Egentlig havde den tyske kansler, præstedatteren Angela Merkel, ikke megen lyst til at tage til Bruxelles for at arbejde på en søndag. Allerede midt i ugen gjorde hun det klart, at hun kun kom, hvis der på forhånd var enighed om den aftale, som EU’s ledere på topmødet skal underskrive, så briterne kan stemme om den senere. Især frygtede hun, at forhandlingerne kunne fortsætte til langt ud på aftenen
Men den kristelige demokrat Angela Merkel undgår ikke at arbejde på søndag – og måske bliver der også tale om natteroderi. For nok blev embedsmændene færdige med deres arbejde i god tid før den deadline, tyskerne havde sat til fredag formiddag. Men flere af hendes kolleger har undervejs markeret sig med nye krav til briterne, der givet vil få en del ord med på vejen ved topmødet.
Mest omtalt er at Spanien i sidste time har krævet forhandlinger om Gibraltar. Klippen ved den spanske sydkyst har været på britiske hænder siden en fredsaftale i 1713, og dens befolkning har ved to folkeafstemninger afvist at komme under spansk overherredømme. Alligevel ønsker den spanske regeringsleder Pedro Sanchez at tage spørgsmålet op igen i de kommende forhandlinger med Storbritannien.
Mere substantiel er kritikken fra flere EU-lande om fiskerettigheder. Aftalen forudsætter, at Storbritannien igen i højere grad selv kan bestemme over de rige fiskeforekomster, hvilket giver stor utryghed om fremtiden for mange fiskere. Danskere fiskere henter i dag 40 procent af deres fangster i britisk farvand.
Spildte kræfter
I det hele taget bliver topmødet omtalt usædvanligt uvenligt i de tyske medier, der ellers er meget tilbageholdende med kritik af EU. Særligt de vage formuleringer i den politiske erklæring, der efterhånden er svulmet op til 26 sider, får hån med på vejen. ”26 siders kærlighed midt i et skilsmissedrama,” skriver bladet Der Spiegel – og det er ikke venligt ment.
Pressens dækning af optakten til topmødet er mere afdæmpet i andre lande, hvor man i værste fald ser topmødet som en spildt øvelse. For ingen synes at forvente, at Theresa May kan levere et britisk ja til aftalen i næste uge. Bare for at få et simpelt flertal for aftalen skal hun have alle, der oprindeligt støttede hende som regeringsleder, til at stemme ja.
Hun synes ganske vist at have undgået en mistillidsafstemning blandt sine egne konservative partifæller. Og Theresa May har gjort det klart, at hun ikke vil acceptere at hendes egne frit kan stemme efter deres overbevisning og samvittighed. Men den disciplin kan hun ikke påtvinge støttepartiet DUP fra Nordirland, der føler sig forrådt af May i hele forløbet.
