Selv om regeringen ikke lægger op til at standse udhulingen af folkepensionen i sit finanslovsudspil, så tror Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen at regeringen kan rykkes
Der var ingen løfter om at standse udhulingen af folkepensionen, da finansminister Kristian Jensen (V) torsdag præsenterede regeringens finanslovsudspil. Men Dansk Folkeparti, som har sat et stop for udhulingen – læs: partiet ønsker en forbedring af pensionisters købekraft – på dagsorden, ser optimistisk på mulighederne for at rykke regeringen.
”Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sommer i et interview med Ældre Sagens blad, at regeringen havde et hængeparti i forhold til de nuværende pensionister, fordi de ikke fik glæde af skatte- og pensionsaftalen fra foråret. Så regeringen siger selv, at den er indstillet på, at der skal ske noget. Derfor er vi også forundrede over, at der ikke er sat penge af i finanslovsudspillet. Men vi tror på, at vi kan få noget igennem – det har høj prioritet for os, og vi synes, der er saglige argumenter for at gøre noget,” siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen.
Slut med at bidrage til satspuljerne
Konkret har Dansk Folkeparti foreslået to ting:
- Grænsen for hvor meget pensionister må tjene uden at blive modregnet i pensionen, skal hæves fra 60.000 kroner årligt til 100.000 kroner.
- Folkepensionen skal følge lønudviklingen på det private arbejdsmarked, også når den stiger mere end 2 procent. I dag går 0,3 procent til satspuljemidlerne, der bruges til sociale indsatser, når stigningen er over 2 procent. Hvis ikke det var sket de sidste 21 år, så ville folkepensionen for en enlig være 8000 kroner mere i dag, mens den ville være 12.000 kroner for et ægtepar.
”Satspuljerne har nået et niveau på over 14 milliarder kroner, så vi mener det er rimeligt, at folkepensionisterne ikke længere skal bidrage,” siger Rene Christensen.
518 kroner bliver med tiden til mange penge
Ældre Sagen, som også ønsker at få stoppet fradraget til satspuljerne, lavede forleden en beregning, som viste, at en enlig folkepensionist ville få 518 kroner mere i 2019, hvis Dansk Folkepartis forslag blev gennemført. Det svarer til 43 kroner før skat om måneden. Det fik flere partiers ordførere til at udtale, at gevinsten ved Dansk Folkepartis forslag ville meget lille for pensionisterne.
“Det lyder ikke af ret mange penge, som folkepensionisterne får ekstra på den her konto i forhold til, hvad vi får ud af satspuljemidlerne,” sagde Venstres finansordfører Jacob Jensen til dr.dk.
Rene Christensen synes imidlertid, at det er useriøst at skyde forslaget ned med henvisning til beregninger for et enkelt år.
”Hvis vi har lønstigninger over to procent i både 2019 og 2020, vil pensionen for en enlig være forbedret med det dobbelte – 1036 kroner. Det tror jeg er mange penge for den enkelte pensionist. Over en årrække bliver det til mange penge. På 21 år er det blevet til 8000 kroner. Derfor handler det om at få lukket hullet nu,” siger Rene Christensen.
Optjeningsprincipper på dagsorden
Som en del af forhandlingerne, vil Dansk Folkeparti have optjeningsprincippet med i drøftelserne, dvs. hvor længe man skal have været i Danmark for at være berettiget til den fulde folkepension og andre sociale ydelser. Flere lande er begyndt at diskutere optjeningsprincipper, selv om EU-lovgivning står i vejen.
”Vi synes det rimeligt, at den fulde folkepension er for personer, som har været i Danmark i mange år og har bidraget til fællesskabet,” siger Rene Christensen.
