Flere migranter til Sverige

0
781
Asylansøgere på et asylcenter i Sverige. Foto: Tomislav Stjepic / Migrationsverket

En ny prognose fra de svenske indvandringsmyndigheder, Migrationsverket, forudser 14.000 nye asylsøgende i Sverige i 2022

Der findes ikke tilsvarende prognoser for Danmark, men tallet for den svenske prognose for 2022 er noget højere end de faktiske antal asylsøgende for de senere år. I 2020 var det svenske tal 11.414 mod det danske tal på 1515. Dertil kommer i begge lande et større antal, der kommer på grund af familiesammenføringer.

Der ventes flest migranter fra Afghanistan (2100) tæt fulgt af det tidligere Sovjetunionen med 2000 (herunder Ukraine). Der ventes fortsat mange asylsøgende fra Syrien og Irak – 1600 og 1000, henholdsvis. Også fra Palæstina, som det hedder i svensk terminologi, ventes der 700 personer.

Når tallet fra Afghanistan er så højt, skyldes det en særlig afgørelse hos de svenske migrationsmyndigheder, der giver mange afviste afghanere mulighed for at søge igen. I en pressemeddelelse fra Migrationsverket, siger planlægningschef Henrik Holmer om strømmen fra Afghanistan:

”Det drejer sig både om nye asylansøgende og om personer, der tidligere er blevet af- eller udvist og som nu kan få deres sag taget op igen.”

Henrik Holmer tilføjer:

”Men hvor mange personer, der så vil søge om og få bevilliget en ny vurdering af deres sag er usikkert. Og antallet af afghanere, der så får opholdstilladelse, betyder meget for hvor mange nyankomne, kommunerne skal tage sig af.”

Kan blive 21.000

Migrationsverket understreger, at der usikkerhed om tallene. I deres vurdering kommer der mindst 10.000 nye migranter – eller asylmigranter som det hedder i moderne svensk sprogbrug. Tilsvarende ser man der 21.000 som det højeste bud.

Af de forventede 14000 nye asylsøgende vil 5000 eller hver tredje være såkaldte kvoteflygtninge. Sverige er det land, der i forhold til sin størrelse tager imod flest af denne type flygtninge direkte fra flygtningelejre rundt om i verden. Alligevel har de store tal ikke vakt stor politisk opmærksomhed i et Sverige, der er mere optaget af kriminalitet og frygten for Rusland.

En af forklaringerne er måske at trefjerdedele af de asylsøgende blev afvist – især fordi de havde været i andre EU-lande før Sverige. Det rammer især migranter fra det tidligere Sovjetunionen – for eksempel blev 98 procent af alle asylsøgende fra Ukraine afvist. Men trods afvisningen ender mange alligevel med at blive og finde et arbejde.

I det hele taget er arbejdsindvandring i svenskernes øjne et større problem. Midt under Covid-krisen gav svenskerne opholdstilladelse til i alt 95.163 personer i 2021.

Kilder: migrationsverket, bulletin.nu