Europa-Parlamentet flytter konstant frem og tilbage mellem EU-hovedstaden Bruxelles og Strasbourg. Enhedslisten vil have regeringen til at forsøge at få en traktatændring, så rejseriet, der også er enormt miljøbelastende, kan afskaffes
Det er både dyrt for skatteborgerne og miljøet, at Europa-Parlamentet én gang om måneden rejser til Strasbourg fra Bruxelles for at stemme.
Enhedslisten har rejst et forslag i Folketinget, der skal pålægge regeringen at forsøge at få ændret Lissabontraktaten, så “EU’s rejsecirkus”, som partiet kalder det, kan afvikles.
Forslaget sætter tal på, hvad rejseriet koster:
Strasbourg er Europa-Parlamentets officielle hjemby, og derfor skal de månedlige plenarmøder holdes her. Det betyder i praksis, at 3-4000 mennesker, heriblandt 751 EU-parlamentere, deres assistenter, embedsmænd og tolk, skal rejse de cirka 400 kilometer fra Bruxelles til den alsaciske hovedby 12 gange om året.
To af plenarmøderne holdes i september, fordi der er sommerferie i august, og derfor finder rejsecirkusset sted to gange indenfor en måned. Hver gang flyttes ud over de mange mennesker, ca. 2.500 plastikkasser med en samlet vægt på 350 tons. Alt i alt i koster denne flytten frem og tilbage så meget, at EUs revisionsret i 2014 opgjorde, at der kan spares omkring 850 mio. kroner om året ved kun at have ét mødested i Bruxelles.
Du kan se en video med rejseriet her:
Hvert plenarmøde varer en uge á fem hverdage, dvs. at parlamentsbygningen i Strasbourg står tom 317 dage om året. Hvis den blev solgt, kunne der i følge Den Europæiske Revisionsret tjenes ca. 4,5 milliarder kroner.
Ud over at spare en masse penge, vil klimaet blive sparet for en enorm mængde CO2. I følge Enhedslistens forslag, vurderes rejsecirkusset at føre til en ekstra udledning på 19.000 tons CO2. Det svarer til 4.900 flyrejser tur-retur fra Berlin til New York, eller til CO2-udledningen fra 11.300 familiebiler om året.
Det svarer til 4.900 flyrejser tur-retur fra Berlin til New York, eller til CO2-udledningen fra 11.300 familiebiler om året.
EU-borgerne vil næppe protestere hvis rejsecirkusset afskaffes, måske bortset fra restauratører og hotelejere i Strasbourg. En undersøgelse fra 2014 viste, at et stort flertal af befolkningerne i Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien og Polen ønsker det afskaffet.
Det er dog ikke så nemt. Hvis det skal stoppes, skal Lissabontraktaten ændres. Det kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande, hvorefter beslutningen skal ratificeres af hvert enkelt medlemsland.