De EU-positive partier sidder tungt på det nye folketing. Dansk Folkepartis afgående EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth frygter, at det vil gøre det meget sværere at bekæmpe overførsel af magt fra Danmark til EU
Der er trukket adskillige skarpe tænder ud af munden på den del af Folketinget, der bjæffer kritisk om EU. Med Dansk Folkeparti og Liberal Alliances massive tilbagegang ved Folketingsvalget for to uger siden, fylder de EU-kritiske stemmer historisk lidt i det nye Folketing, og Dansk Folkepartis nu afgående EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, der ikke blev genvalgt ved folketingsvalget, forudser, at det nu bliver meget sværere at bekæmpe overførslen af magt fra Danmark til EU.
”I det gamle Folketing var der både os, Liberal Alliance og Enhedslisten til at rejse EU-kritikken, men alle de tre partier er blevet decimerede i varierende omfang, og det efterlader et Folketing, hvor EU-skepsissen er historisk dårligt repræsenteret,” siger Kenneth Kristensen Berth.
Han spår, at den nye situation vil blive udnyttet til at forsøge at få afskaffet mindst et af de fire danske EU-forbehold:
”Det her vil gøre det lettere for en ny regering at manøvrere i forhold til EU. Regeringen vil jo kunne finde sit flertal indenfor de EU-begejstrede partier hver gang, hvor VLAK-regeringen nogle gange var afhængig af DF, når den ikke kunne finde et EU-flertal med Socialdemokratiet. Derfor kan det her også meget vel komme til at betyde, at vi vil få en afstemning om afskaffelse af et eller flere af de danske EU-forbehold,” siger Kenneth Kristensen Berth.
”Det her vil gøre det lettere for en ny regering at manøvrere i forhold til EU”
Kenneth Kristensen Berth, tidligere EU-ordfører for DF
Større EU-opbakning blandt danskerne?
De EU-kritiske partier fik også et dårligt valg til Europaparlamentet den 26. maj. Her gik DF fra fire til én plads i parlamentet, Liberal Alliance fik ingen pladser og Folkebevægelsen mod EU mistede sin ene plads. Kenneth Kristensen Berth er overbevist om, at de EU-positive partier vil tolke de to valg som fuldtonet opbakning fra danskerne til EU.
”Det er der ingen tvivl om at de vil. Vi står lige nu med en uafklaret Brexit-situation, og med udsigt til at Boris Johnson bliver premierminister i Storbritannien og det ender med en hård Brexit, så skulle det da være et meget dårligt EU-positivt parti, der ikke vil udnytte den situation. Derfor tror jeg de vil gå efter en-to afstemninger. Det er jo en historisk chance,” siger Kenneth Kristensen Berth, der spår, at forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet kan komme til folkeafstemning.
Men Socialdemokratiet har tidligere afvist et forslag fra Radikale Venstre om en afstemning om forsvarsforbeholdet?
”Jeg tror man vil opleve, at der er et Socialdemokratiet før valget, og ét efter valget. Hvis de synes det er opportunt, vil de gå efter det. Det vil jo gøre radikale glade og måske også SF. Margrethe Auken (EU-parlamentariker for SF) er jo i hvert fald meget EU-begejstret”.
Vigtig med svær kamp for DF
Som EU-ordfører i fire år har han med sine egne ord ”kæmpet for at holde igen på afgivelsen af suverænitet og prøvet sikre, at EU i så beskedent omfang som muligt blandede sig i danske forhold”. Den kamp skal nu kæmpes af et DF, som er gået fra 37 til 16 mandater.
”Der påhviler Dansk Folkeparti en endnu større forpligtelse til at hejse det EU-skeptiske flag. Det bliver meget sværere at få indflydelse, men det bliver vigtigt at markere hver gang, vi synes de andre partier går for langt,” siger Kenneth Kristensen Berth.
