Forfatter til bog om Støjberg-sagen: ”Det er en politisk skueproces”

0
1692
Inger Støjberg fotograferet i Rigsretten, der blev indledt sidste torsdag i Eigtveds Pakhus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forfatteren til bogen ”Processen mod Inger Støjberg” mener, at hun er uskyldig og bør frifindes. Alligevel frygter Peter la Cour, at hun vil blive dømt i Rigsretten. For Rigsretten er politisk, mener han

”Processen mod Inger Støjberg – retfærdighed eller politisk heksejagt”. Det var titlen på den bog, som forlægger Peter la Cour udgav i januar, kort før et flertal i Folketinget stemte for at stille tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for Rigsretten.

Peter la Cours konklusion var dengang klokkeklar. Sagen mod Inger Støjberg er en politisk heksejagt og skueproces. Startet op af venstrefløjen og hjulpet godt på vej af journalister, hvis dækning har ”karakter af uredelig kollektiv mobning”. Sådan kalder han det meste af dækningen af sagen, der handler om, hvorvidt Inger Støjberg handlede ulovligt, da hun i 2016 besluttede, at asylpar skulle adskilles, hvis bruden var under 18 år.

”Tyndt udlæg fra anklagerne”

Nu er Rigsretten så i fuld gang, og Peter la Cour følger sagen nøje, sådan som han har gjort, siden ”barnebrudssagen” begyndte at rulle i 2016. Han er overbevist om, at Inger Støjberg er uskyldig, og de første dage i Rigsretten har ikke ændret på den opfattelse.

”Overhovedet ikke. Tværtimod. Jeg synes det er tyndt, det anklagerne er kommet med i deres forelæggelse af sagen. De siger, at de vil ’save’ ministernotatet over, men det kan man altså ikke. Notatet er blevet godkendt af ministeren, så det har været over hendes bord, og skal derfor indgå i sagsbehandlingen,” siger Peter la Cour til ditOverblik.

“Det er tyndt, det anklagerne er kommet med i deres forelæggelse af sagen,” mener Peter la Cour, forfatter til bogen “Processen mod Inger Støjberg”.

’Ministernotatet’ er det notat, som sidste år blev beskrevet som ”en kanin, Inger Støjberg hev op af hatten”, da hun fremlagde det under afhøringerne i Instrukskommissionen.

Notatet er fra den 9. februar 2016, dagen før Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte pressemeddelelsen med overskriften: ”Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre”.

Det var i denne pressemeddelelse, der stod, at:

”…Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg skrider nu ind overfor barnebrude på danske asylcentre og beder Udlændingestyrelsen om at ændre praksis. Fremadrettet kan ingen mindreårige asylansøgere bo sammen med en ægtefælle eller samlever”.

Ministernotat har afgørende betydning

I ministernotatet, som Inger Støjberg har tiltrådt, fremgår det, at der kan gøres undtagelser ved adskillelserne af asylpar. Det står der dog ikke i pressemeddelelsen, og derfor er denne blevet udlagt som en ’ulovlig instruks’. Reglerne siger nemlig, at der skal ske en individuel vurdering.

Peter la Cours bog.

Peter la Cour gennemgår sagen minutiøst i sin bog, og han mener ikke, at der kan være nogen tvivl om, at ministernotatet skal tillægges afgørende betydning.

Instrukskommissionen konkluderede ellers, at ministernotatet var ligegyldigt. Inger Støjberg kom nemlig med ”meget klare” tilkendegivelser af, at hun ville have en undtagelsesfri ordning.

”Så ordningen beskrevet i notatet mistede således utvivlsomt sin betydning,” konkluderede Instrukskommissionen.

Men det er helt forkert, mener Peter la Cour. Som han skriver i sin bog, var det departementschef Uffe Toudal, der forelagde ministernotatet for Inger Støjberg, og det var i øvrigt også ham, der som den første fremlagde notatet i Instrukskommissionen – flere dage før Inger Støjberg “hev sin kanin op af hatten,” som medierne kaldte det. Så ministernotatet var ikke bare et smart trick fra Støjberg. Det indgik i ministeriets arbejde og alle har derfor været klar over, at der kunne ske undtagelser, mener Peter la Cour.

”Den 9. februar var Inger Støjberg til møde med departementschef Uffe Toudal og andre ledende embedsmænd. Toudal fortalte under sin afhøring i Instrukskommissionen den 20. maj 2020, at han dengang havde presset Støjberg til at acceptere, at der kunne gøres undtagelser i adskillelserne. ”Du skal vide, at vi administrerer ikke ulovligt, og der vil være undtagelser”, havde han sagt til hende,” skriver Peter la Cour i bogen.

”Du skal vide, at vi administrerer ikke ulovligt, og der vil være undtagelser”

Departementschef Uffe Toudal til Inger Støjberg
Støtter af Inger Støjberg hilser på hovedpersonen, da Rigsretten gik i gang sidste torsdag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Burde højest have haft lillebitte næse

Han beskriver endvidere, at der i praksis også skete individuelle bedømmelser af sagerne. Der blev således udsendt et spørgeskema til at asylcentrene, hvor der skulle svares på spørgsmål om fællesbørn, graviditet, behov for evt. foranstaltninger mv i de enkelte sager. Derfor mener Peter la Cour, at der ikke bør være skygge af tvivl om, at Inger Støjberg ikke har handlet ulovligt. Har hun begået fejl, er det i småtingsafdelingen:

”Hun burde højest været forsynet med en lillebitte næse af Folketinget. For to ting. Dels for ikke at have lavet en henvisning i pressemeddelelsen til ministernotatet. Dels for ikke at have lagt ministernotatet frem noget tidligere,” siger Peter la Cour.

Rigsretten er sat i Eigtveds Pakhus i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politisk domstol

På den baggrund burde Støjberg ikke have noget at frygte i Rigsretten. Men Peter la Cour er alligevel bekymret. Selv om han har stor tiltro til Støjbergs hold af stjerneadvokater. For Rigsretten er ikke en upartisk domstol, mener Peter la Cour. Den består af 13 højesteretsdommere og 13 lægdommere og sidstnævnte er udpeget af Folketingets partier.

”Flertallet af lægdommerne afspejler Folketingets flertal, som har stemt for at stille hende for Rigsretten. Så der skal være massivt flertal blandt de juridiske dommere, hvis Inger Støjberg skal frifindes. Hvis sagen havde kørt ved de almindelige domstole, havde det været helt fint, men her har vi en underlig sammenblanding af politik og jura, hvor Folketinget både optræder som anklager og dommer. Det er en anakronisme fra Folketingets fødsel, som ikke sikrer en fair sag,” mener Peter la Cour.

”Processen mod Inger Støjberg” er udkommet på Peter la Cours forlag. Den kan bestilles  på Peterlac@mail.tele.dk

Læs også:

Derfor vil Støjberg have Ayaan Hirsi Ali som vidne i Rigsretten

Hun vil stoppe rigsretssagen: “Inger Støjberg har beskyttet børnene og danske værdier”

Inger Støjberg laver hjemmeside om rigsretssagen