Kristian Thulesen Dahl: Stram udlændingepolitik skal være prioritet nr. ét for en ny borgerlig regering

0
2766
Kristian Thuesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

Stram udlændingepolitik, sikring af velfærden og værdimæssig oprustning. Det er nogle af de vigtigste områder for en ny borgerlig regering, skriver Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl i kronik i Berlingske

En stram udlændingepolitik med fokus på hjemsendelser. Ordentlig velfærd med høj kvalitet på hospitaler, daginstitutioner, skoler, uddannelser og i ældreplejen. En ansvarlig økonomisk politik. Værdimæssig oprustning med fokus på danske værdier og styrkelse af den danske kulturarv. Styrkelse af politi og retsvæsen.

Sådan lyder de fokusområder, som ifølge Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl bør være de centrale for en ny borgerlig regering. Det skriver han i en kronik i dagens udgave af Berlingske.

Hvem der skal være statsminister og hvilke partier, der skal indgå i regeringen, vil DF-formanden endnu ikke tage stilling til. Men Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative skal være rygraden i det borgerlige samarbejde. Sådan som de var det i 00erne, da Danmark skiftede politisk kurs, og udlændingepolitikken blev strammet op.

Dagens kronik i Berlingske.

Udlændingepolitik er vigtigst

Og netop udlændingepolitikken er – selvfølgelig – helt central for Dansk Folkeparti. Kristian Thulesen Dahl kalder det prioritet ét, at en borgerlige regering fører en stram udlændingepolitik. En politik, der skal sikre, at langt færre kommer til Danmark fra især Mellemøsten og Afrika, samt at flygtninge på midlertidigt ophold reelt rejser hjem.

”Den muslimske indvandrings skadelige konsekvenser for Danmark og danskerne er tragisk velkendte. En ændret befolkningssammensætning betyder et andet Danmark. Et mere muslimsk Danmark. Et samfund, hvor vi risikerer at miste den særlige danske sammenhængskraft og høje tillid borgerne imellem. Det ønsker vi ikke. Det er den største trussel mod ambitionen om at overlevere et Danmark, der ligner det, vi kender og elsker, til de kommende generationer. Det må og skal være prioritet nummer ét for det borgerlige Danmark at imødegå denne trussel,” skriver Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thuesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

Hjemsend syriske flygtninge

DF ønsker et decideret asylstop og vil have hjemsendelsespolitikken tilbage på sporet. Hjemsendelsespolitikken, kendt som paradigmeskiftet, blev aftalt mellem de borgerlige partier i sidste periode, og den fik opbakning fra Socialdemokratiet. Men den er ”knap nok er begyndt at virke, inden den socialdemokratiske regering er begyndt at undergrave den,” skriver Kristian Thulesen Dahl.

”Et logisk første skridt ville være straks at hjemsende de syriske flygtninge, der ikke har ret til ophold i Danmark, og som kommer fra de dele af Syrien, som Flygtningenævnet vurderer, at det er sikkert at vende tilbage til,” skriver han.

”Et logisk første skridt ville være straks at hjemsende de syriske flygtninge, der ikke har ret til ophold i Danmark”

Skattelettelser hvis der er råd

To andre områder, som Kristian Thulesen Dahl slår på, at sikring af en ordentlig velfærd – ”det er en borgerlig kerneværdi, at vi tager os af hinanden,” skriver han – og en ansvarlig økonomisk politik. Kommer der styr på indvandringen, bliver der også midler til af forbedre velfærd samt, måske, til skattelettelser.

”For DF er det ikke vigtigt, at skatter og afgifter skal være så høje som muligt. Vi skal betale den skat, der skal til, for at vi kan have det velfærdssamfund, som vi ønsker os”, skriver DF-formanden.

Værdimæssig oprustning

Men der skal også andet en økonomi, velfærd og udlændingepolitik på regeringsprogrammet. Kristian Thulesen Dahl slår også til lyd for en værdimæssig oprustning. Danske værdier og kulturarv skal fremmes. Den kristne kulturarv skal italesættes. Familien skal i centrum. ”Og vi skal gå op imod den bølge af identitetspolitisk nonsens fra det yderste venstreorienterede overdrev, der i disse år skyller ind over Danmark og truer med at begrænse tale- og tankefriheden,” skriver Kristian Thulesen Dahl.

“Vi skal gå op imod bølgen af identitetspolitisk nonsens fra det yderste venstreorienterede overdrev”

Han mener, at det skal være en af den borgerlig regerings hovedopgaver at sætte hælene overfor ”snigende islamisering”:

”Der er dele af Danmark, som er blevet langt mindre danske. Hvor de islamiske værdier vinder frem, og de danske værdier undertrykkes. Hvor rabiate imamer og moskeer, bønnekald, social kontrol, dominansvold og kriminalitet fylder mere og mere. Det skal vi ikke acceptere. Derfor må kampen mod den snigende islamisering af det danske samfund være en vigtig del af et borgerligt politisk samarbejde. Ellers vedbliver Danmark ikke med at være Danmark,” skriver Kristian Thulesen Dahl i Berlingske.

Hele kronikken kan læses i Berlingske her.