Dansk Folkeparti vil have regeringen til at sætte en undersøgelse i gang, der skal kortlægge, hvor meget EU blander sig i dansk udlændingepolitik. DF foreslår, at opgaven udbydes til et dansk universitet
Det er ikke kun Folketinget, der bestemmer dansk udlændingepolitik. Internationale forpligtelser har flere gange spændt ben for stramninger, som der ellers var flertal for i Folketinget, og flere gange har EU-domstolen rullet danske udlændingestramninger tilbage. Senest har EU-domstolen eksempelvis givet et tyrkisk par medhold i, at det var i strid med EU-retten, at de i 2010 fik afslag på familiesammenføring. Den sag kan potentielt betyde, at flere hundrede sager om familiesammenføringer skal gå om.
De mange sager om EU-indblanding får nu Dansk Folkeparti til at foreslå, at EUs indvirkning på dansk udlændingepolitik bliver kulegravet af en gruppe forskere.
Tidligere på året forsøgte DFs EU-ordfører Morten Messerschmidt at få udlændinge- og integrationsministeriet til at lave en oversigt over EUs betydning for udlændingepolitikken. Det blev afvist med den begrundelse, at det ville være alt for tids- og ressourcekrævende. På den baggrund foreslår DF i stedet, at der sættes fem millioner kroner af og at opgaven udbydes til danske universiteter.
“Det burde jo være ret enkelt, da vi har et retsforbehold. Men det var faktisk så omfattende, at man ikke kunne svare. Derfor stiller jeg nu et beslutningsforslag om en udredning,” siger Morten Messerschmidt til ditOverblik.
Befolkningen holdes i uvidenhed
At regeringen ikke selv kender omfanget, understreger hvor vigtig en kortlægning er, mener DF:
“Én ting er, at befolkningen, politikere og journalister holdes for nar og i uvidenhed. Noget andet er, at selv regeringen, der skal tilvejebringe solid og holdbar lovgivning, ikke
har overblik over EU-rettens indvirkning på dansk udlændingepolitik,” skriver DF – og fortsætter:
“Det er givetvis rigtigt, at et fyldestgørende overblik over EU᾽s indvirkning på dansk
udlændingepolitik vil kræve tid og ressourcer, men et overblik er bestemt nødvendigt for at kunne agere fast og ordentligt”.
Udlændinge- og integrationsministeriet mente ikke selv, at det ville kunne betale sig at lave en redegørelse. Som det hed i svaret til Morten Messerschmidt, så er det opfattelsen “at en sådan gennemgang ikke står mål med det resultat, der kan forventes at komme ud af arbejdet”. Til det skriver DF i sit beslutningsforslag:
“Modstanden kunne måske også have baggrund i, at en udredning af alle love, direktiver, forordninger m.m., der påvirker den danske udlændingelovgivning, vil vise sig ganske umulig og dermed afsløre, hvor indfiltret EU-lovgivningen er i dansk ret. Uanset hvilke motiver regeringen måtte have, finder forslagsstillerne det afgørende at få udredt EU-rettens omfang, hvad angår indvirkningen på dansk udlændingelovning”.
Aktivistiske dommere
Ud over at kortlægge omfanget af EUs indblanding, skal redegørelsen også beskrive EU-domstolens aktivisme, dvs. EU-domstolens indblanding i meget politisk sager, hvor dommerne i følge Morten Messerschmidt stort set altid træffer beslutninger til fordel for EU.
“Det er et ‘gammelt problem’, men et helt essentielt problem. For grundlæggende handler det om, at domstolene har sidste ord og at de gang på gang overrasker politikerne i meget politiske sager. Især på udlændingeområdet, men det er ikke kun der,” siger Morten Messerschmidt, der i 2013 udgav bogen ”Intet over og intet ved siden af…” om netop EU-domstolens aktivisme.
