Danske styrker skal kunne forsvare landet i 14 dage, indtil NATO kommer os til undsætning, fastlår DFs forsvarsordfører Søren Espersen forud for forhandlingerne om nyt forsvarsforlig
Forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, foreslår Dansk Folkeparti at vende forhandlingerne på hovedet.
I stedet for at lade “Finansministeriets regnedrenge” sætte rammen ved at fortælle, hvor mange penge forsvaret kan råde over, vil Dansk Folkeparti først have en diskussion af, hvor længe de danske styrker skal kunne forsvare fædrelandet mod et fjendtligt angreb.
Og DF har selv et klart svar på det spørgsmål:
”I Dansk Folkeparti mener vi kort og godt, at danske styrker skal kunne forsvare Danmark i 14 dage, indtil vores NATO-allierede kan komme os til undsætning. Så må vi derfra få regnet på, hvor mange soldater og hvor meget materiel – og dermed også hvor dybt Finansministeriet må til lommerne – der skal til for at indfri den ambition”.
”I Dansk Folkeparti mener vi kort og godt, at danske styrker skal kunne forsvare Danmark i 14 dage, indtil vores NATO-allierede kan komme os til undsætning”
Søren Espersen, forsvars- og udenrigsordfører, i Politiken
Det skriver Dansk Folkepartis udenrigs- og forsvarsordfører Søren Espersen i en kronik i Politiken.
Forsvaret har mistet voldsom kampkraft
Søren Espersen lægger ikke skjul på, at en sådan målsætning vil gøre forsvaret dyrere. I dag er forsvaret det, som fagfolk kalder et ”ekspeditionsforsvar”. Det består af relativt små og højtspecialiserede enheder, som med kort varsel kan udsendes og deltage i diverse fredsskabende eller fredsbevarende operationer.
At det ser sådan ud, skyldes dels en ændring af forsvarets opgaver siden Den Kolde Krig – dels massive budgetnedskæringer.
Konsekvensen er imidlertid, at forsvaret har mistet voldsom kampkraft, skriver Søren Espersen. I 1988 bestod forsvaret af mere end 50.000 kampklare soldater, 70.000 hjemmeværnssoldater, 350 kampvogne, 220 artilleripjecer, 55 kampklare skibe og 120 kampfly. I dag består det blot af 1200 kampklare soldater, 15000 hjemmeværnssoldater, tre artilleripjecer, 44 kampvogne, 30 kampfly og fem skibe, der kan kæmpe.
Det er for lidt, mener Søren Espersen. Usikkerheden i Europa er vendt tilbage. Islamisk terrorisme og et aggressivt Rusland, der angriber Ukraine, krænker luftrum og laver store militærøvelser, har fået Tyskland, Norge, Sverige, Finland og andre sammenlignelige lande til at hæve forsvarsbudgetterne markant.
Flere værnepligtige – og længere værnepligt
Samme vej må Danmark gå, mener Søren Espersen. Udviklingen i nabolandene peger efter hans opfattelse entydigt på, at der er brug for flere værnepligtige, en længere værnepligtsperiode, genindkaldelser af større mobiliseringsstyrker og mere materiel på lager, så mobiliseringsstyrkerne har tilstrækkeligt med våben, køretøjer og materiel.
”Først og fremmest skal vi gøre os klart, at hovedformålet med forsvaret er forsvaret af Danmark og danske interesser. Inden for den overordnede ramme kan intet være vigtigere end kampen for at bevare rigsfællesskabets territoriale integritet og forhindre en fremmed magt i at besætte landet, som det skete 9. april,” skriver Søren Espersen.
“Hovedformålet med forsvaret er forsvaret af Danmark og danske interesser”
Flere garnisoner og regimenter
Han mener, at der bør ses på, om gamle garnisonsbyer som Odense, Næstved og Sønderborg igen skal have soldater og om hedengangne regimenter bør genoplives.
”Genoplivning af flere regimenter, med dertilhørende fokus på de gamle regimenters historie og heraldik, vil styrke den særlige ånd i forsvaret, som har fået nogle gevaldige skud for boven efter flere års djøficering og civil prægning af forsvaret med de mange effektiviseringsrunder, som har været en del af mange forsvarsforlig de sidste 30 år,” skriver Søren Espersen, som henviser til, at Slesvigske Fodregiment med stor succes blev gennoplivet i frobindelse med forsvarsforliget i 2018.
DF-ordføreren understreger, at det ikke handler om at ”foregøgle nogen, at Danmark vil kunne trække sig sejrrigt ud af en konflikt”:
”Det handler i stedet om to meget vigtige formål: Først og fremme, at potentielle fjender skal vide, at omkostninger forbundet med at angribe Danmark vil være store og dernæst at sinke en potentiel fjende lang tid nok til, at vores NATO-allierede kan nå frem til undsætning,” skriver Søren Espersen i Politiken.
