15-29 årige mænd fra ni ikke-vestlige lande bliver markant oftere dømt for lovovertrædelser i Danmark end andre migrantgrupper, viser tal fra tænketanken Unitos. Kinesiske mænd er de mindst kriminelle

Mandlige immigranter fra Libanon, Marokko, Somalia og Syrien er de mest kriminelle i Danmark. Det viser en ny rapport fra tænketanken Unitos, der sætter fokus på indvandring i Danmark og Vesten.

Rapporten med titlen “Kriminalitetsmønstre” kortlægger, hvor stor en andel af 15-29 årige mænd fra ikke-vestlige lande, der er dømt for kriminalitet i årene 2000-2017. Resultatet viser, at der er meget store forskelle på de enkelte lande. Mænd fra Kina er de mindst kriminelle, mens mænd fra Libanon topper listen.

Blandt sidstnævnte er det 28,7 procent, som i gennemsnit er blevet dømt for overtrædelser af straffeloven, særlove eller færdselsloven (bøder på mindst 2500 kr.) i årene 2000-2017. Blandt kinesere er det kun 2,3 procent.

Til sammenligning blev 7,6 procent af danske 15-29 årige hvert år dømt for kriminalitet eller grove færdselsovertrædelser i perioden.

Blandt de øvrige migrantnationer, som ligger i top, ser tallene sådan ud:

  • Marokko: 22,5 %
  • Somalia: 20,8 %
  • Syrien: 20,3 %
  • Jugoslavien: 18,9 %
  • Irak: 18,8 %
  • Tyrkiet: 17,9 %
  • Pakistan: 17,7 %
  • Iran: 16,0 %
  • Afghanistan: 12,3 %

At migranter fra nogle få lande dominerer kriminalitetsstatikken, understreges når man ser på et enkelt år. Unitos-rapporten viser tal for 2017. Her blev i alt 8.834 ikke-vestlige mænd i alderen 15-29 år dømt ved en dansk domstol. Af disse kom 6694 fra ni lande i Vest- og Centralasien samt Nordafrika.

Illustration fra rapporten “Kriminalitetsmønstre”. Kilde: Unitos.dk

Unitos konstaterer, at hvis de 38.871 mandlige immigranter fra disse ni lande havde samme årlige andel af dømte som danskerne, så ville der kun have været 2.565 dømte personer fra disse lande – og tallet ville have været endnu lavere, hvis andelen svarede til immigranter fra Øst- og Sydøstasien. Så ville der kun have været 1399 dømte.

Rapporten “Kriminalitetsmønstre” kan læses her.