Flere udlændinge dømmes for personfarlig kriminalitet i Danmark, viser nye tal. Justitsminister kræver nultolerance, men Peter Skaarup (DF) vil se mere handling fra ministerens side
Antallet af anmeldelser om vold, drab, drabsforsøg, voldtægter og andre former for seksuelle krænkelser stiger. I 2007 var der 12206 anmeldelser om vold, drab og drabsforsøg. I 2017 var der 14342. I samme periode er antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser steget – fra 2517 i 2007 til 8195 i 2017.
Samtidig falder antallet af personer, der dømmes for personfarlig kriminalitet. I 2007 blev 5627 personer dømt for vold, drab og drabsforsøg. I 2017 var det 4305 personer. Antallet af person, der dømmes for seksualforbrydelser, der dog steget lidt – fra 430 i 2007 til 601 i 2017.
Skaarup: Hårdere kurs
Det er formanden for folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), der har fået justitsministeriet til at samle tallene for anmeldelser og dømte. Og han har samtidig bedt om svar på, hvilke lande de dømte kommer fra. Det har han delvist fået svar på. Det er nemlig ikke muligt for ministeriet at vise etniciteten på den dømte, hvis vedkommende har fået dansk statsborgerskab.
Så Peter Skaarup må indtil videre nøjes med tal for, hvor mange ikke-danske statsborgere, der dømmes for personfarlig kriminalitet. Og de tal får ham til at kræve en hårdere kurs overfor udenlandske kriminelle:
”Hvis man kigger på de lande, som de dømte kommer fra, er der sket en voldsom stigning i antallet af dømte fra bl.a. Irak, Afghanistan og Syrien. Så er der brug for markante politiske initiativer. Vi vil ikke finde os i, at man kommer som gæst i vores land og begår grov kriminalitet. Det skal have konsekvenser,” siger Peter Skaarup.
Flere udlændinge dømmes for grov vold og sex-forbrydelser
Konkret viser tallene, at mens antallet af personer dømt for grov vold faldt fra 1050 i 2007 til 963 i 2017, så var der flere personer fra Syrien, Somalia, Iran og Afghanistan, som blev dømt.
I 2007 blev 13 somaliere dømt, i 2017 var det 25. I 2007 var fire af de dømte fra Irak, i 2017 var det 13. I 2007 blev 3 afghanere dømt for grov vold, i 2017 var det 15. I 2007 blev ingen fra Rumænien dømt for grov vold, i 2017 var der 15 dømte rumænere. Endelig blev 25 personer fra Syrien dømt for grov vold i 2017. I 2007 og 2012, før den syriske flygtningekrise, var der ingen syrere blandt de dømte.
Når det gælder seksualforbrydelser, ser tallene for 2017 sådan ud (med tallet for 2007 og 2012 i parentes): Afghanistan 6 (0, 10), Irak 4 (12, 10), Rumænien 8 (1, 8), Syrien 18 (0, 0), Somalia 9 (6, 4), Polen 5 (2, 2).
Justitsminister: Nultolerance
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver i et svar til retsudvalget, at han går ind for nultolerance, når det gælder kriminelle udlændinge.
”Min holdning er meget klar. Når vi taler om alvorlig kriminalitet, skal der være nultolerance – den type kriminalitet skal straffes hårdt. Udlændinge, der begår alvorlig eller gentagen kriminalitet i Danmark, skal udvises af landet. Jeg vil ikke acceptere, at udlændinge misbruger vores gæstfrihed. Derfor arbejder jeg som justitsminister for, at vi har de bedste muligheder for at udvise kriminelle udlændinge,” skriver justitsministeren og henviser til, at regeringen med en ændring af udlændingeloven i maj har skærpet reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge.
”Min holdning er meget klar. Når vi taler om alvorlig kriminalitet, skal der være nultolerance – den type kriminalitet skal straffes hårdt”
Søren Pape Poulsen (K), justitsminister
Skaarup: Regeringen gør for lidt
Peter Skaarup mener dog ikke, at regeringen har gjort nok.
”Jeg synes der er meget ordflom i det, justitsministeren siger. Der er stadig mange eksempler på, at kriminelle udlændinge bliver i landet. Vi ønsker et stop for ikke-vestlig indvandring, og vi ønsker automatisk udvisning af personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet,” siger Peter Skaarup.
Konventioner har forhindret Danmark i at gå længere, men Peter Skaarup mener, at danske myndigheder og regeringen generelt anlægger en alt for restriktiv fortolkning af de internationale aftaler. Det var for eksempel tilfældet, da Højesteret afgjorde, at kriminelle rumænere ikke kunne udvises til afsoning i Rumænien, fordi fængsels-forholdene ikke er gode nok. Andre lande har ikke haft de samme forbehold overfor at udvise til Rumænien.
”Vi vælger en meget restriktiv fortolkning, fordi vi er hundeangste for at komme i klemme. Men andre europæiske lande går videre, og jeg oplever, at der hos mange danskere er en mangel på forståelse for, at vi ikke kan føre den politik, som vi mener er den rigtige for vores land. Vi er klar til at gå videre,” siger Pete Skaarup.
“Vi ønsker automatisk udvisning af personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet”
