Lave ydelser får færre flygtninge og migranter til at søge mod Danmark

0
1863
Arkivfoto

Ny forskning viser, at størrelsen af sociale ydelser til flygtninge og indvandrere har betydning for, hvor mange der vælger at tage til Danmark

Det har en tydelig effekt på tilstrømningen til Danmark, når ydelserne til flygtninge og migranter sættes op eller ned. Det viser et spritnyt forskningsstudie, som for første gang har undersøgt sammenhængen mellem ydelsesniveauer og antallet af flygtninge og indvandrere, der søger mod Danmark.

De tre danske forskere, som har lavet rapporten for Princeton University i USA, har undersøgt sammenhæng mellem ydelsen og tilstrømningen i Danmark og andre nordiske lande. De har sammenlignet migranter fra ikke EU-lande (der rammes af lavere ydelser), og migranter fra EU-lande (der ikke rammes af lavere ydelser). Og det ses tydeligt, at antallet af ikke-EU-migranter falder, når ydelserne sættes ned.

Starthjælp får færre til at vælge Danmark

I 2002 indfører den nye VK-regering sammen med Dansk Folkeparti den såkaldte starthjælp, der sænker ydelserne til nyankomne flygtninge med 35-40 procent i gennemsnit. Indtil da har antallet af migranter fra lande inden for EU og udenfor EU fulgt en parallel udvikling. Men med starthjælpen dykker antallet af ikke-EU-migranter.

I 2012 afskaffes starthjælpen af den nye S-R-SF-regering, og derefter nærmer de to grupper sig igen hinanden. Men fra 2015 falder tilstrømningen af migranter fra ikke-EU-lande igen, sammenlignet med migranter fra EU-lande. Det sker efter, at den nye Venstre-regering sammen med bl.a. Dansk Folkeparti indfører integrationsydelsen, som er 45 procent mindre end kontanthjælpen,

»Niveauet af offentlige ydelser ser ifølge vores studie ud til at have en effekt på, hvor migranter vælger at bosætte sig. Vi finder, at først starthjælpen og senere integrationsydelsen har haft en effekt på op til cirka 5.000 personer i mindsket nettoindvandring til Danmark i de år, hvor effekten har nået sit maksimum,« siger Amalie Jensen, postdoc på Princeton University i USA, til dagbladet Information. Hun har lavet studiet sammen med professor Henrik Kleven og ph. d.-studerende Ole Agersnap.

Forskerne har sammenlignet gruppen af migranter uden for EU, om rammes af de lavere ydelser, med gruppen af migranter fra landen indenfor EU, som ikke bliver ramt. Undersøgelsen strækker sig fra 1980 til 2017. Tre gange er ydelserne blevet ændret markant – i 2002 (starthjælpen indføres), 2012 (starthjælpen afskaffes) og 2015 (integrationsydelsen indføres) – og det kan tydeligt aflæses i tilstrømningen. Illustration fra rapporten

Forsker: Andre stramninger har også effekt

Rapporten ”The Welfare Magnet Hypothesis: Evidence from an immigrant welfare scheme in Denmark” er et såkaldt working paper. Det vil sige, at den endnu ikke er blevet læst og godkendt til udgivelse af andre forskere og derfor tillægges mindre videnskabelig betydning.

Men seniorforsker ved Rockwoolfonden Rasmus Landersø, der selv har forsket i starthjælpens beskæftigelseseffekt, kalder det spændende forskning og siger til Information, at “samlet set tyder det på, at stramninger påvirker flygtningenes valg af destination”.

Han mener dog, at det er vanskeligt at afgøre, om det lige præcis er ydelsesniveauerne eller om det er andre stramninger, der har en effekt. Eksempelvis blev det i 2002, da starthjælpen blev indført, også besluttet, at det ikke længeres skulle være muligt at søge asyl på danske ambassader og konsulater rundt om i verden, hvilket også kan påvirket udviklingen.

»Både dette og andre studier illustrerer, at det nok er muligt at påvirke tilstrømningen til Danmark gennem politiske tiltag – men om det skyldes den ene eller anden lov eller måske en ‘ samlet pakke’ er usikkert,« siger Rasmus Landersø til Information.

Rapporten kan læses her.