Dansk Folkepartis nyeste folketingsmedlem Mikkel Bjørn, der i denne uge skiftede fra Nye Borgerlige, har kærligheden til fædrelandet og Danmarks kristne kulturarv som en central del af sit dna
”Mikkel Bjørn har gud, konge og fædreland tatoveret dybt i sit hjerte, og det er Dansk Folkepartis dna”.
Sådan sagde Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, da han sammen med Mikkel Bjørn tirsdag eftermiddag mødte pressen på Christiansborgs gange efter ugens store politiske nyhed om, at det nyvalgte 27-årige folketingsmedlem skifter fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti.
Og Mikkel Bjørn er helt enig. Han HAR de klassiske konservative værdier om gud, konge og fædreland som et helt centralt omdrejningspunkt i sit politiske kompas.
”Det er også mit dna. Jeg er et kristent menneske, der nærer stor kærlighed til kongehuset, vores land, kultur og nationale kulturinstitutioner. Det er nogle dagsordener, der optager mig meget. Men jeg er jo også historielærer,” siger Mikkel Bjørn, der er uddannet folkeskolelærer fra Jelling Seminarium i fagene dansk, historie og samfundsfag og har undervist et par år i de ældste folkeskoleklasser, blandt andet på en folkeskole i Aarhus.
“Jeg er et kristent menneske, der nærer stor kærlighed til kongehuset, vores land, kultur og nationale kulturinstitutioner”
Udlændingepolitik den vigtigste dagsorden
Kærligheden til fædrelandet og Danmarks kristne kulturarv betyder, at udlændingepolitikken er helt central for Mikkel Bjørn, der var medstifter af Nye Borgerlige Ungdom og har siddet i NBs hovedbestyrelse, inden han blev valgt til Folketinget ved valget den 1. november.
”Der er ingen tvivl om, at udlændingepolitikken er den vigtigste politiske dagsorden, for det er den, der afgør, hvilket land vi kommer til at give videre og leve i om 10-20-30 år. Vi skal sikre, at Danmark også i fremtiden er dansk, trygt, velstående og præget af dansk kultur, og dér kan jeg desværre nøgternt konstatere, at hvis ikke vi får lavet nogle generelle, politiske ændringer, så går det den stikmodsatte vej, og det er jeg meget bekymret for,” siger Mikkel Bjørn.
”DF var et andet parti dengang”
Interessen for politik blev vakt i gymnasiet, og kort efter studentereksamen meldte Mikkel Bjørn sig ind i Konservativ Ungdom. Halvandet år senere tog han springet og meldte sig ind i det nystartede Nye Borgerlige.
”Hele deres ide om, at vi skulle værne om det nationale, kæmpe for den folkelige kultur og imod EU og kravet om en strammere udlændingepolitik – dét var alt sammen ting, der betød noget for mig,” siger Mikkel Bjørn.
Hvad med Dansk Folkeparti – var det med i dine overvejelser dengang?
”Jeg overvejede det, men DF var et lidt andet parti på det tidspunkt og havde også en anden formand. Og som ungt menneske var jeg desuden – og det er jeg stadig i et vist omfang – meget optaget af den personlige frihed. Dér syntes jeg, at Nye Borgerlige dengang var den bedste platform i forhold til mine dagsordener”.
Penge til kernevelfærd
Han er enig i, at DF og Nye Borgerlige ser forskelligt på den økonomiske politik. Alligevel var han ikke i tvivl om, at det var hos Dansk Folkeparti, han hørte hjemme, da han besluttede at forlade Nye Borgerlige, fordi Pernille Vermund trækker sig som formand og står til at blive afløst af Lars Boje Mathiesen, som han politisk og personligt ikke kunne se sig sammen med. Mikkel Bjørn er nationalkonservativ, mens Lars Boje Mathiesen er liberalist med en fortid i Liberal Alliance.
”Mit udgangspunkt er, at når vi finansierer en velfærdsstat, skal de penge, vi indkræver i skatter, gå til kernevelfærd og hjælp til de svageste, der ikke kan hjælpe sig selv, og til de absolut nødvendige ting, så som forsvar, infrastruktur, hospitaler, skoler osv. – alt dét, vi ikke kan leve uden. Samtidig skal vi også have en kritisk tilgang til brugen af skatteborgernes penge og til statens størrelse. Der skal være balance tingene, og vi skal ikke acceptere misbrug af skattekroner,” siger Mikkel Bjørn.
Nationalitet spiller en rolle
Mikkel Bjørn bor i Nyborg og er valgt på Fyn og har i sin korte tid i Folketinget vakt opsigt med en markant udmelding på udlændingeområdet. Det gjorde han, da han i et interview sagde, at han i Indfødsretsudvalget, hvor han er formand, vil tage hensyn til nationalitet, når han skal vurdere, om der skal gives dispensation til statsborgerskab.
“Vi skal have en begrundet formodning om, at den person, vi giver statsborgerskab, skal være til gavn for Danmark og de danske borgere i det hele taget,” sagde han til blandt andet Jyllands-Posten.
Den udtalelse fik kritik fra flere af de øvrige 16 medlemmer af indfødsretsudvalget, hvor der stemmes i fortrolighed om tildeling af statsborgerskaber. Mikkel Bjørn har dog svært ved at se det kontroversielle i , at han vil tage hensyn til, at folk fra Mellemøsten og Afrika er sværere at integrere.
”Vi behandler dispensationsansøgninger fra folk, der ikke lever op til alle de objektive krav, der skal til for at få statsborgerskab. Det er relativt begrænset, hvad vi har af informationer om de personer, der søger, så vi har ikke nogen dybere viden om, hvad de bærer med sig af værdier og synspunkter. Derfor er jeg nødt til at tage udgangspunkt i den vidensmængde, der er tilgængelig, og dét er erfaring om nationalitet. Når vi ved, at folk fra bestemte lande er mere kriminelle og sværere at integrere, er vi da nødt til at drage den erfaring ind i vurderingen. Ellers foretager vi dårlige investeringer på Danmarks vegne,” siger Mikkel Bjørn.
“Når vi ved, at folk fra bestemte lande er mere kriminelle og sværere at integrere, er vi da nødt til at drage den erfaring ind i vurderingen”
Han gør opmærksom på, at Danmark allerede i dag giver privilegeret adgang til statsborgerskab til personer fra de nordiske lande.
”Det gør vi, fordi vi ved, at det er lettere at tilpasse sig det danske samfund og dansk kultur, hvis man kommer fra Sverige eller Norge, end hvis man kommer fra eksempelvis Mellemøsten. Det synes jeg er en meget rimelig og relevant erfaring at inddrage. Det er der ikke obskurt og odiøst i,” siger Mikkel Bjørn.
Læs også:
Mikkel Bjørn bliver Dansk Folkepartis nye kulturordfører
Mikkel Bjørn forlader Nye Borgerlige og melder sig ind i Dansk Folkeparti
