Indvandrere og efterkommere dømmes for hver anden voldtægt

0
6377
Modelfoto

Mindst 35 af de 65 personer, som blev dømt for voldtægter eller voldtægtsforsøg i halvanden års periode, var indvandrere eller efterkommere af indvandrere

Halvdelen af alle, der dømmes for en voldtægt eller et voldtægtsforsøg i Danmark, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Det viser en gennemgang af alle domme for voldtægter og voldtægtsforsøg gennem halvandet år, som BT har lavet.

Fra 1. januar 2016 til 8. maj 2017 blev 65 personer dømt for voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje eller forsøg på voldtægt mod en person over 15 år. Mindst 35 af disse var indvandrere eller efterkommere.

I samme periode var der 28 sager ved danske domstole om overgreb på børn. Her var mindst en tredjedel af de personer, der blev dømt, indvandrere eller efterkommere. Tallet kan i følge BT være højere, da der ikke findes oplysninger om gerningsmandens oprindelse i alle domme.

De dømte indvandrer og efterkommere stammer primært fra ikke-vestlige lande som Syrien, Somalia, Afghanistan, Eritrea, Irak og Cameroun.

Indvandrere og efterkommere udgør 12,9 procent af den samlede befolkning i Danmark.

Eksperter siger til BT, at den voldsomme overrepræsentation af indvandrere i voldtægtsstatistikken både skyldes dårlig integration og kulturelle forskelle.

“Der findes ofte hos de her gerningsmænd – ikke mindst hos dem, der begår voldtægten i grupper – en kvindeforagt, hvor man beskylder kvinder for at være ludere, som man bare kan udnytte. De skal ikke protestere, for de går jo selv ud og byder sig til,« siger professor emeritus ved Stockholms Universitet Christian Diesen til avisen.

Se BT’s tema om voldtægter her.