DF vil have forbudt muslimsk fest på Rådhuspladsen

0
6245
Facebooksiden om Iftar på Rådhuspladsen 2019.

Muslimer samles igen i år til den såkaldte “Iftar på Rådhuspladsen”. Men Dansk Folkeparti mener, at arrangementet forstyrrer den offentlige orden. Det vil politiet dog ikke tage stilling til endnu, fremgår det af en stribe svar fra justitsministeren til Dansk Folkepartis Martin Henriksen

Hvis en kvinde møder op iført burka eller niqab til den muslimske Iftar-fest på Rådhuspladsen i København den 1. juni 2019, så vil politiet gribe ind. Til gengæld kan myndighederne ikke kræve, at der ikke må praktiseres kønsadskillelse ved arrangementet. Og politiet kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor meget politi, der vil være til stede, ligesom politiet endnu ikke kan tage stilling til, om ”Iftar på Rådhuspladsen” kan siges at forstyrre den offentlige orden.

Det fremgår af en række svar, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) netop har givet til Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, der er stærkt kritisk overfor ”Iftar på Rådhuspladsen”, hvor flere hundrede muslimer samles for at spise det såkaldte Iftar-måltid, der afslutter dagens faste under Ramadan.

”Iftar på Rådhuspladsen” vakte sidste år stor opsigt, blandt andet fordi et privat vagtselskab, The Real Service and Security, holdt vagt. Det fik Nye Borgerliges Mette Thiesen til at beskylde arrangørerne for at bruge ”bevæbnede shariavagter”, en påstand som dog blev tilbagevist, og Mette Thiesen trak sin anklage tilbage.

Martin Henriksen: Kontraproduktivt for integrationen

Men vagter eller ej, så mener Dansk Folkeparti, at det ikke burde være tilladt at holde et så markant muslimsk arrangement midt på Rådhuspladsen.

”Jeg opfatter det som en magtdemonstration fra arrangørernes side og som et udtryk for en islamisering af samfundet, som jeg ikke bryder mig om. Det er med til at understrege, at vi har parallelsamfund, og jeg synes det virker kontraproduktivitet i forhold til integrationen. Det signalerer, at ’vi har vores egne traditioner, som vi insisterer på, at der skal stilles offentlige arealer til rådighed for’. Jeg kan simpelthen ikke se, at der er noget positivt ved dette arrangement,” siger Martin Henriksen.

Han mener, at arrangementet bør kunne forbydes med henvisning til, at det forstyrrer sædeligheden og den offentlige orden, når det foregår på Rådhuspladsen, der er et trafikalt knudepunkt. I stedet bør det henvises til et andent sted, f.eks., boldbaner, i parker eller lignende steder, som han skriver i et af sine spørgsmål til justitsministeren.

”Vi har en imamlov og vi har et tildækningsforbud, fordi vi mener, at der er nogle religiøse ting, som er for vidtgående. På samme måde kan man argumentere for, at en så synlig religiøs magtdemonstration som Iftar på Rådhuspladsen er for vidtgående,” mener Martin Henriksen.

”Jeg opfatter det som en magtdemonstration fra arrangørernes side og som et udtryk for en islamisering af samfundet, som jeg ikke bryder mig om”

Martin Henriksen, udlændingeordfører (DF)

Svar fra minister

Foreløbig vil politiet dog ikke tage stilling til, om der kan blive tale om at trække tilladelsen tilbage med henvisning til den offentlige orden. Som det hedder i besvarelsen fra justitsministeren:

”Det følger af politilovens § 7, stk. 3, at politiet kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Ifølge politilovens § 7, stk. 4, kan politiet forbyde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes en fare for den offentlige fred”.

Men politiet lover, at de vil holde øje med, om der bruges burka og niqab, de heldækkende muslimske klædedragter, som blev forbudt i det offentlige rum pr. 1. august 2018:

”…Københavns Politi forfølge eventuelle strafbare forhold, som politikredsen måtte få kendskab til, herunder overtrædelse af tildækningsforbuddet”.

Til gengæld vil myndighederne ikke kunne gribe ind, hvis deltagerne opdeles efter køn:

”Grundlovens § 67 giver ikke i sig selv hjemmel til, at regeringen, herunder justitsministeren, under henvisning til sædeligheden kan stille krav om, at der ikke bliver praktiseret kønsadskillelse i det offentlige rum i forbindelse med religiøse arrangementer,” skriver ministeriet i svaret til udlændinge- og integrationsudvalget.

Arrangør: Både for muslimer og ikke-muslimer

Selv siger arrangørerne, foreningen Muslimsk Lokalhjælp, at Iftar på Rådhuspladsen skal bygge bro mellem muslimer og ikke-muslimer:

“Vi opfordrer også ikke-muslimer til at dukke op. Vi holder det for at skabe fællesskab og oplysning,” sagde Qainaat Manzur fra Muslimsk Lokalhjælp til Mandag Morgens Tjek Det sidste år.

På sin facebookside skriver arrangørerne:

”Muslimsk Lokalhjælp byder igen i år velkommen til Iftar på Rådhuspladsen, hvor vi vil bryde fasten sammen med alle, der har lyst til at være med, muslimer som ikke-muslimer, vi vil i fællesskabets tegn invitere alle til en brobyggende aften, hvor man kan komme tættere på hvad Ramandanen, Iftar og fasten er, med taler, sang og et måltid mad på hele Danmarks Rådhusplads. Smid fordommene og meld dig ind i Danmarks fællesskab”.

“Vi opfordrer også ikke-muslimer til at dukke op. Vi holder det for at skabe fællesskab og oplysning”

Qainaat Manzur, arrangør, til Mandag Morgens Tjek Det