Kun DF vil forbyde offentligt ansatte at bære tørklæde

0
673
"Når man bærer et islamisk hovedtørklæde, er man en omvandrende reklamesøjle for bestemte værdier," sagde Dansk Folkepartis integrationsordfører Marie Krarup i Folketinget under debatten om DFs beslutningsforslag om forbud mod religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte.

Beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om forbud mod religiøs hovedbeklædning skudt ned. Regeringspartierne mener, det vil være i strid med grundloven

Skolelærere, sygeplejersker og plejehjemsansatte med muslimsk baggrund vil fortsat kunne bære tørklæde, når de er på arbejde.

Folketinget 1. behandlede fredag et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om forbud mod religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte. Men forslaget blev afvist af samtlige andre partier.

Regeringspartierne og Socialdemokratiet understregede, at de finder debatten vigtig. Men de afviste alle forslaget med den begrundelse, at det vil være udtryk for en forskelsbehandling af religiøse grupper og dermed i strid med religionsfriheden.

”Som forslaget er formuleret, er det ikke proportionalt, og det kan indebære diskrimination, da det ikke gælder alle religiøse symboler. Det følger af den europæiske menneskerettighedskonvention, at begrænsninger af religionsfriheden kun kan foretages, hvis de følger af lov og er nødvendige i et demokratisk samfund. Et absolut forbud over for alle offentligt ansatte, mod at de må bruge tørklæder, er efter vores vurdering ikke proportionalt,” sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye var på samme linje:

”For Socialdemokratiet må religion ikke blive en politisk sag, men det er lige så vigtigt, at religion heller ikke reduceres til en privatsag, som man skal gemme væk bag hjemmets fire vægge. Vi har ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte. For Socialdemokratiet er religion en personlig sag, og det betyder, at den enkelte ikke kan forvente, at samfundet underkaster sig eller indretter sig efter den enkeltes personlige tro, men det betyder også, at samfundet accepterer, at den enkelte har ret til at praktisere sin tro åbent og frit,” sagde han.

Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.

Marie Krarup: Ikke i strid med grundloven

Marie Krarup, der er integrationsordfører for Dansk Folkeparti, afviser, at et forbud skulle være udtryk for diskrimination eller i strid med grundloven og menneskerettighedskonventionen.

”Selvfølgelig krænker det ikke grundloven eller EMRK (den europæiske menneskerettighedskonvention, red.), og det fremmer heller ikke diskrimination eller andet. Et påklædningskodeks er bare sund fornuft i en tid, hvor vi ser en stor andel, en voksende andel, af befolkningen, som agiterer for bestemte værdier, mens de er på arbejde i den offentlige sektor. Det er ikke acceptabelt, og det kan jeg slet ikke forstå at ministeren ikke vil være med til at stoppe,” sagde Marie Krarup i en kommentar til Inger Støjberg.

Marie Krarup, integrationsordfører for Dansk Folkeparti.

Set fra Marie Krarup og Dansk Folkepartis side, er det muslimske tørklæde en reklame for den islamiske tro. Offentligt ansatte bør fremstå neutrale, og på samme måde som politiske symboler, f.eks. en Trumpkasket eller et Svastika heller ikke ville være acceptabelt hos eksempelvis en skolelærer, så er det heller ikke i orden, at en skolelærer bærer et tørklæde og dermed agiterer for den muslimske tro, mener Marie Krarup.

“Et påklædningskodeks er bare sund fornuft i en tid, hvor vi ser en stor andel, en voksende andel, af befolkningen, som agiterer for bestemte værdier, mens de er på arbejde i den offentlige sektor”

Marie Krarup, integrationsordfører (DF)

“Hovedbeklædning er et voldsomt symbol”

Hun afviser, at et forbud vil være et indgreb i religionsfriheden.

”Man kan naturligvis sagtens bære en halskæde, en ørering, et armbånd eller andet med et religiøst symbol, f.eks. en halvmåne, hvis man ønsker at vise sin muslimske identitet, mens man er på arbejde. Men at bære tørklædet, der i nogle tolkninger er en efterfølgelse af den islamiske hellige lov, sharia, er noget helt andet. Det er et klart signal til alle om, at det er vigtigt at efterleve denne lov, og at man adskiller sig fra andre ved at gøre det. Det er dermed en reklame for en bestemt udlægning af islam. Det bør ikke tillades, når man er ansat i den danske offentlige sektor,” sagde Marie Krarup.

DF-ordføreren er overbevist om, at tiden arbejder for et forbud. DF vil derfor blive ved med at fremsætte forslaget, sagde hun i Folketinget.

Marie Krarup har efterfølgende stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om spørgsmålet. Hun vil blandt andet have ministeren til at svare på, om hun mener at Frankrigs forbud mod at bære tydelige religiøse symboler i f.eks. skoler er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den danske grundlov.

Tidligere artikler:

DF: Forbyd religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte

Amina Sardar: Tørklædet hører ikke hjemme på arbejdspladsen