Integrationsbarometer fra Københavns Kommune viser fremgang, når det gælder job, uddannelse og retten til at have en kæreste blandt ikke-vestlige unge. Men færre ikke-vestlige unge tror på demokratiet og flere mener, at religiøse love går forud for loven
Et stigende antal unge med ikke-vestlig baggrund i København mener, at religiøse love går forud for loven. Det viser Københavns Kommunes årlige integrationsbarometer, som netop er blevet offentliggjort.
Barometeret viser ellers fremgang for integrationen på de fleste områder. På 5 ud af 26 områder har kommunen nået sin mål for integrationsindsatsen 2015-18, fastslås det. Flere uddannelsesparate unge med ikke-vestlig baggrund begynder således en uddannelse, færre dropper ud af en erhvervsuddannelse, ledigheden falder blandt ikke-vestlige unge, flere siger at de må have en kæreste for familien, og flere ikke-vestlige unge har nu et fritidsjob.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) siger om den del af integrationsbarometret i en pressemeddelelse:
”Det er glædeligt, at det på de vigtigste pejlemærker går fremad med integrationen. Vores integrationsarbejde handler først og sidst om job og uddannelse og at få flere med i det arbejdende fællesskab. Når du først er ude på arbejdsmarkedet og bidrager til samfundet, så har du taget et afgørende skridt mod en vellykket integration og til at lære dine børn, at de har reelle valgmuligheder og friheden til at tilrettelægge deres liv, som de ønsker”.
Færre tror på demokratiet
Men på to områder går det den forkerte vej:
Færre ikke-vestlige unge har nu en positiv holdning til demokratiet, nemlig 79 procent i 2018 mod 84 procent i 2015. Og flere ikke-vestlige unge mener, at religiøse og kulturelle love skal følges, selv om det vil være i strid med lovgivningen.
I 2016 var det 24 pct., der mente, at religiøse love gik forud for loven. I 2018 var det 31 pct. Også blandt danske unge mener flere, der mener, at religiøse love og traditioner skal gå forud. Hvad det er for religiøse love, de mener, fremgår ikke.
Om denne udvikling siger Cecilia Lonning-Skovgaard:
”Det bekymrer mig meget, at et stigende antal unge københavnere ikke bakker op om vores demokrati. Forklaringen ligger nok mange steder, og ansvaret hviler på flere skuldre. Men når vi arbejder for, at unge skal have et fritidsjob og en praktikplads, så er det også for at række ud og anerkende dem og få de unge til at føle sig, som en del af samfundet. Og jeg tror på en sneboldseffekt mod en større respekt for demokratiet, når du først sidder i frokoststuen med dine kolleger og diskuterer samfund og politik”, siger den københavnske beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Som ditOverblik tidligere har skrevet, viser integrationsbarometeret også, at der fortsat er markant forskel på andelen af danske unge og unge med ikke-vestlig baggrund, der begår kriminalitet. Blandt de 15-25 årige med ikke-vestlig baggrund var 4,4 pct. i 2017 blevet sigtet for personalfarlig kriminalitet. Blandt danske unge var andelen 0,7 pct.
