Tillidsrepræsentant hos UCN i Sandholmlejren frygter for coronasmitte, når der kommer nye asylansøgere til lejren. Hun forstår ikke, hvorfor asylansøgerne ikke skal i 14 dages karantæne
Når asylansøgere kommer til Danmark, bliver de kørt med politiet til Sandholmlejren i Nordsjælland, hvor de skal registreres med bl.a. fingeraftryk. Proceduren med at tage fingeraftryk kan tage op til 10-15 minutter, fordi alle 10 fingre skal registreres flere gange. Det sker i tæt kontakt med en medarbejder fra Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), som skal holde asylansøgerens hånd, mens fingeraftrykkene registreres elektronisk. Og det skaber stor bekymring blandt medarbejderne. De aner nemlig ikke, om de udsættes for coronasmitte.
”Når der skal tages fingeraftryk, kan vi ikke overholde de generelle anbefalinger om holde en afstand på to meter. Vi er nødt til at stå ved siden af personen, og især når det er venstre hånd, man skal tage fingeraftryk af, står man meget tæt på hinanden. Det er utrygt, for vi ved ikke, om de er smittede,” siger Trine Bremer Langkow, der er HK-tillidsrepræsentant hos UCN, der hører under Nordsjællands Politi.
Hun kan ikke forstå, at asylansøgere ikke skal i 14 dages coronakarantæne, når de kommer til Danmark. Det sker kun, hvis der er tydelige symptomer på Covid-19.
”Når andre har rejst i risikoområder, skal de i 14 dages karantæne. Hvorfor gælder det ikke asylansøgere? For selv om de skal oplyse, hvilke lande de har rejst igennem, er sandsynligheden for at de taler sandt meget lille, ligesom der er en del, der slet ikke ved, hvilke lande de har rejst i,” siger Trine Bremer Langkow.
Betjente skal ikke karantæne
Hun forstår heller ikke, at de betjente, som skal køre asylansøgerne fra grænsen til Sandholmlejren, ikke skal i karantæne, ligesom hun undrer sig over, at de politifolk, der blev fløjet ud for at hente danskere hjem fra Marokko, ikke skulle i karantæne efterfølgende, men kunne tage direkte på arbejde. Ifølge Trine Bremer Langkow, havde politiledelsen anbefalet, at de kom i karantæne, men sundhedsmyndighederne mente ikke, at det var nødvendigt.
”Jeg er godt klar over, at man er bange for at komme til at mangle personale, hvis man skal sende for mange i karantæne. Men hvis først der er én hos os, der bliver smittet, så bliver vi formentlig allesammen smittede, og så kommer man for alvor til at mangle folk. Jeg synes det her skaber stor utryghed,” siger hun.
Fyrværkeribriller som beskyttelse
Det skaber også bekymring, at personalet senest har fået udleveret fyrværkeribriller som en del af beskyttelsen, når de behandler asylansøgere. Det skete efter, at de havde udtrykt bekymring over beskyttelsesudstyret.
”Vi har sprit, handsker, dragter og nu altså også fyrværkeribriller. Jeg er ikke læge, så jeg ved ikke om det er godt nok til at beskytte os, Men jeg synes ikke, at fyrværkeribriller virker som den bedste løsning,” siger Trine Bremer Langkow.
Læs også: DF: Nu må grænsen lukkes for asylansøgere
“Jeg synes ikke, at fyrværkeribriller virker som den bedste løsning”
Trine Bremer Langkow, HK-tillidsrepræsentant, UCN
