Flertal vil ikke skærpe straffe for dyremishandling

0
643
Karina Due., dyrevelfærdsordfører for DF. Foto: Steen Brogaard

En ekstremt grov sag fra Randers om dyremishandling, hvor 16 hunde blev aflivet, udløste kun et års ubetinget fængsel. På den baggrund vil Dansk Folkeparti have indført minimumsstraffe for dyremishandling, men det er der ikke opbakning til i Folketinget

Detaljerne var gruopvækkende, da en af Danmarkshistoriens værste sager om dyremishandling blev oprullet i retten i Randers i efteråret. 61 hunde var blevet mishandlet, 16 af dem var aflivet med riffelskud eller tævet ihjel med køller, og de overlevende 44 hunde var smurt ind i deres egen afføring, var underernærede og havde kun begrænset adgang til vand, mad og motion. En enkelt hund havde en metalfjeder siddende fast i munden, så den ikke kunne spise.

På anklagebænken sad en 70-årig kvinde og en 56-årig mand. Men trods den historisk grove vanrøgt, lød dommen kun på et års ubetinget fængsel og frakendelse af retten til at have have med dyr at gøre i 10 år.

Alt for lidt, mener Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Karina Due. Hun stod fredag bag en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor hun forsøgte at få de øvrige partier med på at skærpe straffen for grov dyremishandling.

”Der er domme alene for ulovlig våbenbesiddelse, der er væsentlig højere end dommen fra Randers. Det er rent udsalg. Kan vi leve med det? Jeg kan i hvert fald ikke,” sagde Karina Due under dagens debat.

Strafferamme fordoblet i 2016

I 2016 besluttede folketinget at fordoble straffene for dyremishandling, men Karina Due mener, at sagen fra Randers viser, at domstolene ikke benytter muligheden for at straffe hårdere.

”Jeg fornægter på ingen måde tredelingen af magten i Danmark. Vi har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Og sådan skal det være. Men vi er nødt til at sikre os at alle tre instanser arbejder i samme retning. Sådan ser det desværre ikke ud i dag. Og hånden på hjertet, jeg har intet problem med at hjælpe domstolene på rette kurs, hvis de ikke selv kan finde ud af det,” sagde Karina Due.

Dansk Folkeparti mener, at der skal indføres minimumsstraffe på området, så domstolene pålægges at dømme ud fra et vist niveau. Samtidig ønsker DF, at der skal rejses flere sigtelser, idømmes flere bøder og fængselsstraffe samt at muligheden for at frakende retten til at holde dyr skal benyttes mere.

“Jeg har intet problem med at hjælpe domstolene på rette kurs, hvis de ikke selv kan finde ud af det”

Karina Due, dyrevelfærdsordfører (DF), om minimumsstraffe for dyremishandling

Øvrige partier vil afvente

Karina Due erkender, at Folketinget skal være varsom med at lovgive på baggrund af en enkelt sag:

”I princippet er jeg enig, men vi skal alle sammen huske, at en dom kan danne præcedens så man i fremtidige domsafsigelser vil skele til denne dom og så lægge niveauet efter den. Det er simpelthen for sølle at man ikke tør reagere omgående når en dom stikker helt af. I den forkerte retning desværre,” sagde hun i Folketinget.

Indtil videre er der dog ikke andre partier, der ønsker at skærpe straffene. Under dagens debat sagde de øvrige ordførere, at de er helt enige i, at dyremishandling er en alvorlig forbrydelse. Men de mener, at der er brug for yderligere retspraksis efter lovændringen i 2016, inden det besluttes om straffene skal skærpes.

”Såfremt det viser sig, at strafskærpelse ikke i ønsket omfang har vist sig, vil behovet for yderligere lovgivningsinitiativ blive vurderet,” lød det i et fælles forslag til folketingsbeslutning, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre og regeringspartierne fremsatte.

Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning, som ingen andre partier støttede, kan læses nedenfor:

FAKTA: DFs FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING

Karina Due (DF) fremsatte dette forslag til folketingsbeslutning under fredagens forespørgselsdebat:

“Folketinget tager afstand fra alle former for dyremishandling og finder, at dyremishandling er en alvorlig forbrydelse, som skal tages seriøst og straffes i overensstemmelse med den strafskærpelse, som Folketinget vedtog med ændringen af dyreværnsloven i 2016. Folketinget noterer sig, at retspraksis viser, at der i konkrete sager om dyremishandling ikke som udgangspunkt gives en straf, der svarer til den med lovændringen ønskede fordobling, men at der er behov for yderligere retspraksis for at kunne sige noget generelt om strafniveauet i alle typer af sager om dyremishandling. Miljø- og fødevareministeren har tilkendegivet, at han vil følge udviklingen i retspraksis i de kommende år med henblik på at vurdere, om strafniveauet i sager om dyremishandling afspejler strafskærpelsen fra 2016, og giver Folketinget en status i 2020. Såfremt strafniveauet ikke står mål med den i lovændringen ønskede fordobling, vil man undersøge mulighederne for yderligere lovgivningsinitiativer, herunder indførelse af minimumsstraffe for grove tilfælde af dyremishandling.”