INTERVIEW: Løsningen på klimaproblemerne er ikke vilde målsætninger, flyforbud og kødfrie dage, mener DFs klimaordfører Mikkel Dencker. Den teknologiske udvikling er det vigtigste våben mod klimaforandringerne, mener han
Engang var han mere skeptisk, men i dag er Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Mikkel Dencker ikke i tvivl: Klimaforandringerne er menneskeskabte og politikerne har et ansvar for at gøre noget. Men løsningen ligger ikke forbud og bombastiske målsætninger. Den ligger i teknologisk udvikling og tiltro til, at markedskræfterne vil gøre de bæredygtige løsninger så billige, at for eksempel elbiler vil slå benzin og diesel.
”Tidligere var jeg mere tvivlende overfor, om klimaforandringerne var menneskeskabte eller om der var tale om naturlige variationer, som der kan være mange faktorer, der virker ind på. Men med de videnskabelige beviser, der er ført, så tror jeg, som videnskaben siger, at det er en kombination af de to ting. Og der skal vi gøre noget ved den menneskelige påvirkning af klimaet, mens vi ikke kan gøre noget ved den naturlige del. Der må vi bare bygge dæmninger,” siger Mikkel Dencker.
Danmark står for 0,1 procent af verdens udledning af klimaskadende C02. Men Danmark kan få en positiv indflydelse på klimaudviklingen, der er langt større end den ene tusindedel, vi repræsenterer, mener Mikkel Dencker.
”Vi redder ikke verden, fordi vi i Danmark holder op med at spise kød eller stopper med at køre bil eller skruer langt ned for varmen. Men vi kan i Danmark foregå med det gode eksempel. Vi kan vise, at vi er et moderne, højteknologisk samfund, som kan bevare en høj levestandard, samtidig med, at vi på længere sigt helt fjerner vores CO2-udledning. Og det kan smitte af på udviklingen i de store udlederlande. Hvis vi udvikler den vedvarende energi, så den faktisk bliver den billigste løsning, vil det i sig selv være et økonomisk argument for andre”.
Så du mener kapitalismen skal redde klimaet?
”Ja, det mener jeg. Det er kapitalismen, menneskets iderigdom og foretagsomhed, som teknologisk har bragt os frem til det niveau, vi har nu. Derfor er det også teknologiudviklingen, som skal løse klimaproblemet. Vi skal skabe teknologier, som kan sikre vore levestandard, uden at vi overhovedet behøver at udlede CO2. Det er en udvikling, som kommer til at ske over nogle år. Men på nogle områder er vi allerede langt fremme. Vindmøller og solceller producerer i dag næsten lige så billig strøm som kul. Forskellen i pris kan næsten ikke måles. Tilskuddet er nede på tre øre pr. kilowatttime”.
“Vindmøller og solceller producerer i dag næsten lige så billig strøm som kul. Forskellen i pris kan næsten ikke måles”
Forskning kan føre til nyt industrieventyr
Problemet er dog, at vind- og solenergi ikke kan gemmes. Strømmen, der produceres af blæst og sol, skal bruges her og nu. Men Danmark er langt fremme i udviklingen af lagringsteknologi, og Dansk Folkeparti ønsker at bruge flere penge på denne forskning.
”Vi synes, der skal speedes op. Problemet i dag er at gøre det effektivt og billigt nok. Hvis vi forsker mere i denne teknologi, kan det blive et nyt industrieventyr for Danmark. Det vil der være arbejdspladser i, ligesom vi vil kunne påvirke den internationale klimadagsorden”.
Det store spørgsmål er vel om vi kan nå det. Kan den teknologiske udvikling følge med klimaforandringerne?
”Ja, det mener jeg. Tit lyder retorikken som om, at jorden går under, hvis ikke der sker noget indenfor den næste halve time. Men så pessimistisk er jeg altså ikke anlagt. Jeg kan se, hvor hurtigt teknologien har udviklet sig bare i de syv år, jeg har været klima- og energiordfører. Man er gået fra kæmpe store subsidier til vindmøller, til at man i dag næsten ikke giver noget støtte længere, og vi er gået fra at elbiler var noget meget dyrt og med elendig rækkevidde, til at det i dag er et reelt alternativ”.
Danmarks mål er at være CO2-neutral i 2050. Det bakkes op af Dansk Folkeparti. Flere partier og kritikere mener dog, at 2050 er for sent og vil have mere drastiske tiltag. Det advarer Mikkel Dencker dog imod:
”Selvfølgelig kan man holde op med at udlede CO2 på 12 år, hvis man vil. Men så skal man være parat til at betale prisen i form af faldende levestandard, og det tror jeg ikke ret mange er parate til. Derfor mener jeg, at det er teknologien, der skal trække læsset”.
”Hvis vi skulle nå at blive CO2-neutrale i 2030, så skulle vi geare meget ned for den økonomiske aktivitet, og det ville betyde meget mindre forskning. Så synes jeg det er bedre at opretholde det samfund, vi har, med en økonomi, der buldrer afsted”.
“Jeg kan se, hvor hurtigt teknologien har udviklet bare i de syv år, jeg har været klima- og energiordfører”
Elbiler vil slå benzin- og dieselbiler
Dansk Folkeparti vil ikke forbyde salg af benzin- og dieseldrevne biler, og I mener forekomsten af olie- og gas i Nordsøen fortsat skal udvindes, fordi der vil være efterspørgsel på olie og gas mange år endnu. Hvorfor?
”Tingene skal også være realistiske. Jeg tror ikke, at der er folkelig opbakning til at forbyde benzin- og dieselbiler. Ikke på det her tidspunkt. Hvis man ser på de alternativer, der er nu, så må man bare sige, at el-og brintbiler er så dyre, og elbilerne har stadig så kort en rækkevidde, at det for mange ikke er et alternativ endnu. Derfor giver det ingen mening af forbyde benzin- og dieselbiler. Men jeg har en forventning om, at elbiler vil udvikle sig så meget på rækkevidde og pris, at hvis man fremskriver den udvikling der er sket indenfor de sidste fem år, så vil man da stå i en situation om ti år, hvor de er fuldt ud konkurrencedygtige med almindelige biler. Så jeg tror, at almindelig konkurrence på pris og kvalitet vil gøre, at benzin- og dieselbiler bliver udkonkurreret alligevel”.
Tror du så på statsministerens målsætning om en million elbiler i 2030?
”Nej, jeg synes man skal passe på med at opstille sådan nogle firkantede målsætninger. For man risikerer at skulle træffe nogle meget dyre beslutninger til sidst for at nå helt i mål. Vi mener jo. at man altid skal afveje de initiativer, man tager i forhold til de alternativer, der er. Hvis man kun er på 900.000 elbiler på det tidspunkt, hvor man skulle være på 1 million, så skal man overveje, om man skal tage mere initiativ for at nå de sidste 100.000, eller om der er en anden måde hvorpå man kan få mere ud af de samme penge”.
Klimaambitioner og olien fra Nordsøen
Danmark skal være 100 procent CO2-neutral i 2050. Men vi fortsætter med at udvinde olie og gas fra Nordsøen mange år endnu. Hænger det sammen?
”Ja, det synes jeg det gør. Så længe vi selv har tænkt os at bruge olie og gas frem mod 2050, så skal det jo stadig produceres, og der vil være en efterspørgsel på det fra andre lande, og så er det kun et spørgsmål om hvem, der skal tjene pengene på det. Der synes vi, at det trods alt er bedre at pengene ender i den danske statskasse end i den russiske eller saudiarabiske”.
Så hvis man drosler produktionen ned i Danmark, så flytter man den bare andre steder hen, mener du?
”Ja, for der er så store forekomster endnu rundt omkring, at det vi så ikke kan levere, det er der andre, der kan. Det er et spørgsmål om man vil være afhængig af at skulle købe det andre steder, og om man vil være med til at fylde pengekassen op i andre stater. Det handler både om udenrigspolitik og selvforsyningsstrategi. Og så er der også nogle arbejdspladser i det, det skal man heller ikke glemme. Vi har opbygget en industri, som det ville være synd at afskaffe af ideologiske årsager, for så bare at købe varerne et andet sted”.
Næsten enig i klimalov-forslag
Tidligere på året behandlede folketinget et borgerforslag om ”Dansk klimalov nu”. 66.017 borgere har skrevet under på forslaget, som en række organisationer står bag, og som går ud på, at Folketinget og regeringen skal forpligte sig til 5-årige delmål på klimaområdet, og at klimahensyn skal tænkes ind i al lovgivning. Dansk Folkeparti var enig i flere af målsætningerne men stemte ligesom regeringen imod. I stedet bakker DF op om regeringens forslag om at lave en bred, folkelig klimadebat, som skal munde ud i en ny klimalov.
”Det er en god ide med en ny klimalov. Og borgerforslaget var et bud på, hvordan man kan gøre det. Men der var et punkt i borgerforslaget, som vi ikke kan gå ind for, og det er forslaget om at fastsætte nogle meget firkantede mål for at nå noget til en bestemt tid. For så risikerer man at skulle tage nogle dyre beslutninger. Vi synes, der skal være mere fleksibilitet, så man kan tage de mest kloge og langsigtede beslutninger. Men vi vil gerne have en opdateret version af den klimalov vi har i forvejen. Og vi bakker op om regeringens forslag om at lave en lave en bred, folkelig proces, der skal føre frem til en ny klimalov. Der er derfor, vi ikke støttede borgerforslaget,” siger Mikkel Dencker.
