Kun ét navn optræder på ny forbudsliste, der skal forhindre udenlandske donationer til bl.a. moskéer i Danmark. Forbudslisten er hullet som en si, siger ekspert til Jyllands-Posten. DF-formand kalder det vælgerfup
Forbudslisten, der skal forhindre udenlandske ekstremister i at donere penge til trossamfund i Danmark, er nem at omgå.
Det siger eksperter til flere medier, efter at Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag offentliggjorde, at der nu er kommet et enkelt navn på forbudslisten, der skal sætte en stopper for personer, der ”vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer”.
Manden, som indtil videre er alene på forbudslisten, er Rashed Sad Rashed Ali Alolaimi. Han er imam i det ultraislamiske Kuwait, men hvorfor han er havnet på listen, fremgår ikke af den meget korte orientering, som Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag lagde på ministeriets hjemmeside.
Mulig sammenhæng med Grimhøj-moskéen
Men en ekspert siger til Jyllands-Posten, at det kan hænge sammen med en kommende udvidelse af den omdiskuterede Grimhøj-moské i Aarhus.
Ifølge Jyllands-Posten har Rashed Sad Rashed Ali Alolaimi besøgt Grimhøj-moskeen flere gange, og den kontroversielle moské, der er blevet benyttet af mange de IS-krigere, der rejste til Syrien, er lige nu på jagt efter penge til en større udvidelse.
Tidligere har der været kontakter mellem Grimhøj-moskeen og Kuwait om donationer. Berlingske har i 2020 beskrevet, hvordan en Abu Ali Mansour fra Kuwait arbejdede for at rejse penge til moskéen i Aarhus. Hvorvidt der er forbindelse mellem Rashed Sad Rashed Ali Alolaimi og Abu Ali Mansour, er i følge Jyllands-Posten uvist.
Svært at kontrollere
Eksperter siger i øvrigt til Jyllands-Posten, at det er meget nemt at slippe uden om forbudslisten. Hvis Rashed Sad Rashed Ali Alolaimi vælger at donere penge via andre personer, vil det være meget svært at kontrollere.
“Det er elastik i metermål, for donationsmodtagerne skal også selv skal være med til at kontrollere det her. Hvis for eksempel en donor overfører penge gennem mange forskellige banker og med forskellige navne, så er det stort set kun donationsmodtageren, der kan opdage det. Og så bliver det svært, for så er det kun risikoen for straf ved for eksempel konfiskering af pengene, der kan gøre, at modtagerne ikke vil modtage pengene,” siger Lars Krull, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.
Hans kollega Niels Valdemar Vinding, der er lektor ved Københavns Universitet med speciale i islam i Danmark og Europa, har samme vurdering.
“Den skærm, som en forbudsliste skal skabe om det danske samfund, er mildest talt hullet som en si. Den kan ikke stoppe pengene fra at blive doneret via andre kanaler som for eksempel en paraplyorganisation i EU,” siger han.
”Vælgerfup”
På Christiansborg er de borgerlige partier heller ikke imponeret.
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt minder på Twitter om, at Socialdemokratiet i sit store udlændingeudspil fra 2018 krævede et fuldstændig stop for udenlandsk finansiering af trossamfund i Danmark fra stater, som ikke selv respekterer og praktiserer religionssamfund.
På den baggrund betegner Messerschmidt det som vælgerfup, at det nu er endt med ét navn på en liste:
I 2018 lovede @Spolitik at sætte en stopper for donationer fra en stribe stater. Nu er det reduceret til eet navn..! #VælgerFup https://t.co/dnBe6JU7rJ pic.twitter.com/9OLpyAEL3U
— Morten Messerschmidt (@MrMesserschmidt) March 23, 2022
