DF stemmer nej til indfødsretsaftale: Den kan ikke forhindre en befolkningsudskiftning

0
2699
Marie Krarup er bl.a. indfødsrets- og gymnasieordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

Dansk Folkeparti forlod i sidste øjeblik forhandlingerne om en ny indfødsretsaftale. Ifølge Marie Krarup (DF) lægger aftalen for lidt vægt på nye statsborgeres kultur og religion

Dansk Folkeparti var til det sidste med i forhandlingerne om en ny indfødsretsaftale. Men DF havde to krav, som de andre partier ikke ville være med til. Derfor valgte DF at forlade forhandlingerne. Det skete bare få timer inden, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tirsdag eftermiddag kunne præsentere en færdig aftale sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

”Vi kunne ikke få et loft over antallet af statsborgerskaber, og de andre partier ville ikke være med til, at der skal kunne iværksættes et stop for statsborgerskaber, hvis der pludselig sker en kraftig stigning i antallet af ansøgninger fra lande uden for Europa. I den situation er det kun aftalt, at der så skal indkaldes til forhandlinger, og det synes vi ikke er nok. De andre partier er også mindre optagede af religion og kultur end vi er. Derfor valgte vi at forlade forhandlingerne,” siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Marie Krarup.

Den nye aftale, som kan læses her, indeholder bl.a. en ny bestemmelse om, at personer idømt betinget eller ubetinget fængsel, fremover skal udelukkes fra at få statsborgerskab. Der indføres en karensperiode på seks måneder for personer, der har fået bøder for negativ social kontrol, og der kommer fem spørgsmål om danske værdier med i indfødsretsprøven.

”Der er rigtig mange gode ting i aftalen. Den er bedre end den, der var før. Men den er ikke god nok,” siger Marie Krarup.

Ligeglade med religion og kultur

Hun mener, at aftalen svigter på et afgørende punkt. DF havde ønsket, at ’loven om indfødsrets meddelelse’ – loven hvor Folketinget tildeler nye statsborgerskaber – skal opdeles i landegrupper og at personernes religion skal oplyses. Men det afviste regeringen og de øvrige partier.

”Vi mener, at den kulturelle og religiøse baggrund er vigtig. Det er ikke nok at se på, om folk har arbejde og har undgået kriminalitet. Men det er de andre partier ikke så optagede af. De er ligeglade med, om det er briter eller pakistanere, der bliver danske statsborgere. Hvis bare de opfylder de formelle krav, kommer de i samme kasse. Det er vi uenige i”.

Hvad betyder den her aftale for Danmark, som du ser det?

”Det betyder desværre, at der stadig vil kunne ske en befolkningsudskiftning. For der ikke sat noget loft over, hvor mange statsborgerskaber, der kan gives, og man kan ikke sige stop for folk, der kommer fra lande, der er langt fra vores kulturkreds,” siger Marie Krarup.

Læs aftalen her