Manglen på fængselsbetjente stiger. Og det bliver ikke nemt at ændre på en statistik. For eleverne flygter fra uddannelsen. I 2019 valgte 51 ud af 173 fængselsbetjentelever at droppe. ”Det er så hårdt et arbejdsmiljø, at det er svært at holde på folk,” siger DFs retsordfører Peter Skaarup til Politiken
Det kan være et hårdt og barsk arbejde at være fængselsbetjent, og med en forventet historisk høj overbelægning på de danske fængsler i 2021, bliver det ikke mindre hårdt. Og netop det hårde og barske arbejdsmiljø kan ifølge Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup være med til at skræmme folk væk.
”Det er så hårdt et arbejdsmiljø, at det er svært at holde på folk,” siger Peter Skaarup til Politiken.
Men det skal der gøres noget ved. Partier i begge sider af Folketinget vil forbedre fængselsuddannelsen og sikre, at der bliver flere betjente. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal der ikke vedtages ‘ufinansierede straffe’, dvs. strafforhøjelser, som ikke følges op med flere ansatte. Det Radikale Venstres retsordfører Kristian Heegaard foreslårm at der indføres et nyt princip om, at man ikke vedtager en straf, der ikke er råd til, og det princip erklærer Peter Skaarup sig enig i. Man kommer ikke langt med ‘ufinansierede straffe’, siger han til Politiken, og fortæller, at DF ønsker, at straffesagskæden tænkes sammen under ét.
I dag er det sådan indrettet, at der forhandles flerårsaftaler forskudt på politi, domstole og fængsler. Men spørger man Peter Skaarup, så er det en fejl, at regeringen vælger at gøre det på den måde.
”Når politiet får flere hænder, skal der også være flere hænder til anklagemyndigheden, domstole og fængsler. Det er en fejl af regeringen, at de har lukket den bog og vil køre forhandlingerne særskilt,” siger Peter Skaarup til Politiken.
I 2020 var der over 3.000 ubesatte fængselsvagter.
