“Helt uacceptabelt”: Hver fjerde klage til forbrugerombudsmanden behandles ikke

0
1879
Nick Zimmermann vil rejse sagen om de mange forbrugerklager, der ikke behandles, overfor erhvervsminister Morten Bødskov (S). Fra Folketings-TV

Dansk Folkepartis erhvervsordfører Nick Zimmermann går til erhvervsminister Morten Bødskov (S) efter oplysninger om, at tusindvis af forbrugerklager ikke behandles

“Det lyder helt vildt”.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører Nick Zimmermann er forbløffet og forarget over nye oplysninger, der viser, at hver fjerde forbrugerklage til Forbrugerombudsmanden aldrig bliver behandlet.

Det er netmediet PioPio, der har bragt oplysningerne frem. De stammer fra 2022, hvor Forbrugerombudsmanden i alt modtog 5.932 klager. Af disse blev 1.973 klager aldrig behandlet.

Nick Zimmermann kalder det helt uacceptabelt, at så mange klager ikke behandles, og han vil nu rejse sagen overfor erhvervsminister Morten Bødskov (S).

“Det er i alles interesse – både forbrugere og virksomheder – at man kan forvente en hurtig og kompetent behandling, når man klager over snyd eller dårlig service. Derfor må erhvervsministeren på banen og forklare, hvad han vil gøre for at sikre, at klagesystemet kommer til at fungere ordentligt. Jeg vil tage sagen op overfor ministeren,” siger Nick Zimmermann til piopio.dk

Læs mere i piopio.dk her