Politiet har fået 108 henvendelser om mulige tvangsægteskaber i årene 2013-2017. Men der er kun rejst sigtelse i fire sager og kun fældet dom i én sag, viser nye tal fra Justitsministeriet
108 gange fik landets politikredse i årene 2013-2017 henvendelser om mulige tvangsægteskaber. Men der er kun rejst sigtelser i fire sager, og det er kun én af sagerne, der har medført en dom. Den gik ud over et syrisk ægtepar, som i 2017 blev dømt og udvist for at have arrangeret et ægteskab for deres datter, der på det tidspunkt var mellem 13 og 15 år.
Det viser nye tal fra Justitsministeriet, som Kristeligt Dagblad bringer. Tallene fremgår af et svar til Folketinget.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) beklager i sit svar, at der ikke er rejst flere sager:
“Jeg skal være den første til at ærgre mig over, at det ikke er lykkedes at stille flere til ansvar for overtrædelse af straffelovens paragraf 260, stk. 2 (tvangsægteskaber, red.),” skriver justitsministeren.
S: Uforløste integrationsproblemer
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye siger til Kristelige Dagblad, at han undrer sig over at der ikke afsagt mere end en dom.
“Det er først og fremmest trist, og det fortæller mig, at der er mange integrationsproblemer, der er uforløste, selv om vi diskuterer udlændingepolitik fra morgen til aften,” siger Tesfaye, som kalder indsatsen mod tvangsægteskaber for “mere snak end handling”.
Niels Christian Bakholt fra Landsorganisationen af Krisecentre vurderer, at de manglende domme og sigtelser skyldes at kvinderne ikke tør anmelde deres familier.
“Det er ultimativt for en kvinde at skulle sigte sine egne forældre eller familiemedlemmer, og det er en høj pris at betale, fordi hun med ét risikere at miste alt,” siger han til Kristeligt Dagblad.
