Lovforslag fra regeringen, der skal forhindre fremmede magter i at påvirke meningsdannelsen i Danmark, er et angreb på ytringsfriheden, mener Trykkefrihedsselskabet. Hvis loven vedtages, vil man kunne straffes med op til 12 års fængsel for at sprede oplysninger fra udenlandske efterretningstjenester
”Den største indskrænkning af ytringsfriheden siden Anden Verdenskrig”. Sådan kalder formanden for Trykkerifrihedsselskabet, Aia Fog, det lovforslag fra regeringen om bekæmpelse af udenlandske påvirkningskampagner, som Folketinget behandler i slutningen af februar.
Loven skal forhindre, at for eksempel den russiske efterretningstjeneste formår at påvirke meningsdannelsen i Danmark med fake news og troll-kampagner på nettet. Men selv om justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastslår, at formålet er at beskytte det danske demokrati, så mener Trykkefrihedsselskabet, der kæmper mod enhver indskrænkning af ytringsfriheden, at effekten vil være den stik modsatte.
”Hvis såkaldt påvirkningsvirksomhed skal kriminaliseres og medføre et så massivt indgreb i vores ytringsfrihed, som loven lægger op til, så skylder regeringen som minimum at godtgøre, at der rent faktisk foreligger en nærliggende og konkret trussel mod landets sikkerhed og at indgrebet i ytringsfriheden står mål med denne trussel. Det har regeringen ikke gjort”, siger formanden Aia Fog i en pressemeddelelse.
“Den lethed, hvormed regeringen er villig til at sælge ud af demokratiets arvesølv for at statsregulere meningsdannelsen, er dybt bekymrende,” fortsætter hun.
“Den lethed, hvormed regeringen er villig til at sælge ud af demokratiets arvesølv for at statsregulere meningsdannelsen, er dybt bekymrende”
Aia Fog, formand, Trykkefrihedsselskabet
Op til 12 års fængsel
I lovforslaget står der med Forsvarets Efterretningstjeneste som kilde, at ”det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel mod Danmark, og Danmark vil med intet eller meget kort varsel kunne blive ramt af russisk påvirkningsforsøg”.
Påvirkningen kan ske via såkaldte bots- og trollefabrikker, som spreder falske nyheder eller opslag, der har til formål at påvirke den offentlige mening. Hvis man hjælper med at sprede disse informationer, vel vidende at de kommer fra en udenlandsk efterretningsstjeneste, så skal man ifølge forslaget kunne straffes. Sker det i forbindelse med et folketingsvalg eller folkeafstemninger, vil det være en ekstra skærpelse, som vil kunne give op til 12 års fængsel.
Trykkerifrihedsselskabet mener, at lovforslaget vil føre til en meget usikker retstilstand. Det kan nemlig betyde, at helt legale holdninger kan kriminaliseres, alene på grund af den oprindelige afsender.
“Legale holdninger kriminaliseres”
”Selvom det i udgangspunktet kan synes kritisabelt at samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste, er det ikke ulovligt at være imod NATO, ligesom det ikke er ulovligt at udbrede negativ propaganda om NATO. Det har været adskillige politiske partiers erklærede politik i årtier, og der har lige så længe været journalister og meningsdannere, der har angrebet og agiteret mod forsvarsalliancen. Det er fuldstændig legalt og en bærende præmis i et frit og åbent demokrati, at vi har ytringsfrihed og kan dele os efter anskuelse. En lovlig ytring er en lovlig ytring – uanset hvem, der fremsætter den og uanset hvor den kommer fra,” skriver Trykkerifrihedsselskabet.
Det er ikke kun den russiske efterretningstjeneste, som forslaget sigter til. Samarbejde med efterretningstjenester i venligtsindede lande som Norge, Tyskland, USA eller EU, vil også være kriminelt, ifølge lovforslaget.
I Folketinget har Marie Krarup (DF) stillet en lang række spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen om forslaget. Hun har bl.a. stillet dette spørgsmål:
”Vil udenrigs- og forsvarsministeren også overtræde straffelovens § 10+8, hvis de i den offentlige debat viderebringer information, der stammer fra en udenlandske efterretningstjeneste”.
Hele lovforslaget L95 kan læses her.
