Hvorfor fik Morten Bødskov kun en næse for nødløgn, når Inger Støjberg skal stilles for en rigsret?

0
3656
Nuværende skatteminister Morten Bødskov fik en næse og måtte trække sig som minister, da det i 2013 blev afsløret, at han bevidst havde løjet for Folketinget. Men en rigsretssag var slet ikke på tale. Hvorfor skal Inger Støjberg så for en rigsret? Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

DFs retsordfører Peter Skaarup vil i onsdagens spørgetid i Folketinget have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at svare på, hvorfor Inger Støjberg skal for rigsretten, når Morten Bødskov kunne slippe med en næse, da han som justitsminister i 2012 bevidst løj overfor Folketinget

I 2013 blev det afsløret, at daværende justitsminister Morten Bødskov (S) helt bevidst havde løjet for Folketinget i 2012. Bødskov havde forklaret Folketingets Retsudvalg, at et besøg på Christiania ikke kunne gennemføres, fordi Københavns politidirektør var blevet forhindret i at deltage. Det viste sig at være pure opspind. Den rigtige forklaring var, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) af sikkerhedsmæssige årsager ikke ville have Pia Kjærsgaard ud på Christiania.

Afsløringen kostede Morten Bødskov en næse og betød, at han måtte trække sig som justitsminister.

Men mere skete der ikke. Morten Bødskov, der i dag er skatteminister, kom hverken for en undersøgelseskommission eller rigsret.

Ni år efter er et stort flertal i Folketinget nu tæt på at stille tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for en rigsret. Årsagen er den pressemeddelelse, som Inger Støjberg som minister udsendte i februar 2016, hvori der stod, at alle asylpar ville blive adskilt, hvis den ene part var mindreårig.

Den automatiske adskillelse viste sig at være i strid med internationale konventioner, og den blev stoppet igen efter få uger. Siden har Inger Støjberg afvist, at pressemeddelelsen var en instruks. Den var blot udtryk for en politisk holdning. Støjberg havde overfor sine embedsmænd givet udtryk for, at internationale konventioner skulle overholdes. Det har hun forklaret i Instrukskommissionen, som blev nedsat for at undersøge sagen.

Støjberg har dog erkendt, at hun i samråd om sagen har afgivet misvisende oplysninger til Folketinget.

Men er det nok til at sende Støjberg for en rigsret?

Et stort flertal i Folketinget vil sende Inger Støjberg for rigsretten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ude af proportion med rigsret

Det mener Dansk Folkeparti ikke, og i denne uge vil DF have regeringen til at svare på, om den mener, at Inger Støjbergs sag er værre end f.eks. sagen om Morten Bødskovs nødløgn.

DFs gruppeformand Peter Skaarup har anmeldt to spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup i onsdagens spørgetid. Peter Skaarup vil have justitsministeren til at svare på disse spørgsmål:

Mener ministeren, at en rigsretssag mod Inger Støjberg kunne være klaret i Folketinget?

Mener ministeren, at det er proportionelt med tidligere sager, herunder Morten Bødskovs ”nødløgn”, at sende Inger Støjberg for en rigsret?

Peter Skaarup forklarer overfor ditOverblik, at DF vil have regeringen til at forklare sig, inden Folketinget skal stemme om rigsretssagen i næste uge.

”Vi synes, det er helt ude af proportion at sende Inger Støjberg for en rigsret. Der har været masser af situationer, hvor en minister er i samråd og der er tvivl om der er afgivet korrekte oplysninger og om ministeren har varetaget sin forpligtelser. Den slags sager har vi løst i Folketinget. Det gjorde vi for eksempel med sagen om Morten Bødskov. Den er vel er det klareste eksempel på, at en minister ikke har levet op til sine forpligtelser. Men den sag blev løst ved at Folketinget udtalte kritik,” siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF) stiller onsdag spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) om rigsretssagen mod Inger Støjberg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nødløgn værre end Støjbergs sag

Han mener personligt, at sagen om Morten Bødskovs nødløgn er værre end sagen om Inger Støjberg.

”For mig at se var den meget værre. Det var jo helt bevidst, at Morten Bødskov løj overfor Folketinget. Der må man sammenligne. Har Inger Støjberg fremsat en nødløgn? Nej, det har hun ikke. Har hun fremsat en ulovlig instruks? Nej, det har hun ikke. Det var en embedsmand, der kom med instruksen. Det er ikke Inger Støjberg, der har skrevet den,” siger Peter Skaarup.

”Vi mangler også at få at vide, hvad Instrukskommissionen mener om embedsmændenes rolle. Derfor er det også usagligt, at man nedsætter en rigsret nu,” fortsætter Skaarup med henvisning til, at Instrukskommissionen kun har afgivet en delberetning om sagen.

“Har Inger Støjberg fremsat en nødløgn? Nej, det har hun ikke”

Peter Skaarup, gruppeformand, DF

DF: Rigsretten er en hetz

Dansk Folkeparti kalder rigsretssagen en hetz mod både Inger Støjberg og den stramme udlændingepolitik. Men hvornår er en sag efter Dansk Folkepartis opfattelse stor nok til, at der skal nedsættes en rigsret? Til det spørgsmål svarer Peter Skaarup:

”Rigsretten er et kæmpe apparat at sætte i gang. Det vil sætte Danmark på den anden ende. Det vil koste ufatteligt mange penge. Så det skal virkelig være en alvorlig sag,” siger Peter Skaarup – og fortsætter:

”Når man går tilbage i annalerne, er det jo helt andre typer af sager, hvor rigsretten har været overvejet. For eksempel sagen om M/S Hans Hedtoft, der sank på Grønland, fordi det ikke var egnet til at sejle i isfyldt farvand (M/S Hans Hedtoft sank med 95 ombordværende syd for Grønland den 30. januar 1959, red.). Det er sådanne proportioner, man skal sætte op mod hinanden,” siger Peter Skaarup.

DFs gruppeformand mener, at regeringens ulovlige ordre om aflivning af 15 millioner mink hører til i den klasse, hvor det er relevant at bruge rigsretten.

”Den sag er langt, langt mere alvorlig end Inger Støjberg-sagen. Her fik man nedlagt et helt erhverv på baggrund af en ulovlig beslutning, og man fortsatte, selv om man var klar over, at der ikke var noget lovgrundlag, og selv om der var masser af advarsler i systemet,” siger Peter Skaarup.

Siden 1990 er der uddelt 60 såkaldte næser af Folketinget til ministre. Dansk Folkeparti har foreslået, at Folketinget får nogle advokater til at lave en gennemgang af alle 60 minister-næser for at kortlægge praksis på området.

Læs også:

DF vil have undersøgt ’næser’ til ministre: Støjbergs lovbrud ikke værre end mange andre sager

Kristian Thulesen Dahl om rigsret: Flertallet er ude på tynd is