DF om finanslovsudspil: Hvad blev der af de ekstra penge til ældre?

0
3025
"Trygt gennem krisen i fællesskab" er titlen på det finanslovsudspil for 2021, som finansminister Nicolai Wammen præsenterede på et pressemøde i Rentekammersalen i Finansministeriet mandag den 31. august. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen har sat 200 mio. kr. ekstra til ældreområdet i sit udspil til ny finanslov. Alt for lidt, mener Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. Han også bekymret for brugen af den “krigskasse” på 9,2 mia. kr. som regeringen har afsat

Få uger efter, at en TV2-dokumenter i juli afslørede omfattende omsorgssvigt på plejehjem, spillede regeringen mandag ud med et finanslovsudspil, der samlet afsætter 200 mio. kroner til ekstra ældrepleje i 2021 og 2020.

Pengene skal gå til at “løfte kvaliteten og kompetencerne i ældreplejen”. Men det er alt for lidt, mener Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. Han kalder udspillet pinligt for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S):

“Efter afsløringerne på TV2 var ministeren ude og sige, at nu skulle der virkelig ske noget på ældreområdet. Og så er der sat 200 millioner kroner af. Til 98 kommuner. Det er jo ikke meget til den enkelte kommune. Det er virkelig skuffende,” siger Rene Christensen.

DF: Minimumsnormeringer på ældreområdet

Dansk Folkeparti mener, at der skal indføres minimumsnormeringer på ældreområdet. Det skal bl.a. sikre, at der er tilstrækkeligt med personale på plejehjemmene. Dét krav mener DF er ekstra vigtigt nu, hvor regeringen og dens støttepartier har gennemført minimumsnormeringer på børneområdet.

“Når man får lovfæstede minimumsstandarder på børneområdet, bør man også have det på ældreområdet. Ellers vil de to områder være i konkurrence med hinanden. Vi risikerer, at kommuner flytter penge fra ældre- til børneområdet, ” siger Rene Christensen.

DF mener, at der sagtens kan findes penge til minimumsnormeringer på ældreområdet:

“Man kan komme langt for en milliard kroner, og den kan nemt findes ved besparelser på udlændingeområdet. Vi bruger 35 mia. kroner årligt på ikke-vestlig indvandring, så bare stramninger på 10 procent vil kunne give hele 3,5 mia. kroner til ekstra velfærd,” siger Rene Christensen, der mener, at en række lempelser i den seneste finanslov på udlændingeområdet bør rulles tilbage.

René Christensen, finans- og miljøordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Krigskasse på 9,2 mia. kroner

En af de meget omtalte poster på regeringens finanslovsudspil er en såkaldt “krigskasse” på 9,2 milliarder kroner, der afsættes til yderligere økonomiske tiltag på grund af coronakrisen. Penge, som Danmark skal ud og låne. Rene Christensen mener, at “krigskassen” giver god mening, hvis formålet er at bringe dansk erhvervliv bedst muligt gennem krisen. Men han frygter, at pengene vil brugt til alt muligt andet. Støttepartiet SF har eksempelvis erklæret, at halvdelen bør bruges på klimatiltag.

“Det er vigtigt at vi bruger pengene på at gøre Danmark rigere. Vi er et skattefinansieret samfund, hjulene er gået lidt i stå på grund af coronaen. Derfor skal vi sørge for, at dansk erhvervsliv kommer stærkest muligt igen. Derfor er det også vigtigt, at beslutningerne om, hvordan denne krigskasse skal bruges, træffes af et bredt flertal i Folketinget. Vi ved jo, at den socialdemokratiske etpartiregering helst selv ved beslutte, hvordan pengene bruges, og vi ved, at venstrefløjen ikke er bange for at bruge penge,” siger Rene Christensen.

Han gør opmærksom på, at Danmark nu er ‘belånt op til skorstenen’, og at regeringen i sit finanslovsudspil planlægger et underskud på 0,5 procent af den strukturelle saldo. Det er den yderste grænse for, hvad der i følge budgetloven må være af underskud.

“Kassen er tømt. Derfor er det vigtigt at regeringen tænker sig om, når det gælder de 9,2 mia. kroner. Ellers er det bare et forbrugslån, og så ender vi i luksusfælden,” siger Rene Christensen.

Regeringens finanslovsudspil kan ses her