Ikke-vestlige indvandrere får dårligere karakterer end danske gymnasieelever, viser analyse fra den indvandringskritiske tænketanke Unitos
Elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund klarer sig betydeligt dårligere i gymnasiet end danske gymnasieelever. Det fremgår af en rapport, som den indvandringskritiske tænketank Unitos har udgivet i samarbejde med Paul Lyngbyes Fond.
Rapporten er lavet af cand.mag. Morten Uhrskov Jensen, der er også er kendt som en markant debattør og formand for Dansk Samling. Den er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik, og i følge Morten Uhrskov Jensen er det første gang siden 2007, at der er lavet en sammenligning i karaktererne for tre udvalgte grupper ved ungdomsuddannelserne, hhv. unge med dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere.
Ifølge undersøgelsen er der mere end 1 karakters forskel mellem elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund, når man ser på det samlede gennemsnit af afgangseksamen ved alle gymnasiale uddannelser, STX, HHX, HTX eller HF, i årene 2010-2018. Karaktererne er for alle grupper steget ca. 0,6-0,7 karakter over de sidste ni studentereksamener, men det skyldes ikke, at eleverne generelt er blevet dygtigere, ifølge Morten Uhrskov Jensen. Forfatteren, der selv er gymnasielærer, forklarer den generelle stigning med den inflation, der er gået i karaktererne.
Ser man bort fra denne udvikling, så halter elever med ikke-vestlig baggrund lige så langt efter de danske elever i 2018, som de gjorde ved studentereksamen i 2010.
”Forskellen mellem danskere og efterkommere holder sig meget stabilt hen over de ni år, på mellem 1,2 og 1,4 karakter hele vejen igennem. Forskellen mellem danskere og indvandrere ligger også stabilt, på mellem 1,3 og 1,6 karakter i alle årene,” skriver Morten Uhrskov Jensen.
Der er også store forskelle mellem grupperne ved grundskolens afgangsprøve. Her er der dog sket en positiv udvikling for gruppen ikke-vestlige efterkommere. Men denne udvikling fortsætter tilsyneladende ikke i gymnasiet:
”I grundskolen skete der i det mindste et løft fra indvandrere og til efterkommere på i snit 0,6 karakter. Stadig langt under det danske niveau, som vi har set, men dog en signifikant forbedring. Denne forbedring finder stort set ikke sted på gymnasieniveau. Her ligger ”forbedringerne” på mellem 0,0 og 0,3 i karakter, i syv af de ni år på enten 0,1 eller 0,2 i karakter,” skriver Morten Uhrskov Jensen.
Han peger i rapporten på en anden undersøgelse fra 2016 blandt 13.000 førskolebørn i alderen 3 til 5,5 år, der viste, at det gennemsnitlige ikke-vestlige barn lå mere end to år efter det gennemsnitlige danske barn, når man kiggede på sproglige og matematisk betonede opgaver. Derfor er børnene bagefter, når de starter i skolen, og de får ikke indhentet forskellen til de danske børn, hverken i grundskolen eller gymnasiet, konstaterer han.
”Disse ringe resultater i det danske uddannelsessystem sætter sig logisk i den tertiære uddannelse og derefter på arbejdsmarkedet. Der er både tale om en lavere andel med kompetencegivende uddannelser og med stor sandsynlighed også om ringere karakterer ved de videregående uddannelser og ved erhvervsskolerne. Karaktererne ved de tertiære uddannelser kan ikke bekræftes, da disse karakterer ikke kan fremskaffes, men på baggrund af de ringe præstationer på hele tre niveauer – førskolealderen, grundskolens afgangsprøver og karaktererne ved ungdomsuddannelserne – er det en rimelig antagelse, at de ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og snart også børn af efterkommere – vil klare sig væsentligt ringere end danskerne også videre frem,” skriver Morten Uhrskov Jensen.
Rapporten kan læses her.
