sludder” og ”den direkte vej til indskrænkning af både ytrings- og religionsfrihed”. Flemming Rose advarer om, at Menneskerettighedsdomstolen med sin afgørelse har fremmet religiøs intolerance.
”Nok så alvorligt kan man frygte, at dommen vil blive brugt at islamister i Pakistan og andre muslimske lande til at retfærdiggøre hårde straffe til folk, der er anklaget for blasfemi. Vesten kan se frem til, at Organisationen for Islamiske Lande (OIC) med denne dom i hånden på ny vil insistere på, at bagvaskelse af profeten ifølge Folkeretten skal ses som en forbrydelse,” skriver Flemming Rose i Berlingske.
Han finder det helt skørt, at domstolen anfægter det ”faktuelle grundlag” for kvindens påstand om pædofili. Hvis man kun kan udtale sig om religiøse tekster, figurer og guder på baggrund af faktuelle dokumenter, så bliver det selvsagt umuligt at diskutere religion.
”Det er til at dø af grin af, hvis ikke det var, fordi domstolen faktisk har indflydelse på europæisk retspraksis,” konstaterer Flemming Rose.
”Nok så alvorligt kan man frygte, at dommen vil blive brugt at islamister i Pakistan og andre muslimske lande til at retfærdiggøre hårde straffe til folk, der er anklaget for blasfemi”
Flemming Rose, debatindlæg i Berlingske
Religiøs tolerance kommer ikke af forbud
Den tidligere JP-redaktør, som i dag er seniorforsker ved Cato Institute i Washington DC og medlem af Regeringens Ytringsfrihedskommission, mener, at dommen er udtryk for en misforståelse af begreberne religionsfrihed og tolerance. Religiøs tolerance opstår ikke ud af forbud men ved at man lære at leve med krænkelser uden at forbyde dem, mener Flemming Rose.
”Tolerance er det stik modsatte af, hvad de fleste i dagens Europa forstår ved dette centrale begreb, nemlig at man lære at leve med det man hader, uden at kriminalisere det og uden at gribe til vold og trusler,” skriver han.
Også Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, der kæmper mod indskrænkninger i ytringsfriheden, kritiserer Menneskerettighedsdomstolens afgørelse:
”Det her undergraver arbejdet med at afskaffe blasfemilovene i de europæiske lande, og det er en legitimering af de ufrie stater, som længe har argumenteret for, at de internationale menneskerettighedslove skal beskytte religiøse ideer og følelser på bekostning af ytringsfrihed,” siger han til The Economist.
Læs dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol her
