Justitsministeren vil oprette en ny efterretningsenhed, som kan indsamle og viderebringe data om indsatte og deres besøgende. Det skal forhindre bandekriminalitet og terrorplanlægning. Utroligt positivt, mener Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen
Bandekriminelle, som styrer kriminelle aktiviteter fra fængslet, eller indsatte, som bliver radikaliseret eller planlægger terroraktiviteter.
Det er noget af det, som det bliver lettere at komme til livs, hvis et nyt lovforslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bliver vedtaget.
Forslaget går ud på at oprette en sikkerheds- og efterretningsenhed under Kriminalforsorgen. Den skal kunne indsamle, behandle og videregive data om indsatte og personer, som de har kontakt med.
”Kriminalforsorgen skal løbende kunne udarbejde trusselsvurderinger af konkrete grupper af indsatte som f.eks. bandemedlemmer og radikaliserede fanger,” forklarer justitsministeriet i Politiken.
“Utroligt positivt”
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen kalder lovforslaget ”utroligt positivt”:
”Det er godt, at Justitsministeren endelig er kommet på banen med sådan et initiativ. Vi har en kæmpe udfordring i Danmark med bandekriminalitet og terrorisme. Nu får vi et redskab, så vi forhåbentlig kan få systematiseret den måde, man indsamler og bruger efterretninger fra fængslerne på,” siger Peter Kofod Poulsen.
Et af de mere kontroversielle punkter handler om, at den nye enhed skal kunne registrere og viderebringe data om de indsattes besøgende, f.eks. familiemedlemmer og venner. Det bekymrer eksperter, som finder det betænkeligt i et retssamfund. Hertil siger Peter Kofod Poulsen:
Eksperter: For vidtgående
”Den dag eksperterne ikke er bekymrede længere, så giver jeg kage. Jeg tager den bekymring med ophøjet ro. Vi skal selvfølgelig kigge på, hvis der skal laves nogle justeringer, men jeg ville synes det var et større problem, hvis man ikke gjorde noget i forhold til besøgende. Det må også være i deres interesse, at de kan føle sig trygge, når de er på besøg i fængslerne,” siger han.
Flere eksperter kalder forslaget for vidtgående. Terroreksperten Magnus Ranstorp kalder ideen om en efterretningsenhed klog, men mener at forslaget går for langt?
”Jeg tror ikke det er her er det sidste tiltag, vi har set på dette område. Man er enormt kreative i de kriminelle miljøer, så jeg ser det her som en helt naturlig udvikling”.
Magnus Ranstorp peger på, at det trods alt er relativt få personer, der er terrordømte i Danmark og at det derfor er lidt ude af proportion?
”Jeg ville synes det var meget forkert, hvis vi satte os på hænderne og ventede på at noget skulle ske. Det her er udtryk for rettidig omhu. Der er nogle trusler mod Danmark, og det her viser, at man tager situationen alvorligt,” siger Peter Kofod Poulsen.
Lovforslaget skal nu i høring, hvorefter det skal behandles politisk.
“Man er enormt kreative i de kriminelle miljøer, så jeg ser det her som en helt naturlig udvikling”