Dansk Folkeparti vil have Folketinget til at gå imod EU-kommissionen og indeksere børneydelsen, som i nogle østlande svarer til en hel månedsløn
I 2018 betalte Danmark mindst 100 millioner kroner i børneydelse til børn af EU-borgere, der ikke boede i Danmark. En stor del af pengene gik til børn i lande med langt lavere levestandard end Danmark. Alligevel var Danmark tvunget til at betale den fulde danske ydelse, som er på 14.148 kroner årligt for et barn på fem år.
Men det skal stoppes, mener Dansk Folkeparti. I lighed med Østrig, som har trodset EU-kommissionen og gjort sin børneydelse afhængig af levestandarden i modtagerens hjemland, så har DF nu rejst et beslutningsforslag i Folketinget om at indeksere børneydelse for EU-borgere.
”Danmark bør følge Østrig og indeksere børnechecken ud fra en betragtning om, at det ikke er retfærdigt, at der udbetales børnecheck baseret på danske leveomkostninger til børn i EU-medlemslande, hvor udgiftsniveauet er lavere,” skriver Dansk Folkeparti i forslaget.
14.148 kroner årligt
Ifølge beregninger i Skatteministeriet ville børnechecken være på et helt andet niveau, hvis den blev indekseret efter købekraft: I Bulgarien ville ydelsen til et barn på fem år være på ca. 5000 kr., i Letland ca. 7.200 kr. og i Polen ca. 6000 kr. Det vil sige kun cirka halvdelen af det faktisk udbetalte beløb på 14.148 kr. årligt.
”Som reglerne er i dag, får EU-borgere, der arbejder i Danmark, men har børnene bosat i deres hjemland, udbetalt en fuld dansk børnecheck. I nogle østeuropæiske lande svarer det til en ekstra månedsløn,” skriver DF i forslaget, som EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er ordfører på.
DF mener, at det nuværende system øger risikoen for socialt bedrageri, fordi gevinsten er stor og risikoen for at blive retsforfulgt tilsvarende lille. Det tyder sager fra Tyskland også på. Som det beskrives i forslaget fra DF, har udenlandske kriminelle svindlet den tyske stat for milliarder i børnepenge ved at forfalske fødselsattester, lejekontrakter og ansættelseskontrakter. En stikprøve i byerne Wuppertal og Düsseldorf viste, at 40 ud af 100 rumænere eller bulgarere, der modtog børnecheck til tre eller flere børn, ikke var berettiget til ydelsen, skriver DF i forslaget.
”Som reglerne er i dag, får EU-borgere, der arbejder i Danmark, men har børnene bosat i deres hjemland, udbetalt en fuld dansk børnecheck”
DF: Vil ikke være i strid med EU-ret
EU-Kommissionen har hidtil afvist, at det vil være lovligt efter EU-retten at indeksere børnechecken. Set fra Bruxelles er der tale om forskelsbehandling og dermed et ”usagligt kriterium”. Dansk Folkeparti mener i imidlertid, at der godt kan argumenteres for, at indeksering er lovligt efter traktaten, og faktisk har EU-Kommissionen ikke fået vedtaget en revidering af en forordning, som ville betyde et forbud mod indeksering.
”Dermed er nationalstaten ikke afskåret fra at indeksere børnechecken,” skriver DF.
Partiet peger også på, at Danmark allerede har en form for indeksering af børnechecken. I 2012 blev der indført en ”indkomstaftrapning”, så børne- og ungeydelsen sættes ned med 2 procent, hvis du tjener mere end 782.600 kroner årligt.
”Derfor vil en indeksering i forhold til udgifter blot videreføre dette princip og dermed ikke udgøre en forskelsbehandling,” skriver DF i forslaget, som helt konkret lyder på, at “Folketinget pålægger regeringen at indføre lovgivning, der sikrer indeksering af børneydelsen for EU-borgere i Danmark”.
