Udlændinge har kunnet slippe for krav om at betale repatrieringsstøtte tilbage, hvis de er vendt retur til en anden kommune end den, der har udbetalt støtten. Det skyldes en årelang databasefejl, afslører BT
En fejl i Udlændingestyrelsens database har betydet, at udlændinge, der har fået repatrieringsstøtte til at rejse tilbage til deres hjemland, har kunnet fortryde og rejse retur til Danmark, uden at blive bedt om at betale repatrieringsstøtten tilbage. Det er sket, hvis de har bosat sig i en anden kommune, end den de fik repatrieringsstøtte fra.
Database-fejlen har nemlig betydet, at kommuner ikke har kunnet slå op i “Udlændingeinformationsportalen” og se, om en udlændinge, der er flyttet til kommunen, har fået udbetalt repatrieringsstøtte i en anden kommune. Det viser en afdækning, som BT har lavet.
Fejlen er nu blevet rettet. BT har ikke kunnet få svar på, i hvor mange tilfælde udlændinge på denne måde er sluppet for at tilbagebetale repatrieringsstøtten, som typisk er på 100.000-225.000 kroner.
“Ingen myndigheder ved, om det er sket nul gange, 100 gange eller 1.000 gange,” skriver BT.
Men BT kalder database-fejlen en “gigantbrøler” og skriver, at der kan være tale om et “enormt mørketal”.
Kræver næsten aldrig støtte tilbagebetalt
I forvejen har BT afsløret, at kommunerne stort set aldrig kræver repatrieringsstøtte tilbagebetalt, når en udlænding returnerer til den kommune, der har udbetalt støtten. Avisen har sendt en rundspørge til landets 98 kommuner. 64 kommuner har svaret, og i disse kommuner er ca. 140 personer vendt tilbage over de sidste 10 år. Kun i ét tilfælde har en person betalt hele støttebeløbet tilbage.
Det fik i sidste uge DFs udlændingeordfører Pia Kjærsgaard til at sige sådan her til BT:
“Det er helt klart, at når vi i Danmark udbetaler penge til et konkret formål, og det så ikke bliver overholdt, så skal vi have pengene igen. Hvis kommunerne så ikke formår at kræve de penge ind, så skal de blive bedre til det,” sagde hun.
Om database-fejlen, som nu er rettet, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til BT:
“Kommunerne har ikke haft mulighed for at slå de her informationer tilstrækkeligt efter. Der er brug for, at hele loven og dette system køres på værksted og grundigt ses efter i sømmene,” siger han.
