Kriminelle netværk har hvidvasket millioner og snydt den danske stat for enorme skatteindtægter via online-banker i Luxembourg og Litauen. Dansk Folkeparti kræver nu en hårdere kurs mod svindlerne og vil have øget pres på EU. ”Det er nu vi skal se, om EU er noget værd,” siger DFs retsordfører Peter Skaarup
Digitale banker med adresse i Luxembourg og Litauen er blevet brugt til at svindle den danske statskasse for flere hundrede millioner kroner.
Bankerne er blevet brugt i et sindrigt system, hvor danske virksomheder har købt fiktive fakturaer af udenlandske svindlere. Fakturaerne er så blevet ’betalt’ i udlandet, til gengæld for kontanter eller pengeoverførsler til udenlandske konti. Oveni har de danske virksomheder sparet skat og fået tilbagebetalt moms.
Hvidvasken blev for nylig afsløret i DR-programmet ”Pengejægerne”. Her blev der sat spot på et netværk af hollandske svindlere, som har snydt den danske stat for i alt 370 millioner kroner.
Men svindlen og hvidvasken via de såkaldte ’fakturafabrikker’ og ’neobanker’, betegnelsen for digitale banker uden filialer, er sandsynligvis langt større.
Skaarup: Kun toppen af isbjerget
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup gætter på, at ’hollændernetværket’ kun er en af mange sager.
”Det er mit klare indtryk, at det her kun er toppen af isbjerget. Der ryger rigtig mange penge gennem disse kriminelle netværk, hvor formålet er at snyde den danske stat,” siger Peter Skaarup.
”Det er mit klare indtryk, at det her kun er toppen af isbjerget”
Peter Skaarup, retsordfører (DF)
Derfor kræver Dansk Folkeparti nu en skrappere kurs. Peter Skaarup havde i sidste uge tre ministre kaldt i samråd om sagen. Her bedyrede regeringen, at den er meget optaget af at bekæmpe hvidvask, og at indsatsen på området oprustes de kommende år, bl.a. som følge af sidste års politiske aftale om politiet. Men Peter Skaarup mener, at der er brug for en endnu større indsats.
”Formålet med samrådet var at hanke op i ministrene og få sat skub i tingene. For der er brug for nogle flere ressourcer til SØIK (Bagmandspolitiet, red.) og andre myndigheder, som arbejder med efterforskning af økonomisk kriminalitet. Der skal ansættes flere, men der skal også gøres mere for at holde på medarbejderne. Det er også nødvendigt, at Danmark presser på overfor EU, så lande som Luxembourg og Litauen ikke kan slippe for en ordentlig kontrol af deres banker,” siger Peter Skaarup.
Hvad er EU værd?
Der er nemlig et paradoks, set med Peter Skaarups øjne: Luxembourg og Litauen er begge medlemmer af EU, men på grund af det såkaldte gensidighedsprincip kan danske myndigheder ikke indhente oplysninger om overtrædelse af bestemte skatteregler i lande, der ikke har de samme skatteregler.
”Det er her vi skal se, om EU er noget værd. Man bryster sig af EU-samarbejdet, men hvis Luxembourg reelt har et skattehelle, så kriminelle kan skjule oplysninger, så er EU ikke meget værd,” siger Peter Skaarup.
Dansk Folkeparti vil desuden kræve, at virksomheder, der har været kunder hos faktura-fabrikkerne, ikke skal kunne vinde i offentlige udbud. DR har afdækket, at der blandt de virksomheder, der har benyttet sig af faktura-svindlen, er flere, der har vundet opgaver for det offentlige.
”Vi vil foreslå, at der laves et register over virksomheder, der har deltaget i svindlen, som kommunerne kan trække på,” siger Peter Skaarup.
FAKTA: SPØRGSMÅL TIL MINISTRE
DFs retsordfører Peter Skaarup har stillet en række nye spørgsmål til ministrene efter samrådet. Spørgsmålene kan ses nedenfor:
Til skatteministeren:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kriminalitet redegøre for, hvilke barrierer og begrænsninger der opleves med det såkaldte gensidighedsprincip, herunder at der ikke kan stilles spørgsmål og indhentes oplysninger vedr. skatteregler, der ikke er gældende i det land, der stilles spørgsmål til, og om det er vurderingen, at gensidighedsprincippet giver anledning til større udfordringer i nogle lande, som f.eks. Luxembourg?
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kriminalitet om nødvendigt i fortrolig form redegøre for sagen om T-Holder Entreprise, som er en af virksomhederne i det såkaldte Hollændernetværk, hvorigennem der efter sigende er strømmet mere end 250 mio. kr. til neobanken Paysera, der er etableret i Litauen, herunder om hvidvasklovgivningen er blevet overholdt i Litauen, og om danske myndigheder har modtaget underretninger fra den litauiske FIU og/eller kompetente myndigheder?
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kriminalitet redegøre for, hvilke regler der gælder for udveksling af oplysninger og tilsyn med e-money-virksomheder eller neobanker, der opererer på det danske marked, hvis den pågældende e-money-virksomhed eller neobank, hverken er etableret i Danmark eller i et andet EU-medlemsland?
Til erhvervsministeren:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kriminalitet oplyse antallet af neobanker, der enten er etableret i Danmark eller opererer på markedet i Danmark, samt oplyse størrelsesordenen på de beløb der strømmer igennem neobankerne, antallet af transaktioner, der foretages af danske kunder, og antallet af danske kunder?
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kriminalitet redegøre for regeringens holdning til at oprette et register over virksomheder, der er udelukket fra at kunne deltage i offentlige udbud, som et redskab for bl.a. kommunerne til at få et overblik over de udelukkede virksomheder?
Til justitsministeren:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. juni 2022 om organiseret økonomisk kriminalitet undersøge og redegøre for, om de danske myndigheder oplever udfordringer med udveksling af oplysninger mellem EU-medlemslandene, særligt mellem myndighederne i Luxembourg og NSK eller tidligere SØIK i Danmark, i sager om hvidvask og anden økonomisk kriminalitet?
