DF kræver svar om regeringens varmehjælps-kaos: Er det overhovedet lovligt?

0
1970
Regeringens udbetaling af varmehjælp til 411.000 danskere har udviklet sig til en skandale, hvor tusindvis af borgere, der ikke var berettiget, har fået pengene, mens andre, som har brug for hjælp, ingen pnge får. Nu kærver DFs finansordfører svar fra finansminister Nicolai Wammen (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DFs finansordfører René Christensen vil have finansminister Nicolai Wammen (S) til at redegøre for den kaotiske udbetaling af varmehjælp. Er der overhovedet hjemmel til udbetale penge til borgere, som  ikke er berettiget til den, spørger han

Regeringens kaotiske udbetaling af varmehjælp til 411.000 danskere, hvoraf flere tusinde slet ikke skulle have modtaget hjælpen, får nu Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til at stille en række spørgsmål til finansminister Nicolai Wammen (S).

De seneste dage er stribevis af historier kommet frem om fattige danskere, der på grund af fejl i BBR-registret ikke har fået hjælp, de er berettiget til, mens andre, der ikke opfylder kriterierne, har modtaget de 6000 kroner skattefrit.

Det er blandt andet kommet frem, at Koldings konservative borgmester Knud Erik Langhoff, der har en løn på 1,2 millioner kroner årligt og slet ikke har gasfyr, er blandt modtagerne af varmehjælp. Det sker på trods af, at varmehjælpen var tiltænkt husstande, der tjente mindre end 650.000 kr. i 2020, og at disse husstande skal have gasfyr, varmepumpe eller er tilsluttet et fjernvarmeværk, der anvender mere end 65 procent.

Er der hjemmel til udbetalingen?

De mange fejl får René Christensen til at stille disse spørgsmål til finansministeren:

Vil ministeren redegøre for, om det er lovligt for staten at udbetale varmehjælp til en række borgere, der ikke opfylder kriterierne for at modtage hjælpen, men ikke til andre, herunder om det er i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om ligebehandling?

Og vil ministeren i bekræftende tilfælde redegøre for den retlige hjemmel til at udbetale varmehjælp til borgere, der ikke opfylder kriterierne?

René Christensen beder samtidig finansministeren oplyse, hvor mange der uberettiget har fået hjælpen. Han vil også have en forklaring på, hvordan det kunne ske.

“Hvis det er flere tusinde husstande, der fejlagtigt har fået de 6000 kroner, så bliver det rigtig mange millioner skattekroner. Det siger noget om, hvor ligeglad denne her regering er med borgernes penge. Man fyrer 2,4 milliarder kroner for at kunne sige ‘se hvad vi har gjort’, men man er ligeglad med, hvem der får pengene,” siger René Christensen.

Man fyrer 2,4 milliarder kroner for at kunne sige ‘se hvad vi har gjort'”

Sagen viser, at regeringen er ligeglad med borgernes penge, mener DFs næstformand og finansordfører René Christensen. Foto: Carsten Lundager

Fejl og mystiske regler

Medierne svømmer i disse dage over af historier om fejludbetalinger. Senest kan Ekstra Bladet fortælle om ca. 100 unge og voksne på et bosted, der har fået varmehjælp, de ikke skulle have haft, og som de har brugt på hash og amfetamin.

Omvendt er der borgere, der var berettiget til hjælp, men som på grund af fejl ikke har fået pengene og først kan klage i 2023. Desuden er der kommet som en stor overraskelse for mange, at de ikke er berettiget til varmehjælp, hvis deres strømforbrug i december 2021 lå under 1500 kilowatt. Flere medier har kunnet fortælle om pensionister, der har spinket og sparet på strømmen i vinter, og derfor ikke kan få varmehjælp.

En gruppe, der heller ikke kan få hjælp, er pensionister, der bor i fritidshus. Det finder René Christensen forargeligt:

”Tænk at bruge så mange millioner skattekroner på at udbetale en check, som rammer så vilkårligt. Det er lovligt at have sin folkeregisteradresse i et sommerhus, når man er blevet pensionist. Alligevel har man bevidst undladt en gruppe af folkepensionister i deres fritidshus. Det er forhastet, noget rod og møghamrende uretfærdigt,” siger DF-ordføreren.

Minister: Grænsen skulle gå et sted

Klimaminister Dan Jørgensen har indtil videre kun svaret med skriftlige svar. Til Ekstra Bladet siger han om grænsen på 1500 kilowatt, som er kommet som et chok for mange:

“Grænsen skal gå et sted, selvom jeg har forståelse for, at det er frustrerende at være tæt på at være i målgruppen,” lyder det fra ministeren.