Akkari: Derfor er integrationen af muslimer en fiasko

0
3438
"Når først islamismens stemmer får styrke nok, så sker der en nærmest eksponentiel vækst i modstanden og kritikken mod de vestlige samfund," advarer den tidligere imam Ahmed Akkari.

Islamister har et skjult magtmonopol på fortolkningen af islam. Det gør integrationen af muslimer i Vesten vanskelig, fordi de ikke kan forholde sig frit til deres religion, skriver den tidligere imam Ahmed Akkari i en ny rapport

Ahmed Akkari ved alt om at fortolke islam på en fundamentalistisk måde. I 00erne var han en fremtrædende imam i Danmark, og han var med til at sætte den muslimske verden op mod Danmark, da han og andre imamer rejste til Mellemøsten under Muhammedkrisen og tordnede mod Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Siden brød Ahmed Akkari med det fundamentalistiske miljø. Han udgav i 2014 bogen ”Min afsked med islamismen”, der var et personligt opgør med den islamiske ideologi, og i 2018 fulgte han op med bogen ”Mod til at tvivle”, hvor han beskriver sin forvandling fra islamist til humanist.

Nu er Ahmed Akkari aktuel igen. Med rapporten “Loyalitetskonflikten i Vesten – hvorfor muslimer er svære at integrere”, der udgives af tænketanken Unitos. Her fastslår han, at integration af muslimer i Vesten har været en fiasko, og en af hovedforklaringerne ifølge Akkari er det skjulte magtmonopol, som de fundamentalistiske fortolkere af islam – dem Akkari selv tilhørte engang – har over andre muslimer.

”Islamismen og de traditionalistiske islamfortolkninger sidder inde med et magtmonopol, som forhindrer muslimer i at forholde sig frit og individuelt til deres religion,” skriver han.

Flertallet kan ikke reformere islam

Akkari mener, at Danmark er “ignorant og udviser en overdimensioneret selvsikkerhed”, når man herhjemme tror på, at islam vil tilpasse sig Vesten. For selv om flertallet af muslimer ikke er islamister, er det fundamentalisterne, der er bestemmer:

”Mange muslimer bruger ikke rigtig moskeerne i dagligdagen og lytter ikke væsentligt til imamers råd og vejledning. Disse er muslimer af kultur og af baggrund. Selv om de er mange, så er de ude af stand til at påvirke forståelsen eller tolkningen, fordi kulturmuslimer ikke er legitime. Samtidig er der andre muslimer, der mener at have sandheden og prædiker den. De tager islams sandhed og legitimitet på sig og står som repræsentanter for troen. Nok er de ikke sjældent mange, men de har retten til at fortolke og forklare qua deres uddannelse eller religiøse liv,” skriver Ahmed Akkari.

Islamisternes indflydelse gør det vanskeligt at tro på en reformering af islam, hvilket igen gør integrationen af muslimer vanskelig. Som Akkari skriver:

”Islam er en ret uoverkommelig religion uden videre at forandre eller fortolke. Især når man medtager islamismens rolle i fortolkning af islam. Jeg tvivler på, at integrationsarbejdet i dets nuværende form rummer den kulturelle kapacitet til at imødegå islamismens påvirkning af muslimer. Jeg tvivler på, at islam og Vesten vil finde et længerevarende sundt og frugtbart forhold i fremtiden”.

Forskere nedtoner problemer med islam

Han kritiserer i rapporten islamforskere for at nedtone problemerne:

”Dybt inde ved jeg, at islamismen modarbejder samhørigheden med Vesten – også når den prædiker forståelse og demokrati – og at den fremavler et modtryk, der viser sig i terror, bander og politiserede grupperinger. Den viser sig i en kynisk spekulation i at få indflydelse på den politiske magt, ikke fordi den tilslutter sig det demokratiske liv, men fordi den derigennem forsøger at blive stærk nok til at overvinde det. Forskere, der ikke ser nogen forbindelse og bruger deres position til at skabe en illusorisk opfattelse af mangel på årsag-virkning mellem bander, anti-imperialistiske bevægelser, anti-israelske grupper og islamisterne, bør gå deres forskning efter. Måske er de blot ikke i stand til at beskrive virkeligheden, som de ser den, af frygt for stempling og fratagelse af deres forskningsmidler. Man kan spørge, hvor vidt sådan en tilstand tjener vestens fremtid – og oplysningens fremtid,” skriver Ahmed Akkari.

”Dybt inde ved jeg, at islamismen modarbejder samhørigheden med Vesten – også når den prædiker forståelse og demokrati”

Akmed Akkari ser dog løsninger, selv om han erkender det bliver svært. Muslimer kan sagtens bliver en del af demokratiet og et sekulært samfund, men det kræver, at islamismens magt over det muslimske sind begrænses eller fjernes, skriver han. Derfor advarer Akmed Akkari også mod hvad han kalder “legitimering af særlove” som f.eks. halalkød på institutioner og kønsopdelt svømning.

”Der må ikke ske en eftergivenhed, når det gælder disse sager, fordi det drejer sig om mere end respekt for en minoritet. Det opfattes som en sejr for islamismens budskaber, og det vil bringe flere muslimer i et alvorligt dilemma mellem det danske samfunds normer og minoritetssamfundets normer. Det dilemma er ingen tjent med – langt fra muslimerne selv. Der er nødt til at være klarhed og tydelighed for at alle kan fungere på nogenlunde ens præmisser i overensstemmelse med grundloven og de herskende kulturelle normer,” skriver den tidligere imam.

“Det opfattes som en sejr for islamismens budskaber, og det vil bringe flere muslimer i et alvorligt dilemma mellem det danske samfunds normer og minoritetssamfundets normer”

Fælles kompromis i vesten

Han advarer samtidig mod at “overfokusere” på stramninger og forbud og taler for  “inkluderende åndsfællesskaber”, hvor der er plads til muslimer, der søger et fællesskab uden for det islamiske liv. I samme boldgade skal folkeskolen spille en mere central rolle  – via en omfordeling af elever med indvandrerbaggrund og ved at fokusere mere på dannelse og klassiske, vestlige værdier:

”Skolen skal styrke dannelse generelt og sprede ideen om frihed og samhørighed. Den demokratiske fortælling skal på dagsordenen som et obligatorisk emne. Det er vigtigt, at skolen samtidig skaber et demokratisk miljø for sine elever. Skolerne skal inddrage filosofi og litteratur, især den klassiske, for at løfte horisonten og udvide synet hos alle,” skriver Akkari, der opfordrer til et fælles kompromis i Vesten om håndteringen af den muslimske udfordring:

“..før den bliver sværere at overskue i en verden i forandring, og i en verden, hvor anti-vestlige magter kan have vilje og styrke til at disrupte Vestens harmoni ved at give støtte til undergravende miljøer og parallelkulturer”.

Ahmed Akkaris rapport kan læses her.