Der er stor forskel på, hvor meget kontanthjælpsmodtagere sendes i aktivering. Etniske danskere sendes oftere ud end indvandrere, viser ny analyse
Indvandrere, der er på kontanthjælp, sendes i mindre grad i aktivering end etniske danskere på kontanthjælp. Det viser en ny analyse, som Danmarks Videnscenter for Integration står bag.
I følge analysen blev kvinder på kontanthjælp med ikke-vestlig baggrund i 2019 sendt i aktivering 11,4 procent af den tid, de var på kontanthjælp. Til sammenligning var danske kvinder i aktivering 16,8 procent af tiden. Tilsvarende var de ikke-vestlige mænd kun i aktivering 12,6 procent af tiden, mens det var 19,4 procent af tiden for de danske mænd.
Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration, siger til Altinget, at den lavere aktivering kan betyde, at færre indvandrere kommer i job:
“Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville,” siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skriver i en kommentar til Altinget, at “i stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik”. Regeringen vil skabe en model, så indvandrer kun få r offentlig forsørgelse for de timer, de bruger i aktivering:
“Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver ministeren.
