Dom kan åbne for global sundhedsindvandring til Danmark

0
1660
Den 34-årige Savran fra Tyrkiet, der kom til Danmark som seksårig, var dømt til udvisning til Tyrkiet efter dødsvold. Men nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol givet ham medhold i, at han ikke skal udvises, fordi Tyrkeit ikke kan tilbyde samme behandling som i Danmark for hans psykiske lidelser. Modelfoto

Syge udlændinge vil fremover kunne modsætte sig udvisning med henvisning til en ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sådan lyder advarslen fra to juraprofessor, der mener, at dommen vil få stor betydning for hele den danske udlændinge- og sundhedspolitik 

Det kan åbne for en ”global sundhedsindvandring” til Danmark, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har givet en voldsdømt og sindslidende 34-årig tyrkisk mand medhold i, at han ikke kan udvises, fordi han ikke kan få samme behandling for sine psykiske lidelser i Tyrkiet, som han får i Danmark.

Den advarsel kommer fra to juraprofessorer, Mads Bryde Andersen og Ole Gjems-Onstad, i en kronik i Berlingske.

Den 34-årige Savran blev i 2008 dømt for at have deltaget i et voldeligt overfald, hvor ofret efterfølgende afgik ved døden. Han blev anbragt på en sikret anstalt og udvist af Danmark, men har siden forsøgt at få omstødt dommen med henvisning til den behandling, han får for sin psykiske sygdom. Det er dog blevet afvist af Østre Landsret, men nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol givet ham ret. I en opsigtsvækkende dom, som blev afsagt den 1. oktober, fastslår domstolen med dommerstemmerne 4 mod 3, at Savran, der lider af paranoid skizofreni kombineret med stofmisbrug, ikke kan udvises. Det sker med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at udvisningen vil forværre hans sygdomstilstand.

Tyrkiet har ellers lovet, at Savran, der kom til Danmark som 6-årig, vil kunne blive behandlet i Tyrkiet, ligesom han formentlig vil kunne få gratis medicin. Men det løfte har ikke haft nogen betydning for Menneskerettighedsdomstolens afgørelse. Her har det været op til Danmark at bevise, at den behandling, som Savran kan få i Tyrkiet, er på samme niveau som den danske. Og det er ikke lykkes.

Kunne ikke udvises fra Belgien, fordi kræftbehandlingen var dårligere i Georgien

Tidligere har domstolen truffet en lignende afgørelse, der gik imod Belgien. Det var i 2016, hvor den kræftsyge georgier Paposhvili, der var dømt for alvorlig kriminalitet, fik medhold i, at han ikke kunne udvises. Georgien kunne nemlig ikke tilbyde samme million-dyre behandling mod hans lungekræft, som Paposhvili fik i Belgien.

Indtil Paposhvili-dommen havde Menneskerettighedsdomstolen kun nægtet udvisning, når en person var døden nær. Men med Paposhvili ændrede det sig. Nu skal der bare være risiko for, at sygdommen forværres eller levetiden forkortes betydeligt, før udvisning er ulovligt.

Og med den nyeste dom går Menneskerettighedsdomstolen endnu et skridt. Nu er psykiske lidelser også en grund til at forbyde udvisning.

Dermed har domstolen truffet en afgørelse, der kan få stor betydning for Danmarks udlændinge – og sundhedspolitik, skriver de to juraprofessorer Mads Bryde Andersen og Ole Gjems-Onstad i Berlingske. For det er ikke bare kriminelle udlændinge, der vil kunne påberåbe sig Savran- og Paposhvili-dommene. Det gælder formentlig også alle andre alvorligt syge udlændinge, som af en eller anden grund ikke har ret til at være i Danmark.

”Dermed kan EMD (Den Europæiske Mennekserettighedsdomstol, red.) være i færd med at tvinge medlemsstaterne til at acceptere en global indvandring med sundhedsmæssig begrundelse i sager, hvor et land som Danmark – som det ofte vil være tilfældet – ikke kan bevise, at modtagerlandet matcher udsendelseslandets høje niveauer for lægebehandling,” skriver de to professorer i kronikken.

Vil koste Danmark dyrt

De advarer om, at den nye praksis kan komme til at koste Danmark dyrt:

”Ingen – heller ikke EMD – kender de nøjagtige merudgifter til lægebehandling, som dommen medfører. Udover disse udgifter skal man også indregne den sociale understøttelse til de syge personer, som nu ikke kan udsendes til deres hjemlande”.

Mads Bryde Andersen og Ole Gjems-Onstad, som er professor på hhv. Københavns Universitet og Handelshøyskolen i Norge, peger desuden på de praktiske problemer, som dommen vil give. For hvordan skal myndighederne vurdere behandlingsmulighederne i de lande, som vi vil udvise til? Og er der i øvrigt ret mange lande, der kan prale af samme behandlingsniveau, som danske sygehuse kan tilbyde?

Som de to professorer skriver i Berlingske:

”Ganske mange af Europarådets 47 medlemsstater har sikkert et ringere sundhedsvæsen end Tyrkiet. Det samme gælder for resten af verden, f.eks. vores nære allierede, USA, hvor fysisk og mentalt syge overlades til sig selv. Skal vi nu heller ikke kunne udsende et antal personer med en psykisk diagnose hertil?”.

”Ganske mange af Europarådets 47 medlemsstater har sikkert et ringere sundhedsvæsen end Tyrkiet”

Mads Bryde Andersen og Ole Gjems-Onstad, professor ved hhv. Københavns Universitet og Handelshøyskolen, i kronik i Berlingske

Regeringen bør rejse sagen internationalt

De to professorer opfordrer Danmark til at prøve at få Savran-sagen forelagt et Storkammer til efterprøvelse. Og så opfordrer de den danske regering til at rejse sagen internationalt:

”F.eks. i Europarådskredsen, før de nye domme bliver knæsat som etablerede retsprincipper. Også andre lande er skeptiske over for denne udvikling. Det øverste britiske asyltribunal nægtede i 2017 at følge Paposhvili-dommen, fordi allerede den dom brød med tidligere praksis,” skriver

Hele kronikken kan læses her.