Hvilke konsekvenser får de mange corona-tiltag for Danmarks økonomi på længere sigt? Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative kalder finansministeren i samråd for at få svar på, hvad regeringens strategi er for Danmarks økonomi
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kalder nu finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd. Partierne vil have finansministeren til at forklare, hvad coronakrisens mange hjælpepakker koster og hvad de skønnes at betyde for dansk økonomi på længere sigt.
“De penge, der bliver brugt – og vi er enige i, at der skal bruges penge – er jo rigtige velfærdspenge, som kunne have været brugt på noget andet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det er for overvejelser, regeringen har gjort sig. De første pakker gik meget stærkt. Det var hastelovgivning, så vi har ikke set de bagvedliggende beregninger. Vi ved derfor ikke, hvad regeringen skønner om konsekvenserne for samfundsøkonomien,” siger DFs finansordfører Rene Christensen.
Han har indkaldt til samrådet sammen med Rasmus Jarlov (K) og Ole Birk Olesen (LA). De tre borgerlige politikere stiller bl.a. disse samrådsspørgsmål:
- Hvad forsøger regeringen at opnå med de økonomiske tiltag, som sættes i gang for tiden?
- Hvor mange penge er der afsat til øgede offentlige udgifter indtil videre?
- Hvad forventes den samlede regning at blive?
- Hvordan vil statsbudgettet og den offentlige gæld udvikle sig i forskellige scenarier, som regeringen kan forestille sig?
Skatteydernes penge
Rene Christensen er enig med regeringen i, at det i de første uger var nødvendigt ”at lægge asfalten, mens man kører på den”, fordi der skulle træffes hurtige beslutninger. Men når “man så fortsætter med at asfaltere, skal man have en debat om, hvor asfalten skal ligge. For ellers ender vi ude i ørkenen,” som Rene Christensen siger.
Er du bekymret for, om det er de rigtige beslutninger, der er truffet?
”Man skal i hvert fald være agtpågivende. Det skal man altid være, når man bruger så mange milliarder på så kort tid. Vi er jo et skattefinansieret samfund – det er dine, mine og alle andre danskeres penge, vi bruger – og derfor er det vigtigt at være meget agtpågivende,” siger Rene Christensen – og tilføjer:
“Vi har jo stadig et demokrati. Det er vigtigt, at vi kan spørge ind til og diskutere de beslutninger, der skal træffes”.
Fornuftigt at sende alle hjem?
I samrådet vil de tre partier også have finansministeren til at forklare, hvilke beregninger, der ligger til grund for at åbne daginstitutioner og de yngste skoleklasser op som det første. Og de vil vide, hvorfor lønkompensationsordningerne er indrettet så virksomhederne kun får støtte hvis medarbejderne slet ikke arbejder. Det sidste kritiseres af bl.a. stifteren og topchefen i tøjkoncernen DK Company, Jens Poulsen, som til dagens Berlingske påpeger det grotest i, at betaler løn til medarbejdere, som intet må lave.
“Resultatet er, at jeg skal betale 20.000 kr. om måneden for en ansat, der får 50.000 kr. i løn. Men jeg må ingenting få for de penge. Forestil dig et billede af mig, der står og tager tusindkronesedler op af lommen og rykker dem ud i lokummet. Jeg bruger 12 mio. kr. om måneden på løn til hjemsendte, som jeg intet må få for,” siger DK Company-topchefen til Berlingske.
Rene Christensen kan heller ikke se logikken.
“Det er et af de områder, hvor vi synes, de vedtagne ordninger virker meget ufleksible, og hvor der kan være behov for at justere på dem. Det danske samfund er jo ikke lukket totalt ned. Der er funktioner, der stadig kan udføres. I den situation er det hverken bedst for samfundet eller den enkelte virksomhed, at de kun kan få del i lønkompensationen, hvis de sender folk helt hjem,” siger Rene Christensen.
