En af Danmarks førende klimaforskere, DTU-professor Kirsten Halsnæs, appellerer i Berlingske om mere realisme og mindre fordømmelse i klimadebatten. Fokus burde være på at gøre udviklingslandenes energistruktur bæredygtig, siger hun
Klimadebatten burde ikke handle om at droppe flyrejser og undgå rødt kød. Den burde have fokus på det, der kan gøre en forskel: Nemlig at få verdens hastigt voksende udviklingsøkonomier og fattigste lande til at opbygge en energistruktur baseret på vedvarende energi.
Det mener en førende dansk klimaforsker, Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved DTU. Hun opfordrer i Berlingske til mere realisme og mindre fordømmelse i klimadebatten.
”Jeg mener, at vi, selv om vi er klimaforskere, skal opføre os som almindelige mennesker i stedet for at gå foran som en moralsk elite og sige, at vi er meget bedre mennesker. Vi skal hellere lægge vægt på at gøre det billigste og mest effektive i forhold til klima, og det handler ikke om at forsage flyrejser og holde op med at spise kød. På verdensplan handler det om en omlægning af energisektoren, kulforbruget, energibesparelser, undgå madspild og mange andre ting,” siger Kirsten Halsnæs, der også er medlem af Etisk Råd.
1,5 eller 2 grader? Det er ikke afgørende
Kirsten Halsnæs har siden 1993 været med i FNs internationale klimapanel og er medforfatter til IPCC-rapporternes afsnit om økonomiske konsekvenser af klimaændringer. Hun siger til Berlingske, at de færreste klimaforskere tror, at det er muligt at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, som ofte er målet i debatten. 2 grader er mere realistisk, men det er heller ikke så afgørende, mener hun.
”Jeg synes det bliver kørt op til, at det hele bryder sammen. Men man kan jo se i FNs klimarapporter, at der ikke er detaljeret evidens for, at der vil være en særlig stor forskel på, om temperaturen stiger halvanden eller to grader. Det ville selvfølgelig være bedre med en lavere temperaturstigning, men vi har jo ikke en tryllestav, der kan få al udvikling i hele verden til at gå i stå,” siger Kirsten Halsnæs, der forleden modtog Forskningskommunikationsprisen på 200.000 kroner, der uddeles af forskningsminister Tommy Ahlers.
Positiv udvikling i Indien og Kina
DTU-forskeren ser positivt på udviklingen i Indien og især Kina, hvor der i disse år satses massivt på vindmølle- og solcelleindustrien.
”De har store vindmøllefirmaer, der måske ikke er så avancerede som Vestas endnu. Men de satser meget på selv at lære det. Man kan bare se, hvor man kinesere vi har på DTU. De vil lære og tjene penge på det,” siger Kirsten Halsnæs til Berlingske.
Hun siger, at en skat på drivhusgasser ville være det mest effektive middel til at begrænse udledningen, men at det ikke er realistisk på globalt plan. I stedet håber hun, at EU-landene kan gå foran med en aftale.
